Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Opera på skinner

Kan man opføre Wagner-operaen 'Parsifal' som en blanding af Bollywood, Star Wars og karaoke? Teatergruppen Fix & Foxy bryder alle konventioner med deres operakorstog, der afgår fra Københavns Hovedbanegård. Information inviterede Wagner-eksperten Henrik Nebelong med på turen
Kan man opføre Wagner-operaen 'Parsifal' som en blanding af Bollywood, Star Wars og karaoke? Teatergruppen Fix & Foxy bryder alle konventioner med deres operakorstog, der afgår fra Københavns Hovedbanegård. Information inviterede Wagner-eksperten Henrik Nebelong med på turen
Kultur
6. april 2011

Fra det hvide perronhus på spor 11 byder en velklædt herre i kjole og hvidt velkommen. Han anviser, om man har plads på parket eller balkon i det S-tog, hvor Wagner-operaen Parsifal tager sin start. Mens vi venter på Hovedbanegården, serveres der boblevand og uddeles en såkaldt operamanual. Her står, at man kun må »applaudere på kulturelt accepterede steder« i operaen, og at man bør konversere høfligt med sine sidemænd. Der er nemlig en hel del både skrevne og uskrevne regler, som en kultiveret operagænger bør kende. Information har derfor inviteret Wagner-eksperten Henrik Nebelong med til denne eksperimenterende udgave af Parsifal. Er der tale om helligbrøde eller et bud på fremtidens opera?

»Om næsten alle Wagners værker kan man sige, at de er meget alvorlige, faktisk i en sådan grad, at det er ved at tippe over i noget barokt og komisk, hvilket formentligt er aldeles ufrivilligt fra Wagners side. Sådan var hans liv også. Der var ikke langt fra det seriøse til det parodiske.«

Nebelong taler med kenderens autoritet og lader en anekdote falde. Den handler om, hvordan Richard Wagner begejstret råbte bravo under opførelsen af Parsifal i Bayreuth, angiveligt fordi hans elskerinde spillede blomsterpige. Det fik de andre tilskuere til højlydt at tysse på ham. Komponisten havde nemlig bedt om, at man ventede med applaus til efter sidste akt.

På trinbrættet spørger vi Henrik Nebelong, om Richard Wagner bør opføres på en bestemt måde, eller om der er tale om snobberi fra operaverdenens side. Flere operaanmeldere har nemlig meldt afbud til aftenens forestilling.

»Anmelderne kan jo have deres gode grunde til ikke at ville komme, men jeg synes bestemt, den fortjener at blive set,« siger Nebelong

Betændt verdensbillede

Instruktørerne, Tue Biering og Jeppe Kristensen, har ønsket at lade operaens skønhed møde »Wagners betændte verdensbillede« i forstædernes beton.

Karaoke, Bollywood og beboerkor er blot nogle af de elementer, der indgår i deres udgave af Parsifal: Operaen begynder i et S-tog og udspiller sig i et socialt udsat boligområde i Brøndby Strand. Hvor prøverne i Brøndby har varet under 25 dage, var Richard Wagner på sin side hele 25 år om at færdiggøre Parsifal, som han komponerede specifikt til Bayreuth Festspielhaus.

Wagner ønskede, at operaen udelukkende blev spillet i Bayreuth, blandt andet fordi han mente, at det kun var her, man formåede at opføre Parsifal, som han havde tænkt den. Han ville forhindre, at operaen udartede sig til ren morskab for publikum, så muligvis ville tanken om karaoke og beboerkor få den gamle knark til at rotere i sin grav.

Den hellige gral

I S-toget flettes lyden af svellerne sammen med Wagners ouverture. Den velklædte herre bliver fortæller og fører os ud på en rejse, der lægger sig op ad myten om gralsridderne, der både vogter over den hellige gral og over det spyd, der stak den korsfæstede Jesus. Spyddet bliver stjålet, og dåren, Parsifal, rejser ud for at generobre det. Henrik Nebelong følger umærkeligt strygernes tema med hånden.Og så er vi ved Brøndby Strand.

Men glæden er kort, for så snart vi er ude af S-toget, skal vi på en farefuld færd. Operapublikummet løber over åbne pladser for til sidst at ende som gralsriddere i ældre- caféen Klitrosen i Tranumparkens høje betonblokke. Her står et beboerkor, de gode og renhjertede, og serverer kager og kaffe fra gralen, mens kong Amfortas synger og holder om sit blødende sår. Informations udsendte spørger Wagner-eksperten, hvad han synes om forestillingen indtil videre. Henrik Nebelong svarer mellem to småkager:

»Altså, jeg synes jo nok, man kunne arbejde lidt med akkorderne på det klaver,« han nikker mod ældrecafeens beskedne klaviatur: »Koret skal også strammes lidt op. Men det kommer med tiden.«

Han kommenterer hverken det turkisfarvede badekar, de mange kunstige blomster eller den vilde kvinde Kundrys norske folkesang, der udspiller sig i første akt. Det er musikken og værket, Nebelong fokuserer på.

Men pludselig sker der noget i en anden borg, i et af de andre højhuse: Der er yallah-party i Klingsors magiske slot. Vi drages derover af løfter om gratis drinks, vilde udskejelser og blomsterpiger. Orientalsk musik strømmer fra altanen, hvor en mand råber: »Klingsor speaking! Kom op på 11. sal«, mens de frelste står tilbage på altanerne over Klitrosen og synger bedrøvet. Klingsor omfavner os og uddeler masker og drinks. Der er orgie, karaoke i Bollywood-stil, og Wagner-eksperten ser ud til at være godt underholdt.

Kakkelbord og Star Wars

Da vi omsider får forvildet os væk fra Klingsor, ender vi i et limbo på 6. sal, hvor en ældre dame, Esther, inviterer os ind og ringer efter hjælp. Imens vi venter i den hyggelige stue med kakkelbord, fortæller Esther om sit liv i Brøndby, sin kaktussamling og sine nye briller.

Nebelong siger uden tøven:

»Opførelsen er trofast mod værket på sin egen måde. Det er vældig fint. Særligt var det punkt før, hvor man står mellem gralsverdenen og Klingsors verden, løst forbilledligt. Og det er rørende, at alle beboerne er med.«

Det store drama ender efter tre timer i bedste Star Wars-stil i parkeringskælderen. Den tårnhøje Parsifal står nu ansigt til ansigt med den blødende konge iført Yoda-maske, flankeret af en overdimensioneret due og den hidsige Kundry, der meget mod sin vilje er endt i Chewbacca-kostume. Lyssværdet og gralen, som er en kaffemaskine, forenes. Alt går op i en højere enhed. Ifølge manualen er det så nu, man må klappe. Formodentlig bliver der begået grove brud på operakonventionerne, idet flere pifter højlydt. Nebelong siger mellem klapsalverne:

»Hmm. Det er ét bud blandt mange. Operaen i et teaterrum vil stadig holde, tror jeg. Men i virkeligheden er det slet ikke mig, du skal spørge, men de folk, der kommer her uden forudsætninger for at forstå Parsifal. De ser ud til at have moret sig.«

Jamen, det er jo dig, der er ekspert i Wagner?

»Ja, ja.«, Henrik Nebelong vender sig om for at gå. Han blinker og retter på hatten, inden han tilføjer:

»Men her må jeg, som i Faust, sige: 'Zwar weiß ich viel, doch möcht ich alles wissen.'«

'Parsifal et operakorstog'. Af Fix & Foxy. Indtil d. 15. april. Københavns Hovedbanegård, spor 11-12

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her