Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En kongelig kapelmester takker af

Efter 11 år som musikchef forlader Michael Schønwandt snart Den Kgl. Opera. Den første afskedsforestilling tog han med sit orkester i Koncerthuset
Chefen for ensemblerne på Det Kgl. Teater Michael Schønwandt viste i fredags hele sit berømmede talent for at styre et gigantisk musikdramatisk apparat, det var forløsende på alle leder og kanter.

Chefen for ensemblerne på Det Kgl. Teater Michael Schønwandt viste i fredags hele sit berømmede talent for at styre et gigantisk musikdramatisk apparat, det var forløsende på alle leder og kanter.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kultur
18. april 2011

Forårsmånederne indvarsler et ledelsesskift i hovedstadens to store symfoniorkestre. Thomas Dausgaard forlader DR Symfoniorkestret, det er blevet kommenteret i disse spalter, og det vil blive fulgt op, når Dausgaard har givet afskedskoncert med sit orkester den 2. juni.

Michael Schønwandt træder af som chef for ensemblerne på Det Kgl. Teater. Hans sidste opgave i den egenskab bliver den længe ventede opsætning af Richard Strauss opera Kvinden uden skygge, premieren er 15. maj, men i fredags markerede Schønwandt afslutningen på chefepoken med sin sidste kapelkoncert. Det skete i et perspektiverende program, hvor Hans Abrahamsens Nacht und Trompeten stod som en nutidig portal ind til Gustav Mahlers romantisk-visionære Opstandelsessymfoni.

Drivkraft

Man skal helst ikke tale positivt om andre dirigenter i en dirigents selskab, jalousien er nemlig ganske udtalt i de kredse. Men man generer vel ikke fagets øvrige danske udøvere ved at fremhæve Schønwandt og Dausgaard som vores internationalt mest anerkendte dirigenter. De er væsensforskellige i holdningen til det, man kalder opførelsespraksis, og det er lykkeligt, at der har været plads til dem begge to i en andedam som den københavnske.

Den unge Michael Schønwandt kom ret hurtigt til Det Kgl. Teater, men han var klog nok til at rejse ud og lære det ufatteligt svære kapelmesterhåndværk grundigere og mere alsidigt i fremmede operahuse og koncertsale. Det førte til debuter i Beirut, på Wiens Statsopera og foran Berliner Filharmonikerne. I en lang periode var Schønwandt en uhyre vigtig drivkraft for Radiosymfonikerne i indspilninger af gammel og ny dansk musik, og så kom tandem-ledelsen af Den Kgl. Opera sammen med hvirvelvinden Kasper Holten.

Det Kgl. Kapel har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i Schønwandts chefperiode. Orkestret er blevet udvidet, det er blevet stærkt forynget, især strygerkorpset med en markant kvindelig dominans, og det er lykkedes at bevare det klanglige særpræg, som er dette fine operaorkesters adelsmærke. Michael Schønwandts største bedrift på stedet har været den musikalske realisering af Richard Wagners Ring, et veritabelt dannelsesprojekt for Kapellet, som ud fra den i 2009 prisbelønnede dvd-version blev kaldt for Nordens Wiener Filharmonikere af en britisk kritiker.

Nat og trompeter

Afskedskoncerten forløb uden pause, syv kvarters krævende og koncentreret musiceren og ikke mindst lytning. Hans Abrahamsens Nacht und Trompeten lægger sig indlysende op ad Gustav Mahlers univers. Overalt hos Mahler møder vi militærorkestrets fanfaresignaturer, ligesom besjælede nattestemninger er tilstedeværende i eksempelvis 6. og 7. Symfoni. Opførelsen var suggererende. Stykket forløber som en filmisk sekvens, hvor fortid og nutid mødes, episodisk, fragmentarisk, skyggeagtigt. Romantiske arketyper veksler abrupt med det 20. århundredes gennembrud af diverse moderniteter; vi indeholder det hele, om vi vil det eller ej, det nye og det historiske erindringsgods. Abrahamsen var kun 29 år, da han skrev stykket, og man må beundre, hvor virtuost han allerede dengang behandler orkestret. Her uden det tunge messing, men godt med raffineret slagtøj, ikke ulig den besætning Mahler valgte til sin 4. Symfoni.

Mahlers intensitet

Døren var dermed åbnet på klem til Opstandelsessymfonien. De fem satser kan næppe høres uden at forestille sig det program, som Mahler forfattede til sin senere hustru Alma. Kort sagt er det nogle nedslag i livet efter døden: tilbageblikket på livets lidelser, kampe, lykke og bitterhed i de første tre satser, og mødet med englen og den alttilgivende (!) dommedag i de to sidste.

Det kræver ekstraordinære ressourcer at få denne fortælling til at hænge sammen i hele den ubegribelige detaljerigdom, Mahler har lagt for dagen, og det lykkedes kun delvist for Michael Schønwandt og Kapellet, hvorimod det var det fabelagtige operakor, der i de sidste 10 minutter kunne bringe himlen ned på jorden.

Det er ikke lige til at slå ned på hvorfor, det er nemmere at sige hvad der manglede på afgørende steder i de tre første instrumentalsatser. Det gælder noget så enkelt og svært på samme tid som maksimal intensitet i hver eneste detalje. For ofte spillede Kapellet prægnante passager uden stålsat overbevisning, retoriske fraser blev ikke fulgt helt til dørs, og selv om man glædede sig over flere fortræffelige blæsersolister, var der andre, der ikke leverede en overbevisende indsats.

Dommedagsrøster

Schønwandts udlægning af andanten, den nostalgiske Ländler, betog mig ikke. Den manglede folkemusikalsk schwung og charme, scherzoen med dens ironi og fortvivlelse stod mere karakterfuldt. Urlicht om sjælens møde med englen blev betagende sunget af Elisabeth Jansson, men koralen med det lille fjernorkester på 1. balkon lød hverken sikkert eller klangskønt.

Og så kom den omsider, Mahlers utrolige Judgement day. Michael Schønwandt viste nu hele sit berømmede talent for at styre et gigantisk musikdramatisk apparat, det var forløsende på alle leder og kanter, men som sagt: Det var operakoret der sang, så en sten kunne blive troende.

Hans Abrahamsen: Nacht und Trompeten. Gustav Mahler: Symfoni nr. 2 'Opstandelse'. Inger Dam-Jensen (sopran). Elisabeth Jansson (mezzosopran). Det Kgl. Operakor. Det Kgl. Kapel. Dirigent: Michael Schønwandt. Koncerthuset den 15. april

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Det kan tilføjes, at Schønwandt, som vel er Danmarks største nulevende dirigent, dirigerede "Mestersangerne" i Bayreuth i 1980'erne. Det får ikke hvem som helst lov til.