Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Sucker Punch

Som helhed er ’Sucker Punch’ ikke i nærheden af at fungere, men den rummer 15-20 vellykkede minutter
Som helhed er ’Sucker Punch’ ikke i nærheden af at fungere, men den rummer 15-20 vellykkede minutter
Kultur
14. april 2011

Sig, hvad du vil om Zack Snyder, men fortælle på filmmediets egne præmisser, det kan han edderdrønhylemig. Titelsekvensen til Watchmen var noget af det mest imponerende, det forgangne filmårti havde i ærmet, og de første fem minutter af Sucker Punch matcher den næsten: Mage til hyperstiliseret, neo- eller muligvis ironisk-gotisk og skamløst effektjagende påmindelse om levende billeders slagkraft skal man lede længe efter.

Langt hovedparten af resten af filmen ligner desværre et tomhjernet og glimtvis prætentiøst miks af The Matrix og Moulin Rouge tilsat rå mængder tegneserie- og computerspilsæstetik (af samme grund forekommer et plotreferat meningsløst).

Action-sekvenserne affyres med et for filmen yderst karakteristisk fravær af mådehold, hvilket har en stadigt mere bedøvende effekt. Og selv om Sucker Punch har en håndfuld handlekraftige kvinder på plakaten, får den også lige vredet et par billige b-film-thrills ud af et tema så tragisk som kvindehandel.

Som helhed er filmen altså ikke i nærheden af at fungere, men de 15-20 vellykkede minutter, den rummer, er unægtelig et helvedes hæsblæsende show.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her