Læsetid: 5 min.

Samtaler ved højlys dag

Stig Dalager har lovet, at hans sjette roman om Jon Bæksgaard også bliver den sidste
Gensyn. Hovedpersonen i Stig Dalagers roman 'Den lange dag' overlever et attentat i London, vender snuden mod hjemlandet og bosætter sig på Christianshavn. Men heller ikke her er livet uden uventede udfordringer. Der er mord, selvmord, historisk tilbageblik og nutidigt perspektiv. Men det betyder ikke, at der er grund til at skrive endnu en bog med Jon Bæksgaard i hovedrollen.

Gensyn. Hovedpersonen i Stig Dalagers roman 'Den lange dag' overlever et attentat i London, vender snuden mod hjemlandet og bosætter sig på Christianshavn. Men heller ikke her er livet uden uventede udfordringer. Der er mord, selvmord, historisk tilbageblik og nutidigt perspektiv. Men det betyder ikke, at der er grund til at skrive endnu en bog med Jon Bæksgaard i hovedrollen.

Susanne Mertz

4. marts 2011

Forleden dag blev jeg på mit kontor opsøgt af advokat Jon Bæksgaard, som de sidste 25 år har optrådt i en række romaner.

Det var en af disse strålende klare vinterformiddage, vi får midt i februar i København, før varmen kommer og laver ballade. Gader og fliser er endnu fugtige efter al sneen. I butikkernes vinduer står forårsmoden og fryser tappert. Der er stadig gode konjunkturer for transportable elvarmeovne. På Indre Frederiksberg, nær ved Søerne, går en solbrændt, hvidhåret voldsmand omkring og spejder efter sit offer. Og på Christiansborg gentager en minister den samme løgn som i sidste uge.

Jeg havde netop flyttet cursoren for at slette en mail, der på gebrokkent engelsk opfordrede til at meddele adgangskode, bankkontonummer, pinkode, blodtype og CPR-nummer, da der lød en insisterende banken på døren. Jeg lod spam være spam og råbte: »Kom ind!«

Inden Bæksgaard havde fået sat sig i stolen, var han allerede i gang.

»Du må hjælpe mig,« sagde han. »Nu har Stig Dalager igen, igen brugt mig i en roman. Jeg har ellers tryglet og bedt ham om at lade være, men han nægter at høre på mig. Kan du ikke få ham til at trække den tilbage, ligesom for nylig, da hans samlede digte blev kaldt tilbage fra boghandlerne, fordi bogen var smækfyldt med fejl?«

»Jeg ved sgu ikke rigtig,« svarede jeg. »Jeg har et lidt problematisk forhold til netop den forfatter. Det var ham, der for 10 år siden henvendte sig til Information og på det indstændigste bad om aldrig igen at blive anmeldt af mig. Og ikke desto mindre sendte han mig for fem år siden en mail, hvori han gav til kende, at jeg alligevel gerne måtte.«

»Jamen, et eller andet må gøres. Prøv og se her,« fortsatte han og trak en bog op fra sin taske. »Kommafejl på næsten hver eneste side. Dér og dér og dér. Og stavefejl. Og manglende ord. Og gale eller manglende ordmellemrum. Og underlige hjemmelavede ord.«

»Tja, det ser jo ikke godt ud,« indrømmede jeg. »Men sådan er det snart alle steder. Der er ingen mere, som kan sætte komma korrekt, og her på instituttet har vi en professor i dansk sprog, som går ind for stavefejl, fordi de, som han siger, fremmer integrationen. Men hvad vil du egentlig have, jeg skal gøre?«

»I første omgang kunne du læse bogen. Så kommer jeg igen i morgen ved samme tid. O.k.?« Jeg nikkede og fulgte ham ud, slukkede for mobilen og begyndte at læse. Ud på aftenen fortsatte jeg. Ved midnat blev jeg færdig.

Heldigvis kunne jeg konstatere, at Jon Bæksgaard måtte have overreageret. Godt nok var bogen ret kedelig, og ganske vist var det pinligt at se, hvordan forlaget, EC Edition, havde redt den til; men sammenlignet med så meget andet gav dens manøvrer i gråzonen mellem krimien og den seriøse samtidsskildring bestemt ikke grund til skummende harme.

Polyfokal fiktion, mand

Det prøvede jeg at forklare Bæksgaard, da han dukkede op igen.

