Læsetid: 4 min.

Hollywood tur-retur

Thorstein Thomsen har skrevet en fascinerende emigranthistorie og en romanbiografi af internationalt format om dansk-tyskeren Detlef Sierck, der som Douglas Sirk er blevet genopdaget som én af Hollywoods klassiske filminstruktører
1. april 2011

Hjerneflugt kalder man det, når talentfulde folk søger udfoldelse andre steder end i deres fædreland. Mange er nødt til det men overser måske alligevel, at hjernen er koblet til et hjerte, som ikke er lige så let at flytte omkring. Ikke mindst kunstnere og intellektuelle ender ofte med at føle sig lige fremmede alle steder undtagen i deres profession. Herom handler forfatteren og musikeren Thorstein Thomsens fornemme romanbiografi om Detlef Sierck, bedre kendt som Douglas Sirk, der 1943-1958 instruerede ikke mindre end 29 film i Hollywood, fra krigsfilm til melodramaer.

Melodrama betyder sådan cirka følsom damefilm, og mange af Sirks klassiske hovedværker hittede ganske vist hos publikum, men blev kunstnerisk affærdiget netop på grund af deres markante kvindelige hovedpersoner og fokus på følelser og relationer. I 1970erne fandt britiske og franske filmfolk dog nye dybder i Sirks værker. Han havde nemlig stil. Sin egen men også meget tysk. Tysk som de mange store samtidige, fra Brecht og Weill til Heinrich Mann og Fritz Lang, der i 1930erne flygtede fra Europas massemord og nazistiske kvælertag til åndsfrihedens palmegrønne USA. Det er denne kulturelle parallelforskydning, der udgør det indre fokus i Thorstein Thomsens smukt fortalte bog. I en samtale med filminstruktøren Rainer Werner Fassbinder formulerer Sierck fænomenet sådan her: »Detlef Sierck drog til Californien fuld af tysk kultur. Herovre blev han forvandlet til Douglas Sirk, lavede sine film, der drog tilbage til det tyske publikum, som sad i biografen og så en amerikansk Douglas Sirk-film uden at ane, at det i virkeligheden var en forklædt tysk Detlef Sierck-film.«

Tabet af en søn

Ud fra de sparsomme, og ofte modstridende, oplysninger, Sierck selv gav om sit liv, har Thorstein Thomsen skrevet en imponerende og plausibel romanbiografi. Sierck var født i Danmark af danske forældre, men voksede op i Hamborg med en slatten, rar far, en bror, der var dværg, og en psykisk syg mor, der aldrig kom sig over sin spæde datters død. Hele livet bar hun nag til Detlef, som smittede den lille, da han selv var to år gammel.

Intet under, at Detlef søgte tilflugt i bøgerne, som åbnede en lynkarriere for ham som teater- og filminstruktør. I begyndelsen af 1930erne søgte han til de avancerede UFA-studier i Berlin, hvor politisk pression dog efterhånden gjorde hans arbejde umuligt. Hans jødiske kone og store kærlighed, Hilde Jary, var heller ikke længere velkommen i sit fædreland, som hun forlod i 1936. Året efter fulgte Sierck. En enkelt hollandsk film blev det til, inden parret nåede med den allersidste amerikadamper fra Rotterdam til USA.

Her ernærede de sig i fem år som hønsefarmere, indtil Sierck endelig fik møvet sig ind i Hollywood. Hans første amerikanske film illustrerede hans afsky for det regime, han havde forladt. Hitlers Madman (1943) var et portræt af topnazisten Heydrich, der orkestrerede massemordet på jøderne, før han selv blev myrdet i 1938.

Thomsen finder sit om-drejningspunkt i Siercks tab af sønnen Klaus fra hsit første ægteskab, som han måtte efterlade i Tyskland. Han så ham aldrig igen. Klaus blev meldt savnet på Østfronten i 1944, 19 år gammel.

Skuespilleren Rock Hudson blev Siercks sønneerstatning: Også Hudson var født i 1925, han så godt ud, og Sierck nød hans venlige og ligefremme væsen, som ikke var hverdagskost i filmmiljøet. Forholdet til Hudson rummer også koden til bogens kryptiske men geniale titel, Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine: Sierck fik til opgave at instruere krigsfilmen Først elske siden dø (A Time to Love and a Time to Die, 1958), med manus af Erich Maria Remarque. Men hovedrollen som soldaten, der bliver skudt i filmens sidste minutter, gav Sierck til en anden. Rock Hudson skulle ikke også dø i Ukraine.

Historiens størrelse

29 film næsten to om året instruerede Sierck på 15 år. Manden må simpelt hen have været arbejdsnarkoman. Derimod må Hilde have kedet sig bravt, tror vist Thorstein Thomsen, der fremstiller hende som kunstnerisk begavet, kærlig og ufattelig loyal. Til parrets store sorg fik de ingen børn sammen, og flugten fra Tyskland afsluttede hendes skuespillerkarriere. Ifølge Thomsen, fordi hun så for godt ud til indspille film i USA med den tyske accent, der dengang signalerede skurk! Det hører til Thorstein Thomsens vittige pointer, at Harry Cohn og andre ledere af de amerikanske filmstudier opførte sig langt mere rædselsfuldt over for deres kunstnere, end Sierck var vant til selv fra Nazityskland. Filmstudierne fungerede som rene diktaturer, instruktører og skuespillere blev behandlet som fæstebønder, og kvindelige stjerner som luksusludere, der blev blacklistet, hvis de afslog sex. Efter 29 film havde Detlef Sirck fået nok. På toppen af sin karriere, da han frit kunne vælge sine manuskripter og stjerner, flyttede han og Hilde hjem til Europa. Han lavede kun én film til før sin død i 1987.

Var han træt af film? Af Hollywood? Eller skuffet over, at USA, der så generøst havde modtaget Europas landsforviste, i 1950erne gav sig til at jagte kommunister og bl.a. nægtede indrejse til antinazistiske giganter som Thomas Mann og Charlie Chaplin?

Det får vi ingen forklaring på. Måske længtes Sierck bare hjem. Til Skagens lysende barndomssomre og ungdommens regnvåde berlinerdage. Dem fandt han forhåbentlig i Lugano, Schweiz, hvor han boede resten af sit liv.

I en kort indledning til bogen fortæller Thorstein Thomsen, hvordan Detlef Sierck så at sige tvang sig ind på ham og nægtede at slippe ham, efter at han en påskedag i 2008 så All That Heaven Allows, den film, der mere end nogen anden inkarnerer Siercks fortællestil (og i øvrigt inspirerede Fassbinder til Angst æder sjæle op (1974)): »Jeg synes, historien er for stor, og jeg er for lille.«

Sådan er det ikke gået. Thorstein Thomsen har skrevet en fængslende, stor romanbiografi netop ved at gå ydmygt til stoffet og respektere, at sandheden om et menneske ikke findes, men kan søges.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu