Fygende snevejr var den sjældne indramning af årets cirkusstart. Men okay, sne og candyfloss matcher hinanden meget godt, og den indre varme i teltene fejlede ingenting, hverken hos Cirkus Arena eller hos Cirkus Benneweis.
Begges programmer virker yderst vedkommende i år – med artister, der ikke bare udfører halsbrækkende numre, men som også lever op til cirkusidealet om at blære sig med charme.
Arena fastholder positionen som det største og mest udstyrsvilde cirkus – med Benny Berdino som alfaderlig cirkusdirektør med barndomserindringer fra dengang cirkus også var cirkus ... I år er Arenas tema Cirkus Under Vand, hvilket både inkluderer avanceret springvandsanlæg og laserlys. Men egentlig gør teknikken ingen forskel. Det er artisterne i manegen, der gør forestillingen til en fest.
Det er den luffeklappende søløve Enzo, der henrykker mest med sit stride løveskæg og sine tillærte manerer. Og det er den ungarske Trio Laruss, der betager mest på fontænemanegen. Her holder den guldmalede supermand og hans to wonderkvinder hinanden ude i strakte arme på stærke lår, mens hofterne roterer, så kvinderne går i split i uforklarlige vinkler. Ordløst, koncentreret og statuesmukt. Stille som japansk butoh i skønhedens tegn. Når man bagefter ser disse kunstnere sælge sodavand i pausen, får man en klump i halsen. Hvilke andre superstjerner udstråler sådan en ydmyghed?
Det skulle da lige være Arenas små, kinesiske piger fra Shandong Troupe, der tumler ting med fødderne, som om mennesket virkelig var skabt til at ligge på ryggen og lade alting dirigere af fødderne.
Mowgli med tæft
Men ellers er Arenas største nyhed faktisk teenagedrengen René Caselly Junior. Han spiller Mowgli i et vildt nummer med Casellys elefanter. Han har en uforfærdet vildskab over sig. Man kan se, at han er opvokset mellem disse enorme dyr, for han klatrer op ad dem og kravler under maven på dem med samme selvfølge, som andre børn krammer deres gravhund. Når han laver det velkendte stunt mellem to elefanter, hvor han står med et ben på hvert deres hoved, hvorefter de fjerner sig fra hinanden – så går han ikke kun ned i spagat, nej, han går i split. Han er altså ikke bare en habil akrobat, han er også supersmidig. Og hans fremtid lyser.
Hos Cirkus Benneweis er det også elefanterne, der puffer til den særligt uskyldige cirkusglæde. Her er det et nummer, hvor en af de gamle hunelefanter skal træde hen over elefantdomptøren Lars Holscher. Og det er fuldstændig rørende at se, hvordan dette kæmpedyr vil gøre alt for ikke at komme til at træde på sin herre. Faktisk er det så nærliggende at menneskeliggøre disse dyrs følelser, at man næsten ikke kan lade være med at tænke, hvor underligt det må være for disse væsener at gå rundt i elefantkroppe ...
Klovn med uskyld
Men elefanter er selvfølgelig elefanter, og heste er heste. Benneweis har årets hvideste heste – med Saabel-familiens skoleridt af strammeste slags og med en minihest, der galopperer ind med en enhjørnings kraft. Og så har Benneweis året bedste klovneakrobat: Tito fra Spanien. Han har en troskyldig humor, og da han lader sin lillebitte krop kaste af sin større makker med alverdens tricks og trusler, bliver tilskuerne helt salige. Det er simpelthen urkomik fra savsmuldland. Og samtidig optræder de i gammeldags badedragtkostumer, der lige akkurat har et touch af dragshow over sig, så der også kommer en snert af queer-cirkus ind over nummeret. Sådan i al sin pirrende uskyld.
Hos Benneweis er der i det hele taget en herlig følelse af retro-cirkus. For ind kommer Judy Glosted som et glimt af Diana Benneweis for nogle årtier siden – svajende i blåt og sølv på imponerende høje hæle. Hun synger teltet op, som skulle vi til at se en Far til Fire-film, og hendes glæde smitter, fordi hun er så umiddelbar.
At så Benneweis også har scoret knivkasterparret Jasters, hvor manden rammer med pile én centimeter fra hustruens hoved – det er ikke lige min kop cirkuste. Så pak dog kvinden ind i noget skudsikkert fra top til tå. Eller endnu bedre: Brug en dukke og lad madame gøre knivene klar. For ellers går det jo galt en dag. Trapez- artister bruger jo også sikkerhedsline ...
Men som Judy Glosted siger det med sin smilende stemme: »Livet er jo et cirkus, hvor vi alle sammen bliver trukket lidt rundt i manegen«. Måske det er derfor, det er så skønt at sidde på tilskuerpladserne og spejle sig – i sikkerhed et lille øjeblik.
Cirkus Arena. 'Cirkus under vand'. Sprechstallmeister: Benny Berdino. Ved Bellahøj til 10. april. Herefter turné. www.arena.dk
Cirkus Benneweis. Sprechstall- meister: Betty Glosted. Manege- sætter: Jan Hertz. Turné. Denne uge: Ti-ons i Frederikssund, fredag Græsted, lø-sø Helsingør. www.benneweis.dk
