Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Thor

Kultur
28. april 2011

Thor er instruktør Kenneth Branaghs barnefantasi om at føje fuldt filmisk smæk til 60'ernes tegneserieforlæg. Det er blevet til begejstret og frit tolket nordisk actionmytologi med komplet knald på 3D-efterredigeret torden og lynild. Den lidt for kampgejstlige Thor, spillet af muskelbomben Chris Hemsworth, bliver af sin skuffede fader, Odin (en våd-øjet Anthony Hopkins) udvist fra Asgård. Han dumper ned i New Mexicos ørken til småvittige astrofysiker Natalie Portman, der forsker i universets ormehuller. De lavkomiske modsætninger mellem det prætentiøse og klichétunge fantasy-univers og det jordiske rige er decideret befriende. Når Thor på en amerikansk diner proklamerer, at han »trænger til næring«, minder han mest af alt om en indlevet rollespilsnørd hvilket på en måde, fra et fantasy-skeptisk perspektiv, er sandt. To tallerkener scrambled eggs og et dådyrsøjekast fra Portman senere, er han imidlertid forvandlet fra tordengud til fredsvagt, klar til at vende tilbage og hindre broder Lokes folkemord på deres fjender, frostjætterne. Et sådan diplomati er en sympatisk krølle på en prætentiøs og fjollet, men dejligt hæsblæsende og i hvert fald aldrig kedelig version af vor nordiske kulturarv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her