»Hør nu her,« sagde jeg. »Det er da meget godt fundet på: Du overlever et attentat i London og beslutter dig for at tage hjem til Danmark og afslutte din farlige karriere som international advokat. Du køber lejlighed på Christianshavn lige i nærheden af Sine, hende psykologen, med hvem du har Tobias. Og pludselig får du alligevel igen brug for dine sagførerevner, da Susanne, en af Sines klienter, bliver fundet myrdet i en lejlighed på Forchhammersvej. Politiet mistænker hendes mand Jan, men også Sine, til dels også dig, og det hele får lov til at kulminere med både et mord og et selvmord, da den virkelige gerningsmand, en rigtig utiltalende karl, der er blevet misbrugt seksuelt som barn, slår først Jan og til sidst også sig selv ihjel. Og oven i alt det får I lov til på skift at drømme jer tilbage i danmarkshistorien til Trediveårskrigen og Struensee-perioden og Københavns Bombardement og Dybbøl og sønderjyske soldater i Første Verdenskrigs skyttegrave samt Shellhus-bombardementet, så læseren kan forstå, at Danmarks militære engagement i Irak og Afghanistan har en lang og blodig forhistorie, der rejser sammensatte etiske og politiske problemstillinger. Ja, selv karikaturkrisen får forfatteren kommenteret. Du og hende dér Sine finder formentlig sammen igen, og du bliver dansker i den globaliserede verden. Det er sgu da ganske godt gået.«

»Måske,« sukkede Bæksgaard, »men hvorfor skal Dalager hele tiden overlade fortællesynsvinklen til alle de andre også? Det er, som om han ikke rigtig tror på mig som person.«

»Den teknik bør du kun være stolt af at være med til. Det kaldes polyfokal fiktion og skal vise, at mennesker oplever virkeligheden forskelligt, og at intet menneske er en ø.«

»Øh, så siger vi det,« sagde han. »Men jeg kan slet ikke forlige mig med, at Dalager har gjort mig så trist og bleg som figur. I nogle af hans tidligere bøger fik jeg da indimellem lidt på den dumme, undertiden også en whisky eller tre. Og nu må jeg kun drikke te!« Bæksgaard lagde sig ind over mit skrivebord, og af skuldrenes rysten fremgik det, at han græd.

Grund til bekymring

»Tag dig nu sammen, mand,« sagde jeg, »i stedet for at sidde dér og flæbe. Det, som Dalager giver dig lov til, er at gennemleve nogle af maskulinitetens paradokser i senmoderniteten. Og som om det ikke var nok, har han også indskrevet dig i en generel eksistentiel og erkendelsesmæssig problematik. Læg mærke til, hvor tit han bruger ordet dunkel, hvor han i stedet kunne have skrevet halvmørk eller sparsomt belyst. Han prøver at vise, hvorledes tilværelsen fremtræder som en konstant epistemologisk udfordring. Hver enkelt situation kendetegnes ved sin opacitet, sin principielle ufortolkelighed.«

»Betyder det,« spurgte Bæksgaard måbende, mens han tørrede sine kinder, »at jeg sådan set overhovedet ikke har noget at skamme mig over?«

»Ja,« sagde jeg og slog ud med hånden. »Du kan gøre alt som før og gå videre i livet med god samvittighed. Men skal vi ikke aftale, at hvis Dalager bryder sit løfte om, at Den lange dag er den sidste roman i serien om dig, så kommer du tilbage, og så går vi sammen hen og giver ham tørre tæsk?«

»O.k.,« sagde Bæksgaard og tog sin frakke og gik. Men fem minutter efter stod han der igen: »Der var altså lige én ting til.«

»Ja?«

»På forklappen til bogen står der, at Labyrinten fra 2005 står foran en tysksproget filmatisering, og at Den lange dag står foran en dansksproget filmatisering, og at den amerikanske filminstruktør Rodrigo Garcia for nylig har udtrykt interesse i en filmatisering af Skyggeland fra 2007. Hvad skal der så blive af mig? Hvordan vil de fremstille mig, og hvor i alverden gemmer jeg mig?«

»Alt det dér må du tage med et gran salt. Den slags selvpromoverende forskræp dynger Dalager altid oven i sine bøger. Men du har da grund til at være nervøs.«

»Hvorfor det?«

»Det er ikke altid de bedste romaner, der bliver filmatiseret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorthe Møller

Tak for en meget alternativ og befriende (læs morsom) anmeldelse. Lysten til at læse Stig Dalager opstod ikke, men det gjorde lysten til at læse Erik Skyum-Nielsen tilgengæld, og derved fik anmelderen sejret over forfatteren i denne lille fiktive fejde.