Læsetid: 4 min.

Kupfilm om verden

Charles Fergusons Oscarvindende dokumentarfilm 'Inside Job' overskueliggør effektivt baggrunden for finanskrisen og gransker hårrejsende hvor få, der oplever at have et ansvar
'Inside Job' udstiller interessekonflikter og indspisthed, som går festligt på tværs af selskaber og politiske administrationer. Filmen er baseret på interview med folk, som på forskellig vis kan gøre os klogere på krisen.

'Inside Job' udstiller interessekonflikter og indspisthed, som går festligt på tværs af selskaber og politiske administrationer. Filmen er baseret på interview med folk, som på forskellig vis kan gøre os klogere på krisen.

Disney Bio

31. marts 2011

Vi skulle have sendt en økonomiekspert i biffen, tager jeg mig selv i at tænke, da Charles Ferguson lidt inde i Inside Job begynder at forklare nogle af strukturerne bag finanschokket i 2008. Personligt har jeg halvhjertet forsøgt at forstå, hvad det egentlig handlede om med subprimelån, hedgefonde, derivatpakker, Collaterized Debt Obligations og andre ord, jeg ellers aldrig har taget i min mund. Jeg har læst artikler, hørt oplæg og set økonomer og forfattere forsøge at formidle miseren på underholdende og håndterbar vis i The Daily Show.

Hvis jeg skulle forsøge at forklare, hvad Goldman Sachs, AIG, Citygroup og andre egentlig foretog sig frem til 2008, ville jeg imidlertid strande på humanistiske forklaringsmodeller som, at nogle grådige mennesker uden ansvarsfølelse skrabede til sig på almindelige menneskers — og verdens — bekostning. Begreberne og strukturerne ville jeg ikke gøre mig klog på.

Og det er en af hovedpointerne i Charles Fergusons absolut seværdige film om krisen: At finansverdenen har fået overbevist os om, at økonomien er uoverskueligt kompleks, og at eksperterne skal have hysteriske gager for at tage ansvar for os alle sammen. Et ansvar de så desværre ikke har levet op til.

Inside Job er ikke for økonomer. Det er en vigtig film for os alle, så vi kan prøve at forestå, hvad der egentlig er foregået, hvorfor så få er blevet stillet til ansvar, og hvad man kan gøre for ikke at havne her igen.

Søgen efter svar

Mens Michael Moore har fundet et stort publikum ved selv at trave rundt i billederne og konfrontere folk med sine anklager, anlægger Charles Ferguson en mere sober og gennemresearchet stil i sin hårrejsende analyse af finanskrisen. Flotte flyveture over bl.a. Island og New York og besøg i teltbyer for husløse sikrer, at der ikke går talking heads i helheden, mens et iørefaldende soundtrack akkompagnerer finansverdenens udskejelser.

Filmens hovedingrediens er imidlertid interview med folk, som på forskellig vis kan gøre os klogere på krisen. Mest imødekommende vidner, da mange af de centralt placerede personer ikke har villet medvirke. De er i stedet med i klip fra tv og høringer, hvor de er blevet aftvunget svar. Ferguson opbygger sin kupfilm, eller måske snarere krakfilm, i seks kapitler, som først griber tilbage til den historiske udvikling i finanssektoren fra Reagan-tiden og til sidst mere eller mindre forgæves leder efter eksempler på, at krisen har haft konsekvenser i forhold til at placere ansvar og forbedre systemet. Han kommer vidt omkring. Blandt vidnerne er terapeuter og escortpiger, som fortæller om den ekstreme livsstil på Wall Street. En forsker forklarer, at spil om penge udløser aktivitet samme sted i hjernen som indtagelse af kokain. Et andet interviewoffer ser ikke noget underligt i, at man som privatperson ejer seks jets.

Alle andre gør det

Michael Winterbottom og Mat Whitecross tog i deres ligesindede film over Naomi Kleins bog Chokdoktrinen livtag med 'katastrofekapitalismen' på globalt plan. Ferguson har et amerikansk fokus, men folder det på befriende vis ud undervejs. Søgelyset er på Wall Street og den amerikanske lovgivning, som siden 80'erne har været præget af deregulering, men allerede tidligt i filmen er vi en smuttur på Island for at få en konkret skrækcase, og europæiske politikere som den franske finansminister Christine Lagarde kommenterer udviklingen set fra den anden side af Atlanten. Det mest uhyggelige ved Inside Job er egentlig ikke, hvad der er foregået — det lader alle trods alt til at kunne se det problematiske i — men hvordan især de implicerede forklarer deres handlinger. Det handler ikke så meget om rigtigt og forkert, men om, at det er muligt, og om, at alle de andre gør det. Det er tankevækkende at se bankfolk blive konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at overbevise kunder om fordelene ved at optage lån med en høj risiko for siden at satse penge på, at lånene ikke holder.

Forskerskurke

Inside Job udstiller interessekonflikter og indspisthed, som går festligt på tværs af selskaber og politiske administrationer. Blandt filmens pointer er, at enkelte toneangivende forskere og skribenter advarede mod udviklingen uden at blive hørt. Til gengæld skrev flere forskere entusiastiske rapporter mod god betaling fra tvivlsom side. En forsker skrev således en begejstret rapport om stabiliteten i det islandske bankvæsen, finansieret med islandske penge. Som en morsom kommentar står den nu på hans litteraturliste som en rapport om Islands instabilitet. Ups, trykfejl.

Mens bankfolkene glider af eller har nægtet at medvirke, har visse af de kritiserede akademikere stillet op, hvilket enkelte tydeligvis fortryder. Man sidder tilbage med et forstemmende indtryk af, at forskere fra både Harvard og Columbia har været centrale i forhold til rådgivning og anbefalinger, som ikke altid lader til at have haft fakta som det primære fokus. Man får også et indblik i finanssektorens umiddelbart tvivlsomme ratingsystem, som uddelte topkarakterer til det sidste.

I min bog får Charles Ferguson AAA for at have gjort nogle af de svært fordøjelige begreber og arbejdsgange konkrete og for at levere en overbevisende argumentation drevet af tilpas tilbageholdt forurettelse. Hvis bankerne var too big to fail, er hans film for vigtig til at gå glip af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

se nu den her docu som kommer til at være en af de største og sidste årsager til at valutakurser rammer bunden og hele den manipulerede finansverden styrter i grus eller bliver adopteret af kineserne

Michael Kongstad Nielsen

Man kan frygte, at en sådan film ikke sætter sig nogle spor. Folk vil ikke vide af krisen, eller kendes ved den, eller tænke på, at de selv har været en del af det. Tværtimod vil man glemme, håbe på det går over med alle skatteyderhjælpepakkerne indtil man er klar til at gøre det samme om igen i en ny version.

morten hansen

Denne film kan ikke anbefales kraftigt nok!

Man spekulerer bagefter på, hvordan en dansk version af filmen ville se ud...