Læsetid: 3 min.

En god bejler

'Jeg elsker hende,' siger den franske filmskaber Luc Besson, der har filmatiseret Jacques Tardis tegneserier om eventyrersken Adèle Blanc-Sec
'Jeg elsker hende,' siger den franske filmskaber Luc Besson, der har filmatiseret Jacques Tardis tegneserier om eventyrersken Adèle Blanc-Sec
5. maj 2011

Det tog Luc Besson to år at overtale Jacques Tardi til at give sin eneste datter, Adèle Blanc-sec, fra sig. To år, hvor Besson måtte kurtisere pigebarnet og overbevise hendes bekymrede far om, at han ville tage sig godt af datteren og sørge for, at hun fik et godt liv. Og til sidst lykkedes det altså. Besson fik Adèle, og Tardi var glad, da han så, hvad der kom ud af alle anstrengelserne.

Spørgsmålet er dog, om alle fans af Tardis tegneserie om den handlekraftige Adèle Blanc-sec og hendes ekstraordinære eventyr for det er naturligvis det, der er tale om vil være lige så glade for den film, som den franske instruktør har bygget over tegneserien.

Luc Besson har nemlig taget sig nogle vældige friheder med forlægget. Selv om der er meget, der ligner, er der også så meget, der ikke ligner, at de mest dedikerede fans af tegneserien vil føle sig forrådt. Værst er nok, at hvor den satiriske, surreelle tegneserie ikke ligefrem er for børn, er filmen i vid udstrækning rettet mod et familiepublikum, hvorfor en del kanter og særpræg er slebet af.

Filmudgaven af Adèle, der i Danmark har fået navet Adèle and the Secret of the Mummy, blander elementer fra flere forskellige af de indtil videre ni album om Adèle og opfinder egne i et mere eller mindre vellykket forsøg på at få den kulørte historie til at hænge sammen. Og det er ikke helt nemt, fordi den foregår i tiden inden Første Verdenskrig og inkluderer både en flyveøgle, Adèles dødssyge søster og mumien, hvis viden måske kan kurere hende.

Indimellem virker det, andre gange ikke, men kedeligt er det trods alt aldrig, og smukke Louise Bourgoin er aldeles indtagende i titelrollen. Ja, faktisk kan man argumentere for, at hun er alt for pæn til at spille Adèle.

Den store belønning

»Det er en vanvittig figur,« sagde Luc Besson om Adèle, da jeg under sidste års filmfestival i Cannes mødte ham til en snak om Adèle and the Secret of the Mummy.

»Jeg er meget fascineret af hende. På et tidspunkt i historien, i 1912, hvor kvinder ikke kan stemme, ikke må dyrke sport, ikke må deltage i politiske arrangementer, har man den her kvinde, som drikker alkohol, ryger, bander, skriger, lyver og spiller tennis som Serena Williams. Og samtidig er hun så sød og feminin. Jeg elsker hende.«

Luc Besson er en succesfuld filminstruktør og producent Subway, Nikita, Leon, Det femte element, Arthur-filmene og han har lavet flere film med fantastiske elementer af den slags, der er rigeligt af i Tardis tegneserie, men det var altså ikke spor nemt at overtale manden bag. Tardi er ikke for ingenting en af Frankrigs mest anerkendte og egensindige tegneseriekunstnere.

»Første gang, jeg ringede til ham, lagde han på,« sagde Besson.

»Jeg vidste ikke, at han selv havde prøvet at få filmatiseret Adèle sammen med amerikanere, japanere, franskmænd, og hver gang var det endt med en katastrofe og blev aldrig til noget. Så han var så træt af film. Igennem to år forsøgte jeg, og til sidst sagde han ja. Jeg gav mig god tid. Jeg var nødt til at vise ham, at jeg var en værdig bejler, og at jeg elskede Adèle. Faktisk nød jeg processen, fordi jeg var nødt til at bevise over for mig selv og over for ham, at jeg kunne tage vare på hende og ikke gøre noget dumt. Den store belønning kom, da jeg viste ham filmen, og han var så glad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu