Illusionisten

Sylvain Chomets Illusionisten er en billedsmukt illustreret animationsfilm i skotsk højland og storby gjort med en poetisk-realistisk streg, der får miljøerne til at leve. Men den er også et tungt, æseldyr-melankolsk suk over 60'er-modernismens frembrud. Jacques Tati skrev manuskriptet i 1956, men man savner netop hans monsieur Hulot-figurs evne for at spidde fremskridtet med fniseværdig fremmedgørelse. Her er elementer fra Chomets galeunivers i Trillingerne fra Belleville (2003) og skønne parodier på amerikansk pomadekultur. Men plottet snegler sig afsted: En duknakket fransk tryllekunstner får, ledsaget af en unge landpige, fornyet magigejst. Så gør Edinburgh hende til en grådig fashionista. Illusionernes tid er slut. Ak. Da byens lys symbolsk går ud ét efter ét til Chomets melankolske klavertema føles det som et pinligt langtrukkent gardinfald for en køn, men støvet klagesang.