Læsetid: 3 min.

Magasinernes mirakelmager mistede magtgrebet

Erindringsbog. Udgiveren Palle Fogtdal red på velstandsbølgen med modeblade som Bo Bedre. Han ville også udgive nyheder. Den ambition kæntrede på Dagbladet Information og nyhedsmagasinet NB
11. marts 2011

Alt, hvad han satte i gang, blev succes, fordi det flød med tidens strøm. Sådan fremstod udgiveren Palle Fogtdal i slutningen af 1960erne. Han havde søsat Fotomagasinet, Fodbold-Jul, Film-Journalen og Fjern-synsårbogen. Også hans Bil-Revyen og Grammofonår-bogen sejlede med samti-den. I 1961 bølgetoppede Fogtdal med at udgive Bo Bedre.

Men som det ofte er til-fældet med succesrige mennesker Fogtdal ville noget andet end det, han tjente penge på. Det tilstår han i sin erindringsbog
Med hjerte og jernvilje.

Fogtdal kalder det ligefrem »en tvangstanke«: Han ville udgive et nyhedsmagasin i stil med amerikanske Newsweek og tyske Der Spiegel. Disse nyhedsmagasiners udbredelse omregnede Fogtdal til danske forhold og nåede frem til et ugentligt marked mellem 105.000 og 45.ooo.

Skrantende avis

Fogtdal fik endnu en idé: Dagbladet Information skrantede i 1968. Indsamlin-ger blandt offervillige læse-re holdt bladet kørende, men hvor længe? Som Fogtdal skriver: »Avisens evige økonomiske problemer fik mig til at fundere over, om her var en mulighed for mig. Hvis In-formation alligevel stod over for lukning, kunne det måske være en idé at omprogrammere dagbladet til et ugentligt nyhedsmagasin.«

Fogtdal tog kontakt til In-formations daværende chefredaktør og administrerende direktør David Jens Adler, som lovede at viderebringe føleren til senior-chefredaktør Børge Outze.

Der gik et halvt år, før Outze ringede tilbage. Han og Fogtdal fik en hyggesnak på Hellerup Park Hotel. Fogt-dal noterer:

»Outze så meget træt ud. Han var klædt i nobelt blåt tøj, som skulle han til begravelse.«

Outze indbød Fogtdal til et møde inde på avisen. Her udeblev Outze og sendte bestyrelsesformand Schultz-Lorentzen og David Jens Adler. De to overhørte aldeles Fogtdals forslag. Han konstaterer nu: »De var kun ude på at få penge.«

Og værre endnu:

»De fortalte mig ikke, at Information reelt allerede var i betalingsstandsning, at man betalte kreditorerne kontant, og at pengene fra læserindsamlingerne på det tidspunkt var det eneste, der holdt avisen oven vande.«

Fogtdal gik med til at indskyde 800.ooo kr. som aktiekapital.

Fortrolig erklæring

Forinden havde Fogtdal aftvunget Outze og Adler en skriftlig og meget fortrolig erklæring om, at Informa-tion skulle gå over til at være ugeavis. Fogtdal måtte snart indskyde yderligere 500.000 kr. Han fik fyret Adler fra chefredaktionen og sig selv indsat som administrerende direktør. Sin forlagsbogsalgschef indsatte Fogtdal som økonomidirektør.

Som Fogtdal oplevede det, rottede bladets journalister sig sammen om at holde ham uden for indflydelse på bladets dagligdag. Hans forslag om at gøre Information til søndagsavis kom ingen vegne også fordi Bladkompagniet, domineret af de store bladhuse, afviste at uddele en søndagskonkurrent. Fogtdals hestekur retter efterhånden Information op. Hertil hjælper tidsånden efter 1968, der sender oplaget opad. I april 1970 overrasker Fogtdal ved at skænke avisen som en gave til alle medarbejderne ikke bare journalisterne, som Fogtdal gerne vil give et nakkedrag.

Medvirkende til Fogtdals generøsitet er, at han i mel-lemtiden har startet nyhedsmagasinet NB, hvor han hverken får styr på udgifter eller indtægter. Fogtdal indrømmer, at han frygtede, at NBs fallit ville trække Information med i faldet, og at han ville blive gjort skyldig i dagbladets endeligt. Ironisk nok får Fogtdal langt senere i sin karriere held med at udgive et nyhedsmagasin om fjerne tiders nyheder. Han genopliver i 1992 det gamle tids-skrift Illustreret Tidende og sætter den folkekære histo-riker Erik Kjersgaard fra Aarhus Gamle By til at genfortælle danmarkshistorien fra 1849-93. Oplaget starter på 66.000 og holder sig i en årrække over 50.ooo. Da Erik Kjersgaard i 1995 dør i en alder af 63 år, tager journalisten Malin Lindgren over. 152 hefter bliver det til.

Fogtdal konstaterer, at tredje gang blev »lykkens gang« for ham som nyhedsudgiver: »At gøre Illustreret Tidende til et moderne nyhedsmagasin, hvor flere hundrede år gamle historiske begivenheder frækt præsen-teredes som værende de sidste nye, blev én lang skøn oplevelse for mig.«

Udgivelser. Dagbladet Informations ledelse ville vældigt gerne have Palle Fogtdals penge, men lod hånt om hans ideer, fortæller Fogtdal i sine erindringer. Her ses han i forbindelse med nyhedsmagasinet NB Foto: Scanpix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu