Læsetid: 5 min.

Den omvendte verden

I sin intenst besættende roman om mødet imellem hvid og sort holder Kirsten Thorup dommedag over den velbjærgede vesteuropæer
Det er en ny, afklaret og målrettet Kirsten Thorup, der møder læserne denne gang.

Det er en ny, afklaret og målrettet Kirsten Thorup, der møder læserne denne gang.

Sofie Amalie Klougart

5. april 2011

Den bog, som Kirsten Thorup lægger frem for os i dag, er noget så ukirsten- thorupsk som en internationalt orienteret samtidsskildrende problemroman. Bedre lidt sent end aldrig, synes hun at have sagt til sig selv, og selv om værkets stil umiskendeligt bærer forfatterens velkendte, på én gang suverænt elegante og sære, kejtet-kluntede præg, er det dog en ny, afklaret og målrettet Kirsten Thorup, der møder os denne gang.

Tilfældets gud konfronterer rig og fattig, hvid og sort, den stærke med den svage, og spørger: Hvem, når det kommer til stykket, er den stærkeste af de to? Svaret bliver på samme tid psykologisk, socialt, eksistentielt og religiøst, eller skulle vi sige: spirituelt.

Romanens ene hovedperson er, da handlingen begynder, 43 år. Ana, som hun hedder samme navn forfra og bagfra, altså en spejlperson! arbejder i den danske afdeling af et verdensomspændende finansfirma, har en solid, fremtidssikret økonomi, en stor, bekvem lejlighed på Islands Brygge, trives tilsyneladende med sin Porsche, sine fine ferierejser, sin blanke gudløse livsanskuelse og sit glatte, materialistiske verdenssyn:

Kun hvad der kan måles og vejes, høres og ses med det blotte øje eller i mikroskopet, findes. Alt andet er for hende illusion.

Sjælens anden halvdel

Denne karrierekvinde anbringer Kirsten Thorup nu på en strand i Gambia, hvortil Ana er sendt af sit firma for at stresse af en uges tid. Og foran hende står så med ét en pige, Mariama ama er da vist noget med at elske som sælger nødder og frugt. En hidtil ukendt følelse for et andet menneske vælder op i Ana. Just de to må, fornemmer hun, være dybt forbundne. Som tvillingesøstre eller platoniske soulmates? I en blanding af forelskelse, moderlighed og trang til humanistisk god- gørenhed lover hun pigen en uddannelse og har, før hun får set sig om, næsten forpligtet sig over for hele familien.

Inden mødet med den sorte teenagepige var Ana et ansigtsløst neutrum udstyret med en renskuret turist- identitet. Nu åbner hun sig for mørkets kræfter og rejser ind i selve det uvisse. Eller rettere: Det er sådan, hun oplever det, samtidig med at Kirsten Thorup bag om hendes ryg får gjort os det klart, at det gambiske samfund faktisk har struktur og spilleregler for handel og andet menneskeligt samkvem. Men Ana er forblændet af sine mange penge, og når noget ikke fungerer netop på den måde, som hun er vant til, tolker hun det, som om alle kategorier svigter.

Det fatale ved hendes labilitet bunder, forstår vi snart, i hendes angst for menneskelig svaghed, både hendes egen og andres. Og det smertelige ved bogen består i, at vi, tæt ind på huden, kommer til at mærke den stærkes svaghed, de mægtiges afmagt, når det kommer til stykket, hvilket det meget snart gør, alt imens Ana gør sig totalt umulig på jobbet og gør sig økonomisk og på andre måder afhængig af tilfældige fremmede. Det ægte tragiske ligger i, at hun udfører sine, som det skal vise sig, helt igennem forkerte handlinger uden kendskab til virkeligheden og dermed uden bevidsthed om det fatale ved sine beslutninger.

Ubønhørlig nedtur

I bogens anden del forsøger Ana at genoptage sit arbejde, men er splittet imellem den i det daglige krævende kontormæssige professionalisme og sin personlige involvering i Mariama og hendes fremtid. I tredje del forenes de i London, men ingenting forløber efter planen, og mens den sorte pige nok så hurtigt lærer at manøvrere i den fremmede by, brydes Ana ned karrieremæssigt, psykologisk og fysisk. Da de på bogens sidste sider genfinder hinanden og får taget hul på det nødvendige opgør, sker det, symbolsk nok, i de fattiges suppekø!

En dag vil du finde det under, som du bærer på, skrev Paul la Cour engang. Dette er, hvad der sker for Ana. Men det sker på en forkert, på en omvendt, forvrænget måde, og mødet med hendes spejlbillede bringer hende ud i et diffust kaos, hvor hun mister sin viden om, hvem eller hvor hun er. Hvorimod den ludfattige pige viser sig i stand til at rumme større kompleksitet, bl.a. fordi hun ikke ligger under for Anas snærende forbud mod at tro, at der findes en såkaldt anden eller højere verden lige ved siden af den materielle.

Forskellen imellem den engleblide, men inderst inde målrettede Mariama og den på overfladen hårde, men indeni nærmest gopleagtigt bløddyrs-sårbare Ana handler om to klasser og to kulturer, men man overfortolker næppe romanen, om man hævder, at Kirsten Thorup med sin globalt orienterede samtidsskildrende problemroman holder dommedag over det nutidige vestlige samfund. Vi holder simpelt hen for mange ting for på forhånd givne. Vi er helt enkelt for dårlige til at lade os korrigere, af det andet og af den anden. Og vi tror, vi kan betale os fra alt. Vi er, med bogens ord, hedninger i en magisk verden.

Teknikken fungerer

Blandt Kirsten Thorups tidligere bøger griber Tilfældets gud især tilbage til det efter min opfattelse alt for lidt værdsatte og læste monstrum af en roman Elskede ukendte fra 1994. Også dér var hun ude i et felt, hvor psykologi, eksistens og religiøsitet gled over i hinanden, også dér fik hun brugt det rige mod, hun ejer som forfatter.

Hvad angår skrivemåden, holder Kirsten Thorup denne gang teksten lige i sporet. Vi bringes fysisk tæt på og involveres direkte, takket være en klar, konkret, upyntet stil, som formidler indsigt i kaos og indlevelse i menneskers forvirring. Men samtidig har forfatteren fastholdt sin lidt gammeldags, pædagogisk forklarende metode med efter en replik eller andre følelsesytringer at anbringe en skarp analyse. »Ana var utryg ved situationen,« hedder det således hjælpsomt, og Kirsten Thorup holder sig ikke for god til med megen kløgtig omhu at oplyse os om, hvad hendes hovedperson »fortrænger«.

Det skal man lige vænne sig til. Hovedsagen er, at det fungerer. Hvilket det heldigvis gør i denne intenst besættende roman, der måske ikke får givet læseren rødder, men til gengæld giver én vinger. Og som visselig ikke gør læseren glad, men stemmer sind og eftertanke til nødvendig alvor.

 

Kirsten Thorup: Tilfældets gud. Roman. 315 s. Kr. 299,00. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu