Læsetid: 3 min.

De rastløse og de bosatte

Henry James konfronterer i et historisk sindbillede De Forenede Staters og Europas kultur
Mål. Et britisk søskendepar er på ophold hos slægtninge i Boston, hvor de søger lykken og solidt funderede giftermål, men der er her lige så mange økonomiske overvejelser, som der er tilbud. Henry James' 'Europæerne' er for første gang oversat til dansk.

Mål. Et britisk søskendepar er på ophold hos slægtninge i Boston, hvor de søger lykken og solidt funderede giftermål, men der er her lige så mange økonomiske overvejelser, som der er tilbud. Henry James' 'Europæerne' er for første gang oversat til dansk.

15. april 2011

Også i Henry James' tidlige roman Europæerne fra 1878 spiller pengene en vigtig rolle i det samfundsbillede, han tegner op om bedre kredses sæder og skikke, og det ikke mindst i forbindelse med ægteskab, medgift og honnette ambitioner: Bogen er nu for første gang oversat til dansk, ligesom tilfældet var med Washington Square, der kom i 2009, formidlet af samme oversætter.

Motivet trækker lange spor fra bl.a. Jane Austens romaner, hvor der er så mange ugifte døtre, det gælder om at få afsat på skikkelig vis. I Henry James' sidstnævnte roman forhindrede den velhavende newyorkerlæge sin datter i at gifte sig med en velmenende, men fattig lykkejæger. I Europæerne er et britisk søskendepar på ophold hos slægtninge i Boston, hvor de også søger lykken og solidt funderede giftermål, men også her er der lige så mange økonomiske overvejelser, som der er tilbud. Baggrunden for rejsen er Eugenias mesalliance med en tysk fyrste, som har fået kolde fødder. Og hendes livslystne bror Felix er opsat på hvilken som helst fornøjelse for at underbygge sit talent som amatørmaler.

Puritanisme

Det kosmopolitiske par virker straks ved ankomsten såre eksotisk på den puritanske familie Wentworth, der fører stort og gæstfrit hus i det driftige newenglandske selskab, der dog virker aldeles provinsielt på de societyvante englændere.

Der kommer et tidspunkt i livet, udtaler Eugenia, hvor man uvægerligt vender tilbage til sine naturlige bånd sine naturlige følelser.

»Mr. Wentworth havde dagen før fået at vide af Felix, at Eugenia var meget begavet, meget åndfuld, og denne oplysning havde efterladt ham i en vis spænding. Dette var begavelsen, formodede han, åndfuldheden var ved at begynde.«

Den alvidende fortæller er til stede i rollespillet med sin stilfærdige ironi og meddeler sig jævnligt direkte til læseren med sine kommentarer, der i øvrigt tit påpeger netop begavelsen hos også andre blandt de meget talende og konverserende personer.

Det er ikke mindst i de brillante dialoger, elegante tvetydigheder og den fint svungne syntaks, at man kan nyde Henry James' stilistiske udfoldelser og analytiske psykologi. Især europæerne er hurtige og scenevante i sammenligning med de alvorstunge amerikanere, for hvem sproglige og moralske fejltrin vejer tungt og maner til forsigtighed. Det ses ikke mindst hos familiens to døtre, den dydsirede Charlotte og den interessante Gertrude, som Felix hurtigt falder for. Hendes ejendommeligheds fulde rækkevidde var ikke blevet lagt for dagen, før de meget behændigt fandt deres påskud stillet over for disse måske lidt for behagelige udlændinge, hedder det.

»Gertrude måtte dog kæmpe med en stor ophobning af hindringer af både den subjektive, som metafysikerne siger, og den objektive slags, og det er faktisk ikke nogen ringe del af hensigten med denne lille fortælling at berette om hendes kamp.«

Det er så sandt, som det er sagt, at her udspilles den særlige magnetiske tiltrækning i modsætningsforholdet mellem de to slags livsstil midt under familiens udstrakte gæstfrihed. De tilrejsende bor i et anneks til det store hus i parken, hvor deres mange venner frit færdes, den unge præst, som har et godt øje til Charlotte, den rige mr. Acton, som beundrer den strålende Eugenia, baronessen, stærkt optaget af, om hun nu har undertegnet skilsmissen fra fyrsten i det fjerne, mens hun udfolder sin charme over for de tungsindige kvækere i et tiltagende mismod over deres standard.

Bosætning

Det hele ender som i en komedie systematisk med forlovelser og opbrud, succes og skuffelse, en finale, man med fornøjelse læser sig frem til gennem en række fortryllende scener, bl.a. den, hvor mr. Wentworth sidder model, mens Felix maler hans portræt. Den strenge, retlinede husherre, som umiddelbart må beundre sin nevøs selvsikre, muntert-skarpe måde at bedømme mennesker på, hvor han selv ligesom fumler i en lås med et bundt tilfældige nøgler. Han gør sig tanker.

Felix kan ikke gøre sig tanker, men tanker gør ham noget, siger han. Onklen tumler med tanken om, hvorvidt den unge mand vil bosætte sig i De Forenede Stater, det, som fremmede formodes at gøre her. De bosætter sig altid. Det er den oplevelseshungrende udelukket fra. Sådan maler de løs i en snak med lange perspektiver, mens erotikken spirer, blomstrer, neddæmpes, vendes og drejes omkring dem, mens ugerne går og følelserne vokser i det grønne landskab og gæster kommer og går og det stillestående liv sættes i bevægelse.

Tingene afklares, men ikke uden et lille stænk af melankoli i de fine sløjfer, der bindes i al hast på bogens sidste sider, hvorefter personerne må klare sig, som de nu bedst kan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu