Læsetid: 3 min.

Bryster, balder og blod er blevet trivielt

Musikvideoer med sex, vold, stoffer eller plyndringer af gamle damer er udbredte i dag. Især afklædte kvinder sælger stadig billetter, men forargelse følger sjældent med, og grænserne for det kontroversielle er sværere at pege ud
Kontroversielt? Ida Amalie — kendt fra Paradise Hotel — er klar til at slå ihjel for at få opmærksomhed. Videoen til 'Her Hos Mig' er et eksempel på, at der i dag tages mere og mere ekstreme metoder i brug i forsøget på 'se mig — se mig'.

Kontroversielt? Ida Amalie — kendt fra Paradise Hotel — er klar til at slå ihjel for at få opmærksomhed. Videoen til 'Her Hos Mig' er et eksempel på, at der i dag tages mere og mere ekstreme metoder i brug i forsøget på 'se mig — se mig'.

fra videoen

7. april 2011

I et forladt industriområde med knuste ruder og graffitivægge stavrer en 19-årig blondine rundt for at finde en hammer. Hendes elsker, som har sladret om deres affære, står fastlænket med overtapet ansigt i en af hallerne, uvidende om at hun snart vil slå ham ihjel, smøre blodet ud over sin krop og gå derfra i netdragt til hidsige dance-toner.

Scenen er taget fra den nye musikvideo til sangen »Her Hos Mig«, der synges af Ida Amalie, som indtil for nylig var med i realityshowet Paradise Hotel. Videoens brug af nøgenhed, mord, blod og SM-symbolik er mærkbar. Og på fire dage er den da også blevet set af 200.000 mennesker på B.T.'s hjemmeside, mens videoen er det femteøverste hit, når man googler ordet 'musikvideo'.

Men allerede for 20 år siden antydede Madonna sex med en helgen, og siden har Rammstein ageret pornomodeller, mens både Lady Gaga og Rihanna har været sadomasochistiske divaer. Så får de kontroversielle videoer et i forvejen forvænt publikum op af stolene? Ifølge Ida Amalies manager, Henrik Nobel, skal man gøre sig særligt bemærket og fremprovokere reaktioner hos publikum, hvis man vil ind i kapløbet om de utålmodige seeres klik på nettet.

»Du kan ikke længere bare lave en flot video fra et diskotek med en masse dansende mennesker og håbe, det vil skaffe dig opmærksomhed,« siger han.

Derimod ligger forskellen ifølge Henrik Nobel i, om man producerer en »ekstrem video« eller en »rigtig ekstrem video«. Han mener, at Ida Amalies video er ekstra ekstrem, da hun begår et mord for derefter at smøre sig ind i offerets blod.

»Og så er folk generelt forargede over nøgenhed,« understreger han.

Mindre omtale

Det passer ikke, mener Frederik Preisler, der er direktør i kommunikationsfirmaet Mensch. I stedet anser han det tyske rockband Rammstein for at have taget skridtet helt ud, da bandet for nogle år siden udsendte videoen til »Pussy«, som indbefattede onani, sadomasochisme og en dyrkelse af det tyske flag.

»Musikvideoer tager i dag mere og mere ekstreme metoder i brug. Men Rammstein krydsede grænsen mellem pornografi og kunst, mens alle andre har spillet op til og rundt på grænsen,« siger han og pointerer, at ekstreme videoer i dag har svære betingelser for at række ud over det, vi allerede er blevet fortrolige med.

Netop bryster og balder har i mange år været faste elementer i videoer. Men en musikvideos omstridte karakter kan afgøres på, om der vises kønsorganer eller ej. For en rigtig ekstrem video må enten vise kønsorganerne eller bevæge sig ud i noget mere ekstremt såsom pædofili, mener Frederik Preisler.

»Vi er et sted nu, hvor enhver, der vil promovere sig selv, kan lave en musikvideo med seksuelt indhold og få en vis omtale. Det interessante er blot, at du ikke får så meget opmærksomhed på det. Du kan ikke rydde landets aviser med det, for mekanismen er simpelthen for velkendt,« siger han og tilføjer:

»Det interessante ved en musikvideo som Ida Amalies er jo, at vi på den ene side intellektuelt kan distancere os fra den billige, ufrivilligt komiske produktion og sige 'tricket virker ikke'. På den anden side bliver den rent faktisk set af mange og skaber en smule opmærksomhed. Det skyldes jo, at vi lever i et underligt samfund, hvor den eneste hobby, vi alle på et tidspunkt har været glødende optaget af, er sex,« siger Frederik Preisler.

Voyeuristisk sult

I 1981 optog engelske Duran Duran musikvideoen til hittet »Girls on Films«, hvor topløse kvinder vred sig i mudder og havde pudekamp. Videoen havde som mål at blive et sensationelt indslag på natklubber og Playboy, men blev heftigt spillet, dog i en redigeret version, på det nystartede, amerikanske MTV. På den måde var nøgenhed fra begyndelsen hyppigt forekommende i de nye musikbårne tv-kanaler.

Det har altid skabt interesse at vise nøgne kvindekroppe, men det har mistet sin evne til at skabe sensation, vurderer lektor Bodil Marie Thomsen, der forsker i filmæstetik.

»I starten handlede stumfilmene ofte om at fotografere nøgne kvinder, der klæder sig af, hvilket affødte filmcensuren i Amerika. Ligeledes har porno-sites jo hængt sammen med internettet siden dets start. Ethvert nyt medie vil kaste sig over især kvindekroppen, fordi den i vores kultur gør seksualitet synlig. Der vil altid være en voyeuristisk sult,« siger hun.

Bodil Marie Thomsen anser da også Ida Amalies video for at være ukontroversiel. Derimod ville det have været anderledes fornyende og kontroversielt, hvis hammermorderen var en mand:

»Det ville straks være tolket som en bøssevideo, for heteroseksualiteten sidder i kvinden, mens homoseksualiteten sidder i en nøgen mand. Og det har historisk vist sig vanskeligt at skildre en erotisk mand fra en kvindes synsvinkel,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Sørensen

Det interessante er jo om man kan fremstille trenden bare på en tilnærmelsesvist kritisk måde. Personligt vil jeg tillade mig, at påstå der ikke nødvendigvis er noget negativt i ekstremisme-trenden. Men det er jo en anden snak. Det korte af det lange er at artiklen er en anelse anæmisk. Der bliver ikke rigtigt problematiseret noget som helst. Journalisten udgør bare mikrofonholder for bl.a. reklamebureauet Mensch og læserne må så selv vurdere om der er noget at forarges over eller ej.

Når man nu ikke har noget musikalsk at byde ind med, så må man jo forstærke den visuelle side for at trænge igennem.

Hvad med Snoop Dogg's "Doggystyle" fra 2001 som vel var den første video som nedbrød grænsen mellem porno og musikvideo?

Sjovt nok har Chris Cunningham og Aphex Twin totalt dekonstrueret hip-hop-kulturen's forkærlighed for bling-bling og pornografica i musikvideoen "Widowlicker" fra 1999.

De tos banebrydende (og chokerende!) samarbejde i "Come to Daddy" musikvideoen fortjener i øvrigt, efter min ringe mening, en beskrivelse uden stavefejl.

hvis der kan tjenes penge på det, er det helt i orden. hvis der ikke kan tjenes penge på det, vil det være en passende lejlighed til at trække nogen foragede grænser.