Læsetid: 4 min.

Baghold af bas

Simuleret fortid, forestillinger om fortabt fremtid. Hjemsøgt micro-hop og undersøisk dubstep. Jo, elektronisk musik kan være forestillingernes vildeste accelerator
27. april 2011

Tid er lavet af gummi, og verden er bygget af klange, når nogle af vor tids elektroniske musikere laver musik nu fuld af dengang, engang, hid og did.

Lad os begynde med en af den elektroniske musiks mest markante skikkelser de seneste 10 år markant på trods af at Burials identitet indtil for to et halvt år siden var hemmelig. Men hvad gør det, når man er med til at forme og siden forny dubsteppen radikalt. Og når ens output er af så høj kvalitet som dén, hr. William Bevan har leveret over to album og nogle 12 tommer-singler/ EP'er i sine seks aktive år.

Det er en begivenhed, når der er nyt fra Burial, også denne gang med den tre numre lange EP,
Street Halo, der både er forankret i London-producerens under- søisk hjemsøgte klangverden og med titelnummeret gør brug af technoens stive rytmik, som bliver bøjet under vægten af bas-brum og noget, der lyder som synthesizere overspillet til lakplade og afspillet med ustabilt håndsving. Og tilsat Burials varemærke, den helium- behandlede r&b-vokal, som lyder som om den har forladt kroppens fængsel for at synge om længsel, død og afmagt fra spøgelsernes ingenmandsland.

Det mystiske potentiale i storbyoplevelsen, den submarine forestillingsverden og de tidstærede fremtidsminder præger stadig Burials sange. Ja, »NYC« vender tilbage til den smertende dubstep-r&b fra mandens allerede klassiske andet album
Untrue. Og det foregår på vanligt højt niveau, med knugende skønhed, når der transmitteres med støj, støv og statisk elektricitet fra linjer et sted ude i fremtiden, hvor alt, hvad vi kender, er kuldsejlet.

Så er der mere melodisk spas i Burials ene samarbejde med en anden ener, Four Tet, samt Radioheads Thom Yorke. Det strålende nummer hedder »Ego« og er langt mere lifligt, lyshjertet og forførende med sine sitrende klangguirlander fra hvad der lyder som marimba og klaver og så Yorkes forsigtigt svævende vokal. Alt sammen omgivet af støv og dynamiske kollaps, men her som drillende ildfluer og kærlige kramper om lytteren. Det forandrer sig på trojkaens andet samarbejde, om nummeret »Mirror«, hvor det tydeligt lyder, som om Burial har bygget den mørke arkitektur og de to samarbejdspartnere har åbnet nogle vinduer for at få lidt lys ind.

Spøgelsesintervaller

Kode 9 & The Spaceape deler på sæt og vis udsyn med Burial. »I det øjeblik du laver en lyd, ændrer du dine omgivelser. Så for os handler det mere om at forandre vore omgivelser end om at afspejle dem og fremhæve det, som er fremmed i dine omgivelser,« sagde Kode9 alias skotske Steve Goodman for nogle år siden til zoopersound.de i forbindelse med sit første samarbejde med toasteren The Spaceape om dubstep-albummet
Memories of The Futurefra 2006. Nu har de samarbejdet om det ligeledes fremragende
Black Sun, der lykkeligvis ikke har siddet de seneste fem års bass music overhørig. Dubstep har fået sin posterboy med James Blake, Thom Yorke gnubber skuldre med Burial, og i mellemtiden har wonky og uk funky og future garage og californisk fremtids-hiphop rejst sig og er allerede muteret i utallige retninger i stadig mere komplekse og mangetungede babelstårne, som enhver ny elektronisk idé med fundament til at bære udvikler sig til.

Det er svært at pege på enkeltindivider og album, men det er lige så svært at sidde Kode9 overhørig i denne udvikling. Som grundlægger og boss i selskabet Hyperdub der også har Burial i stald er han ikke kun en formidabel producer, men også en vigtig formidler af elektronisk musik helt ude på kanten.

Der befinder
Black Sunsig ikke helt, men albummet rammer i stedet en klaustrofobisk forførende, neo- dystopisk dansenerve, hvor takter og klange fra de seneste fem år får lov at ryste liv i lemmerne, mens duoen fastholder en mørkt manende sangskrivning med masser af spøgelsesintervaller eller baghold af bas, man kan falde i. Men også med hang til r&b-labre detaljer, som perverteres dunkelt, ildevarslende.

Kollegaen The Bug har tidligere fremragende demonstreret, hvor ekstatisk brutale dubstep-fremskrivninger af håbløshed kan arte sig. Her viser Kode9 & The Spaceape hvor elegant, cool og forførende dette sort- synets logik også kan være, når man strækker dubsteppen ud i nye territorier. Vi er alle fordømte, så lad os danse de fordømtes dans.

Knirker og knager

Amerikanske Prefuse 73 alias Guillermo Scott Herren betoner til gengæld fortiden på sit nye album,
The Only She Chapters, der er mættet af lånt atmosfære og polymelodiske lag på lag af hjemsøgt lyd kunstfærdigt konstrueret i en fraktalsnittet form for triphop. Vi lytter med andre ord til mikroskopiske opdagelser af allerede indspillet musikhistorie og den knirker og knager og truer med at kæntre.

The Only She Chapterser ofte præget af lyden af gamle træinstrumenter om det så er violiner, spinetter, guitarer eller dulcimer men også dybe basstød, vinylstøj, knirken og sugen og raslen og komprimeringsfælder. Som om vi befinder os i et hullet træskur, som musikhistorien hyler igennem.

Middelalderen, som den blev fortolket i melankolsk optik af Dead Can Dance, hedenske ritualer i fuldmåne a la soundtracket til
The Wicker Man,gotiske kor og en hallucinatorisk voldsom overvældelse af sanserne, som man pt. kan høre det inden for genren witch house. Altså en form for alders- stegen musiktradition fortolket i en ikke for fjern fortid, nu klippet i stykker eller omformuleret igen på nye måder.

Søsyge panoreringer, uheldssvangre akkordrækker, flere forskellige lydperspektiver smeltet sammen, så man befinder sig flere steder på én gang. Det er destabiliseret musik, som alligevel aldrig mister grebet om de kompositoriske ideer.

Og der arbejdes med en form for simuleret datid i futuristisk optik i Prefuse 73's verden. Mens Burial arbejder med billedskønt katastrofiske minder fra en svunden fremtid, og Kode9 & The Spaceape spiller på en højest nutidig form for bekymring for, hvad vi har i vente. Med deres musik som ledsagere kan det ikke gå eller er det ikke gået helt galt.

Burial: Street Halo EP (Hyperdub/Download)

Burial/Four Tet/Thom Yorke: Ego/Mirror EP (Text/Download)

Kode9 & The Spaceape: Black Sun (Hyperdub/Download)

Prefuse 73: The Only She Chapters (WARP/VME)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu