Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Masser af ord og én fodbold

Skuespillere i børneteatret spiller ikke længere 'bare' roller. De byder på ordstrømme, som ungerne selv må sætte billeder på i deres fantasi. Eller også lader de dukker udtrykke sig uden ord. Og ungerne digter med ...
Bedstefar — dukken t.v. — siger ikke noget. Men ingen er i tvivl om, at han ikke kan lide naboens dreng i Passepartout Theatres krigsforestilling 'Men de begyndte', der er et flot eksempel på det ordløse teaters grænseløse effekt.

Bedstefar — dukken t.v. — siger ikke noget. Men ingen er i tvivl om, at han ikke kan lide naboens dreng i Passepartout Theatres krigsforestilling 'Men de begyndte', der er et flot eksempel på det ordløse teaters grænseløse effekt.

Christine Bjerke

Kultur
20. april 2011

Drengen er genert, for han er lige flyttet ind. Men han er også nysgerrig. Så han sætter den ene fod frem mod sin nye nabo. Og jo, den anden dreng vil gerne lege han giver ham endda sin fodbold.

Sådan foregik en af scenerne i forestillingen
Men de begyndte, der blev en af de store oplevelser under den årlige Børneteaterfestival, der i år blev afholdt i Randers. Men nej. Drengene sagde ikke et ord og desuden var de dukker.

Men den raffinerede billedfortælling nåede ud til børnene uden problemer. Tendensen er klar: Børneteatret skaber forestillinger, hvor det er børnene selv, der må samle historierne i '3D'. Forestillinger, der mest byder på ord eller på billeder, men som appellerer til ungernes meddigtende evner. Altså de samme kompetencer, som børnene excellerer i foran skærmen, når de skal gennemføre spil i ukendte, virtuelle territorier: Færdigheden i at få en fiktion til at hænge sammen.

Spytte på hinanden

Drengeforestillingen om fodbolden handler om børn i krig. Det er Passepartout Theatre Productions fra Danmark og det libanesiske Khayal Theatre, der har skabt en fænomenal forestilling om børns spontane evne til at være venner og om voksnes destruktive evne til at bære nag.

Tre kvindelige dukkeførere lader dukkerne sparke fodbolden af sted med varme smil, så man føler sig helt tryg i hvert fald lige indtil man ser dukkerne gå amok og spytte på hinanden og hærge hinandens huse. Så mærker man krigens urimelighed og barnets lyst til at lukke øjnene.

Det særegne ved forestillingen er imidlertid dens forventning til barnetilskuerens evne til at forstå alt det, der
ikkebliver vist og
ikkebliver sagt.

Noget tilsvarende er på spil i fortælleteatret. Dels i det fortælleteater, hvor en fortæller simpelthen står og fortæller en historie næsten kun med ord sådan som f.eks. Jesper La Cour fra Det Fortællende Teater med den nordiske mytologi pakket ind i hitforestillingen
I Guder!eller Teater Portamentos heftige science fiction-beretning
Jernmanden. Men også i det teater, hvor skuespillerne går ind og ud af roller uden andre virkemidler end dem, som de kan finde i deres egen krop. Altså ligesom i voksenteatret, der fokuserer på skuespillerens transformationsevner som f.eks. i
Kvinde Kend din Kroppå Mungo Park og
Udslet Hornslethpå Teater V.

Fortælle i cirkel

Det danske teaterudbud for børn og unge er stort. I Randers blev der spillet 182 forskellige forestillinger, der de kommende sæsoner vil dukke op som turnéforestillinger på skoler, biblioteker og kulturhuse og selvfølgelig ude i vuggestuer og børnehaver.

Og tendensen går klart mod en mindre teatralisering. I hvert fald scenekunsten for de større børn.

Teater O byder f.eks. på forestillingen
360 grader, som er en globalkrimi for teenagere. Her fortælles om en afrikansk pige, der traffickes til Danmark men også om en rumænsk håndlanger og en dansk pensionist, der dropper golfturen den helt forkerte dag. Tilskuerne er placeret på stole i et stort cirkelområde, og de to mandlige skuespillere bevæger sig rundt mellem teenagerne, så de hele tiden ser nogen ind i øjnene gående, standsende, kravlende.

BaggårdTeatret fra Svendborg spiller Carsten Bangs forestilling
Evolution, hvor skuespilleren Camilla Lohman fremstiller videnskabsnørden, der giver svar på alt omkring verdens tilblivelse, sådan næsten da, i et kækt forelæsningsrum med arkæologiske knoglefund. Og
Inde i mit hovedmed Fair Play fra Holbæk er en fortælleforestilling, hvor nogle Sherlock Holmes-detektiver skal prøve at opklare en utrolig historie om en hund, der i virkeligheden er et menneske ...

Sparke i kys

Det interessante ved fortælletrangen er den jævnbyrdighed, som den skaber mellem skuespillere og tilskuere netop fordi tilskuernes meddigtende evne bliver taget alvorligt. Faren er, at der kan blive for kort mellem 'den gode historie' og teateroplevelsen og for lidt magi for øjet og for øret. Men de fleste forestillinger får alligevel skabt tredimensionelle oplevelser hos tilskueren.

Måske er trenden bare en naturlig reaktion på det stærke, visuelle teater, som har præget de senere års forestillinger, ikke mindst med video og surroundsound.

Fortælleteatret bliver et retroteater, hvor man går tilbage til urfortællingen og ordets kraft ligesom dukketeatret er det teater, hvor man går tilbage til besjælingen.

Det samme gælder fusionsformer, hvor rolleteater og fortælleteater veksler. Teatrets ZeBU's fintfølende tweens-forestilling
Så står man pludselig derom at skulle til at være teenager spilles f.eks. af en håndfuld skuespillere, der nogle gange spiller en rolle, andre gange fortæller de om en person. Men ungerne følger dem ubesværet gennem både roller og metakommentarer.

Det samme gælder den blændende teenageforestilling
V.I.P.med Teatret st.tv. hvis tre skuespillere fortæller sig gennem en voldshistorie om, hvordan tre piger kommer til at overfalde hende superpigen, der har tungekysset med den enes kæreste ...

Måske er det børneteatrene, der er ved at reagere på computerspillenes komplekse fortælleformer. Måske er det ungerne, der er ved at blive endnu bedre tilskuere end deres forældre. Uanset hvad: Det virker. Også når en dukke sparker til en fodbold uden at sige et ord.

Børneteaterfestivalen i Randers. www.festival2011.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her