Læsetid: 6 min.

Århundredets vidne

Vellykket. Vibeke Grønfeldt afslutter romanserien om Agate med en rig og rummelig bog, der er sart som en blomst og hård (men smuk) som agat
'I glæde og sorg viser livet sig i sin fulde figur,' siger hovedpersonen Agate i Vibeke Grønfeldts 'Livliner'. Og Agate har oplevet begge dele plus bl.a. Anden Verdenskrig, månelandingen og internettets opfindelse.

'I glæde og sorg viser livet sig i sin fulde figur,' siger hovedpersonen Agate i Vibeke Grønfeldts 'Livliner'. Og Agate har oplevet begge dele plus bl.a. Anden Verdenskrig, månelandingen og internettets opfindelse.

6. maj 2011

Det er med mæt taknemmelighed, at man efter 650 tætte sider lukker Vibeke Grønfeldts nye roman, sidste bind i kvartetten om Agate. Så lykkedes det altså: dels at følge fortælleren og hendes landlige miljø helt ind i det nye årtusind, dels at fuldføre værkets kunstneriske plan, som lidt firkantet sagt består i at vandre roligt gennem sanserne til sjælen samt i at skildre sammenhæng på en usammenhængende måde. Kun derved kan nemlig Vibeke Grønfeldt forblive tro imod, hvad hun og alle vi andre inderst inde ved at livet består af nuer, som aldrig kommer igen.

Fortælleteknisk indebærer dette, at Agate i hvert eneste af bogens mange korte afsnit er situeret i et moment: både øjeblikket, hun er i, og stunden, på hvilken hun tænker tilbage. Værket består af genkaldelser, genkendelser, genoplevelser og varierede gentagelser, der breder sig som hekseringe, og som til syvende og sidst viser sig at hænge sammen også uden fortællerens hjælp. Kapitlerne kommer som dråber, der prikker spidst på blade og strå, på huden, og kan fanges på tungen. Snart bliver de til en regn, der skyller ned over læseren, plasker i hav og sand.

Afgørende stød

Og som læseren, overvældet, tager imod, tager romanens hovedperson og jegfortæller tingene, som de kommer. Sådan er nu en gang verdens indretning. Trods erfaring, trods al uomgængelig statistik og viden om, hvad der sker i løbet af en mennesketilværelse, rammer de afgørende begivenheder os med rystende kraft.

»Vi stod nøgne til skindet og afribbede den ene gang efter den anden. Lammede indeni, indtil solen stod op og gik ned og stod op ...« Hver gang de afgørende stød går ind, falder selvopbyggelse og forsvarskonstruktioner som skæl fra huden på en psoriasispatient. Til sidst er skelettet pillet. Så kynisk klartseende ytrer Agate sig, imens hun genkalder sig de formende katastrofer i sit liv, samtidig med at hun ser tilbage på tiden fra Anden Verdenskrig til i dag. På Ferguson-traktorens indtog, på opstanden i Ungarn, mordene på John F. og Robert Kennedy, månelandingen hvor de så, hvad indtil da kun Gud havde set, Murens fald, Barack Obamas valgsejr. Verdenshistorisk virksom bliver Agate aldrig; men hun får trods alt en ny æblesort opkaldt efter sig!

Inden da er broderen Johannes død af en blodprop; manden, maleren Jakob, har ligget syg i 20 tålmodige år; Agate har overlevet datteren Marita; niecen Nini er blevet stum; nevøen er død af aids, han kom hjem fra Wales i en urne med posten.

Da romanen slutter, er Agate for længst kommet på mailen den passer så godt til en, der aldrig har orket snak! Hun nyder, da hun er nået langt forbi de halvfems, at gå alene på pizzeria, og sammen med veninden Margrethe slår hun sig løs til plejehjemmets bal, hvor de gamle halter, humper, hopper, valser alene eller med en nabo, en lampe eller en potteplante. Fik jeg for resten ovenfor sagt, at læserens mætte taknemmelighed skam også er af den muntre slags?

De udraderedes røst

Da jeg anmeldte seriens tredje bind, gættede jeg på, om forfatteren monstro var i gang med en tetra-, en penta- eller en heptalogi. Nu kender vi svaret. Men hvor Mindet (2005), I min tid (2006) og Indretningen (2008) hver fik et format på 20-22 ark, breder den nye roman, Livliner, sig ganske umanerligt. Bogen har rigeligt tekst til to og deler sig da også overraskende undervejs. Til gengæld stemmer dens massivitet smukt overens med dens æstetik: Øjeblikket før alting sker, strakt gennem årtier. Og holdt i det sprøde, præcise sprog, som kun Vibeke Grønfeldt mestrer.

