Læsetid: 3 min.

Selvdestruktion i Alaskas mørke

Kvinderne må rette ind efter mændenes destruktive drømme i David Vanns dystre og vellykkede debutroman, 'Caribou Island'
29. april 2011

Er det en forbrydelse, at man gerne vil have lov at være i fred? Spørgsmålet stilles langt inde i David Vanns Caribou Island af Gary, der efter 20 år i en lille isoleret flække i Alaska har besluttet sig for at bygge en hytte på en endnu mere isoleret ø langt ude på en nærmest ufremkommelig sø.

Men ingen mand er som bekendt en ø, og Gary har i jagten på sin pionerdrøm atter ignoreret sin kone, Irene, og hendes krav om et tåleligt liv. De to har været gift i 30 år, har to voksne børn og et liv, der er totalt dikteret af hans håbløse maskuline ego og rastløshed.

»Hvis Irene havde forstået af noget af det her i tide, havde hun måske forladt Gary dengang, det havde været en mulighed,« som det udtrykkes i Kristian Bang Foss' fine oversættelse. »Men det skulle tage hende årtier at regne sandheden ud, ikke kun fordi arbejdet og børnene krævede hendes opmærksomhed, men også fordi Gary var sådan en dygtig løgner, altid så begejstret over den næste mulighed.«

Farens selvmord

Garys livsløgn i Caribou Island minder en del om farens i David Vanns fiktionsdebut, novellesamlingen Legend of a Suicide (2008). Heri kredser forfatteren i ni fiktive historier omkring sin egen fars selvmord på dækket af en båd efter et mislykket forsøg på at finde eventyret i Alaskas vildmark.

Vann var 13 år gammel, da det skete, og i novellerne serverer han alternative fortolkninger af den hændelse, der udstak kursen for hans liv. Resultatet er et stærkt portræt af båndet mellem en søn og hans far. Selv om kulisserne samt det præcise, lyriske og mandhaftige sprog (og en del af figurerne i øvrigt) er de samme som i novellerne, er det denne gang båndet mellem kvinder og mænd, der udforskes.

For Gary er ikke den eneste mand, der forsøger at udleve sin drøm i Alaska uden hensyntagen til kvinden, der elsker ham; næsten alle bruger de energi og penge i jagten på enten udfordringer i naturen eller seksuelle sidespring, der truer med at ødelægge deres tilværelse.

Selvdestruktionen er ligefrem et erklæret mål for Gary, der har »lyst til at se, hvad verden kan udrette mod én, til at se, hvad man kan holde til, til endelig at se, hvilket stof man er gjort af, idet man flås fra hinanden.«

Fortabte mænd i naturen

Med Caribou Island skriver David Vann sig ind i en stor amerikansk litterær tradition for at afbilde fortabte mænd, hvis eneste måde at udtrykke sig på er ved at fiske, gå på jagt eller på anden måned forsøge at erobre naturen.

Det er for så vidt et dystert portræt af mænd, forfatteren tegner, men kvinderne er ikke uden skyld i tingenes udvikling. Både Irene og datteren Rhoda ser passivt til, mens deres verden og deres drømme splintres af de mænd, de har valgt at leve med.

Hvorfor skrider de ikke bare? David Vann kæmper hårdt for at forstå netop de to, og han lykkes langt hen ad vejen. Værre er det med femme fatalen Monique, der virker noget karikeret, mens hun manipulerer penge og anstændighed ud af Rhodas kæreste.

Hun er heldigvis også noget nær det eneste, der er at udsætte på en roman, hvis figurer er lige så levende og interessante som forfatterens stærke beskrivelser af Alaskas uforstyrrede, kolde og smukke natur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu