Læsetid: 1 min.

Breaking Bad

12. maj 2011

Hvad gør man, når man får livstruende lungekræft, og hverken har råd til behandling eller til at sikre sin families fremtid? I tv-serien Breaking Bad slår kemilæreren Walter White sig på at producere meth-amfetamin, og det er der indtil videre kommet tre succesrige sæsoner ud af. De to kan købes på dvd, hvor man kan nyde den Emmy-vindende skuespiller Bryan Cranston (aktuel i Nicolas Winding Refns Cannes-konkurrencefilm Drive) som den hårdtprøvede mr. White omgivet af et fremragende cast i New Mexicos fascinerende landskaber. Med en ustabil 'metcooking'-kollega, en regelret kone, en svoger i narkopolitiet og tvivlsomme allierede i forbryderverdenen har mr. White sin sag for, mens hans kvalitetsprodukt storsælger. Serien har en klokkeklar finanskriselogik om, at man som mand må gøre, hvad der skal til, for at sørge for sin familie, og skildringen af springet fra et trygt middelklasseliv til en kemisk ren, kriminel løbebane er eksplosivt materiale fyldt med nuancerede karakterer, skæv humor og spænding. I USA vises serien på AMC, som også har hittet Mad Men og for tiden sender genindspilningen af Forbrydelsen. Bliver man afhængig af Breaking Bad, kan sæson tre købes til juni. Misbrugere må planlægge en sommer i USA, hvor sæson fire vises på AMC fra juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg synes at seriens portrætter af misbrugsverden, er skræmmende realistiske, hvorimod de kriminellebagmænd romantiseres til ukendelighed. Selvfølgelig er de nogle røvhuller og usympatiske, men de har en hollywood røveretik, som ikke findes i virkelighedens dog-eat-dog verden.

Hvis man ikke gider at vente til juni, så kan breakring bad sæson 3, findes på eztv.it.
god fornøjelse..