Dog, Livliner ville ikke være en ægte Vibeke Grønfeldt-roman, hvis ikke den også bed rapkæftet fra sig over for tidens tendenser. Om aftenen i fjernsynet må Agate således konstant finde sig i at få at vide, at hun som landbokvinde tilhører en udraderet befolkningsgruppe, og hver dag høre et nyt flertals udlægning af, »hvor dumme og ubetydelige vi er, hvor fejlagtige alle vore holdninger«. Ud af medierne lyser dagligt de velbjergedes slet skjulte foragt for de ubemidlede. Oplæsere, tv-værter, journalister, politikere, kendtheder, madlavere, sangere og dansere, skribenter, speciallæger m.fl. har tilsyneladende endnu ikke fundet ud af, at deres sukkerslimede nedladende sniksnak blot udstiller, hvor dybt de i deres hovmod ringeagter massen.

Kønsdrift forplumrer

Når denne samfunds- og samtidskritik i konteksten virker ret plausibel og velanbragt, er det, fordi den i grunden passer godt til Agate. Ganske vist har hun med tiden lært at kigge bag om sin egen stolthed og dæmpe sin hang til rethaveriskhed og dømmesyge, og nok får hun indset, at hendes dyrkelse af kunnen og viljestyrke langt hen ad vejen er hovmodig indbildning, men hun forbliver trofast, udholdende, sanddru ja, bliver med årene faktisk mere ægte og fri. »Jo ældre, jo bedre passer man til sit liv.«

Nærmest bizarre er de skæve optrin, hvor Agate viser sit ambivalente syn på kærlighed og kønsdrift. Seksualiteten rumsterer vulkanagtigt i hende livet igennem, og der er ofte øjekast, der fænger, men da ægtemanden i et øjebliks glæde prøver at fange hende i porten, fastslår hun med heftig bestemthed:

»Erotik ligger ikke for mig! Kønsdrift forplumrer hjernen og tilværelsen! Ser du, jeg er netop glad for min knaldhårde, stålklingende frigiditet!« Jamen herregud: Kortvarige kropsfornemmelser, de dér sølle fem sekunders overiltning af hjernen, hvad vejer det imod et stykke ordentligt udført arbejde og godt med efterhængte nuller på bankkontoen?

Fra Grundtvig til Joyce

Og skal man endelig hygge sig hjemme, fungerer det såmænd bedst med en rigtig god bog. Ved siden af alt det andet herlige, Livliner er, lader den sig bruge som righoldig læsevejledning til et helt livs forbrug. Agate formelig sluger bøger:

Amerikanere som Faulkner, Sinclair Lewis, Caldwell, John Steinbeck og Edgar Lee Masters. Nyere nordiske klassikere som Hamsun, Heinesen og Laxness. Så avancerede franskmænd som Proust, Céline, Sarraute og Robbe-Grillet. Ulysses er og bliver en livsfavorit! Peer Hultbergs Requiem flytter hun nærmest ind i. Og mens hun arbejder, myldrer hendes hjerne af sange og salmevers. »I al sin glans nu stråler solen« dukker således op igen og igen.

Anmassende intim men på samme tid objektiv og anskuelig fremstiller Vibeke Grønfeldts roman et menneske som en krop, hvori der virker et sind, smukt som en sart blomst, men hårdt som en sten. Som det mineral, man kalder agat. Af hende ledes læseren gennem sanserne ind til sjælen.

»I glæde og i sorg viser livet sig i sin fulde figur,« fastslår Agate. Det samme gælder i stor litteratur. Og Livliner er i sandhed stor litteratur.

Sommerfuglesving

Skulle man ud af bogens vidunderligt flimrende mylder drage en enkeltscene, der i sig rummer det hele, måtte det nok blive det sted sidst i romanen, hvor de begraver en af de lokale. Hele skibet lugtede af blomster, står der. Ærteblomster, roser, azurblå ensian og lupiner.

Men en sommerfugl, en dagpåfugleøje, er blevet båret ind med blomsterne og flakser og svæver nu pludselig rundt i kirkeskibet. Vers efter vers, salme efter salme. »Alle hoveder bevægede sig efter den. Tanken stod stille. Der var kun lysstrålerne fra de rundbuede vinduer og sommerfuglen. De store sving og tonerne.«

Vibeke Grønfeldts roman er evighed og øjeblik på netop denne måde. Men læg så hertil, at serien som helhed har lagt et menneskes spor op gennem et århundrede og gjort Agate til dettes og dermed vort vidne. Hvilken bedrift!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu