Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Filosofisk og forunderlig

Shaun Tans Udkantsfortællinger er en fantastisk bog. Sjov, sørgmodig, tankevækkende og smuk at se på og røre ved
Shaun Tans Udkantsfortællinger er en fantastisk bog. Sjov, sørgmodig, tankevækkende og smuk at se på og røre ved
Kultur
25. marts 2011

Shaun Tans Udkantsfortællinger er ikke fra Thyborøn eller Rødby. Ikke engang fra den australske bush, selv om forfatteren er fra Australien. Det er historier fra udkanten af vores virkelighed. Faktisk nærmest over grænsen, men historierne i såvel tema som grafisk udseende støder alligevel så meget op til vores egen verden, at de surrealistiske fortællinger kan stille spørgsmål ved vores liv og verden, vores hverdag og færden.

Udkantsfortællingerne er en slags Looking Glass i bedste Lewis Carroll stil. Indholdsfortegnelsen er en række frimærker med et lille billede fra fortællingerne med titler som Legetøj, Skab dit eget kæledyr, og Den nat vi befriede havskildpadderne. Tans fortællinger handler om forunderlige aspekter og gør på filosofisk vis opmærksom på hverdagens mysterier.

I bogen handler det bl.a. om et farligt bryllup, en hemmelig verden inde i et hus, strandede havpattedyr, langdistanceraketter, og hvordan et kort faktisk afspejler et område. Virkeligheden og hverdagen er mystisk og spændende. Det kommer alt sammen an på perspektivet.

Den første fortælling, Vandbøflen, begynder med:

»Da jeg var lille, boede der en stor vandbøffel på den ubebyggede grund for enden af vejen, der hvor græsset aldrig blev slået.«

Så er tonen slået an, og blandingen af en genkendelig villavej med et skævt indslag præsenteret. Og det er denne blanding, der berettiger betegnelsen udkantsfortællinger. Fortællingen Erik, om en udvekslingsstudent fra en anden verden, fortælles af en jegperson: »Jeg tror nok, Erik nød de ture, vi tog på, men heller ikke det kunne man være helt sikker på«, ledsages af en række billeder, der viser, hvordan vores verden tager sig fremmed og farlig ud for den lille fremmede skabning, Erik er.

For alle aldre

Fjern regn begynder med et udklip, hvorpå der i håndskrift står: »Har du nogensinde tænkt over, hvad der bliver af alle de digte, folk skriver?«, og på en ny seddel »de digte, de aldrig lader nogen andre læse?«. Et stort spørgsmål og historiens svar viser i tegninger og små udrevne stykker papir, at netop de stykker papir med digte på bliver til en kæmpe stor papirkugle, der driver over land, bliver ødelagt af vindstød og regn, til sidst bliver til små nye stykker papir med ord sat sammen på nye måder.

Fortællingerne er ikke fra udkanten af den samme verden gennem alle kapitlerne, men forskellig fra historie til historie, der også fortælles i forskellige stilarter og genrer. Tan benytter maleri, tuschtegning, blyantstegning, tynde streger, tykke streger, scrapbook-agtig collage med gamle aviser og andre papirlapper, men altså også forskellige genrer: avisartikel, tegneserie, grafisk digt.

Udkantsfortællinger er en fantastisk bog. Sjov, sørgmodig, tankevækkende og smuk at se på og røre ved. Tan er tildelt et hav af priser for både tekst og illustrationer til denne bog, og det er fortjent. Udkantsfortællinger henvender sig ikke til den traditionelle billedbogslæser i førskole-alderen, men til et større barn, unge som voksne. For disse læsere lægger bogen op til både samtale, spørgsmål om verden og virkeligheden og indre nydelse af både ord som billede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her