Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Welcome to the Rileys

’Welcome to the Rileys’ er blot én i rækken af tidens film om barnedød. Ængstes det moderne menneske mon for kernefamiliens rolle som autoritet?
’Welcome to the Rileys’ er blot én i rækken af tidens film om barnedød. Ængstes det moderne menneske mon for kernefamiliens rolle som autoritet?
Kultur
31. marts 2011

Ved siden af deres teenagedatters gravsten, står Doug og Lois Rileys' sten bare og venter på, at også de skal dø. Hun (Melissa Leo) isolerer sig med nervepiller i forstadshjemmet. Han (The Sopranos' James Gandolfini) slæber livshungrende rundt på sorgen i sin øltunge krop.

Jake Scotts Welcome to the Rileys er blot én i rækken af tidens film om barnedød — sidst Rabbit Hole. Ængstes det moderne menneske mon for kernefamiliens rolle som autoritet? I hvert fald er det netop autoritet, Doug vil genvinde. På en forretningsrejse til New Orleans kaster han, aseksuelt, sin amputerede faderkærlighed på en ung stripperprostitueret, Mallory (Kristen Stewart), og flytter ind i hendes ramponerede hjem med disciplin, rengøringsflid og bandeords-bøder. Mallory er forvirret, forståeligt nok, for situationen er svær at tro på — også for publikum. Men så ankommer Lois, og de tos kærligt omklamrende 'forældreskab' over for trodsige Mallory er spillet så troværdigt, at filmen får liv. Det hele er stærkt opbyggeligt, men opvejes til dels af f.eks. settingen, restituerende New Orleans. Man kan nærmest mærke den lune vind mod Lois' skjorte, efter hun har vovet sig ud af sit hjem — og langt væk fra gravstedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her