Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nazisternes parodiske ondskab

Der er noget ufærdigt over 'Jud Süss – I ondskabens tjeneste'. Noget sjusket, stereotypt og til tider nærmest komisk i det virkelighedsbaserede drama, hvor personerne er flade, forudsigelige og desværre også fremstår utroværdige
Der er noget ufærdigt over 'Jud Süss – I ondskabens tjeneste'. Noget sjusket, stereotypt og til tider nærmest komisk i det virkelighedsbaserede drama, hvor personerne er flade, forudsigelige og desværre også fremstår utroværdige
Kultur
14. april 2011

Vi ved alle sammen, hvordan det går med et menneske, der sælger sin sjæl til Djævelen. Det har været tematiseret i tyske folkesagn siden 1500-tallet, og derfor ved vi også fra første scene i tyske Oskar Roehlers virkelighedsbaserede, historiske drama Jud Süss – I ondskabens tjeneste, hvad der vil ske med den forfængelige østrigske skuespiller Ferdinand Marian, når han i nazitidens Tyskland, efter lidt ondskabsfuld pression, siger ja til at spille hovedrollen i propagandaminister Joseph Goebbels antisemitiske satsning, Jud Süss.

Ferdinand Marian spiller den giftige Lago i Shakespeares Othello, da vi møder ham første gang på teatret i Berlin 1940. Med ham på scenen er hans jødiske ven, der med en klodset ironi hedder Adolf Deutscher, og på tilskuerpladserne sidder kun teaterdirektøren, en håndfuld nazister og Joseph Goebbels. Goebbels griner højt og diabolsk, selv om der er meget lidt at grine af i selve stykket.

Virker ufærdig

Han trommer fingerspidserne mod hinanden og smiler, mens han rynker brynene. Vi forstår, at han er ond, og hvis vi ikke lige fangede den, siger han det selv til Marian efter stykket.

»Det onde er meget sjovere end det gode,« siger Goebbels, mens han ryger aggressivt på en cigaret. Han griner diabolsk igen og tilbyder skuespilleren hovedrollen i det, der skal blive Anden Verdenskrigs mest berømte og berygtede propagandafilm, Jud Süss. Marian tøver. Han har betænkeligheder ved at være et redskab i nazisternes propagandaapparat. Dels fordi hans kone er kvart jødisk, og dels fordi hans ven, hr. Deutscher, netop har fået at vide, at jøder ikke må optræde på tyske scener. Men den selvoptagede skuespiller lader sig lokke (af Djævelen, som endnu en grinende nazist selv pointerer). Han har aldrig ladet sig nægte noget, har udenomsægteskabelige forhold med stuepigen, drikker for meget og er i det hele taget lidt moralsk anløben. Det må ende galt, og det gør det naturligvis også.

Der er noget ufærdigt over Jud Süss – I ondskabens tjeneste. Noget sjusket, stereotypt og til tider nærmest komisk. Den gumpetunge Mefisto-metafor er med i hver anden scene, hvor tykke liderlige og skraldgrinende nazister lokker med sprut og damer.

Dialogen forsvinder

Dialogen virker kunstig og består stort set kun af historiske betragtninger over krigen og jødeforfølgelsen. Det er utroværdigt, at medlemmerne af den nazistiske overklasse belærte hinanden om de ting, de foretog sig, hver gang de gik på bar.

Personerne er flade, forudsigelige og desværre også utroværdige. Man bliver f.eks. aldrig helt sikker på, hvorfor Goebbels er så optaget af netop at få Ferdinand Marian med i sin film, og da propagandaministeren senere får skuespilleren kørt ud på et sidespor ved at lokke ham i fordærv, bliver motivet heller ikke udredt.

Instruktør Oskar Roehler mister grebet og filmen fodfæstet fuldkommen, da Jud Süss endelige får premiere, og Marian ganske kort opnår den succes, han har hungret efter. Dialogen forsvinder, og vi følger en mere og mere desillusioneret og desperat Marian i en mere og mere usammenhængende film, der japper igennem fem år på 20 minutter.

Ferdinand Marian ender sit liv ulykkelig og fortvivlet i en bilulykke, der er portrætteret som selvmord. På det tidspunkt er hans kone død i en koncentrationslejr, hans datter vil ikke se ham, og hans elskerinde har fået et forhold til en amerikansk soldat.

Det var helt forkert af Marian at sælge sin sjæl til Djævelen, forstår vi. Men vi mærker det aldrig og er egentlig også ligeglade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her