Læsetid: 4 min.

Det kollektive knald

8.000 journalister, herunder danske hr. Hyggelig og fru Klog, dækkede brylluppet i London, eller skal man sige bedækkede? Med gejl, lir, forspil og kulmination kan seancen bedst sammenlignes med en seksualakt
Zzzz. Brylluppet mellem William og Kate i sidste uge var utvivlsomt en af verdens største tv-begivenheder nogensinde. Men det var kedeligt og manglede i høj grad drama — tv-stationerne gjorde sit for at tale begivenheden op.

Zzzz. Brylluppet mellem William og Kate i sidste uge var utvivlsomt en af verdens største tv-begivenheder nogensinde. Men det var kedeligt og manglede i høj grad drama — tv-stationerne gjorde sit for at tale begivenheden op.

Kevin Lamarque

5. maj 2011

BBC havde sat 850 medarbejdere på opgaven, mens amerikanske CNN sendte 400 over dammen for at dække prins William og Kate Middletons bryllup. Det blev anslået, at to milliarder af verdens befolkning på syv milliarder var til globryllup på tv. Tallet er ikke verificeret, men at det var en af verdens største tv-begivenheder nogensinde, kan der næppe herske tvivl om, og man kan spekulere sig ihjel over dette ene spørgsmål: hvorfor? Hvorfor kan sådan en snobbebegivenhed fremkalde så megen glæde, at folk i hobetal fester? Men ikke alting kan forklares eller forstås ved logisk tænkning.

De historiske traditioner, som ombølger det tidligere så store, britiske imperium, kan forklare en del af det. Det eventyrlige indhold endnu mere: En stedfortrædende oplevelse af den rigdom, som menigmand aldrig når i nærheden af at opleve på anden måde. Askepot og prinsen, som får hinanden, den kvindelige drøm om prinsen på den hvide hest, her en Aston Martin, fuldt opfyldt.

Betragter man begivenheden som fortælling, det er så moderne, dækker den aristoteliske model for et teaterstykkes opbygning et godt stykke vej. Tidens (en dag), stedets (London) og handlingens (brylluppet) enhed med præsentation af de medvirkendes indbyrdes relationer og ja i kirken som point of no return. Her kunne man have ønsket sig, at Dustin Hoffman pludselig var dukket op for at bortføre bruden som i filmen Fagre voksne verden.

Det var jo det, der manglede i at være en ægte Aristoteles: dramaet!

Rivalerne

Så fyldte det ikke meget, at Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Bent Falbert, dukkede op på TV 2 News som en enlig antagonist med det efterhånden meget ledige republikanske synspunkt, at det er helt urimeligt, at en enkel familie forgyldes i hoved og røv. Det var og blev et pip, som druknede i den folkelige fornøjelse, der som et slående argument emmede ud fra den million af mennesker, der holdt gadefest under åben himmel i London, mens Gud velsignede det hele fra over, bistået af det hellige spøgelse kaldet Helligånden. Det så ud, som om det var små, katolske messedrenge, der sang korsang i Westminster Abbey. Det var det ikke. Det var engle. Sært nok steg admiral Nelson ikke ned fra sin søjle på Trafalgar Square.

De fleste danskere foretrækker TV 2, når der er kongerøgelse på programmet. Ved tvillingedåben for nylig vandt TV 2 den uofficielle krig med næsten dobbelt så mange seere som konkurrenten.

Både DR og TV 2 havde ryddet det mest af dagen til gejl og lir.

»Vælger de royale seere hr. Hyggelig eller fru Klog,« spurgte en medarbejder på Journalisten.dk vittigt. Betegnelserne dækker over de to ledere af tv-holdene, TV 2's Jes Dorph-Petersen og DR's Tine Gøtzsche.

En forsker i medievidenskab har fundet ud af, at DR er den mest faktabetonede, mens TV 2 hyggesnakker. DR taler til hjernen, TV 2 til hjertet. En hel del mennesker mener, at DR som ledende public service-station slet ikke burde sende så meget, men lade TV 2 om det. Det vil ikke ske! DR samler på argumenter for licensbetalingen og overlader ikke bare så stor en seermagnet til rivalen.

Hattene

Men holder det med det faktabetonede? Ikke for en umiddelbar iagttagelse. Nok inviterede DR flere eksperter på mad, mode, design og den slags i studiet, ligesom en ægte komtesse sad ved Tina Gøtzsches side dagen lang, men begge redaktioner dyngede os til med diverse indhentede oplysninger om, hvordan det britiske præstekleresi er opbygget og den slags unyttig viden, som er glemt dagen efter. Nok er Ulla Terkelsen fra TV 2 ikke komtesse, men til gengæld ved hun en hel del om London og briterne.

DR havde indkaldt halvbriten, den ellers så seriøse Adrian Hughes, der, da Kate pludselig smilede, mente at kunne se, »hvilket varmt menneske hun er«, ligesom han i musikken mente at kunne høre alle de håb, briterne har for deres kongehus, og da Aston Martin'en kørte frem, mente han, at det viste William fra hans bedste side. Hvem sagde fakta?

8.000 journalister i alt dækkede begivenheden. Eller skal vi sige bedækkede, for allerbedst kan den sammenlignes med et kollektivt éngangsknald, en one night-stand, med forspil, udløsning/orgasme og den lille og stille død bagefter. Tilbage står billederne på nethinden, ikke mindst af de kvindelige gæsters hatte, der stod lige frem fra deres pander, som om de var enhjørninge, alle lige så opfindsomme som nogle gange Andersine Ands. På BBC, der selvklart havde endnu mere kongerøgelse, holdt en hel almindelig kvinde begge ben på jorden, da hun fik lov at røre ved en kostbar mitra og fik oplyst, at den kun var blevet båret én gang af en royal.

»Hvis det var min, ville jeg nok tage den på, hver gang jeg støvsuger,« sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu