Læsetid: 3 min.

Kunst ved Michael Jeppesen

27. maj 2011

Kunst der rimer

4/6

Lake of Fireer den moderne maskuline drøm af en udstilling. Den er cool, hård og kryptisk og rummer uden tvivl stor poesi til den overbærende.

Udstillingens kurator, Mikkel Carl, viser selv syv opretstående samlinger af spejle og glas. Det er hverdagsgenstande sat sammen, så de måske, måske ikke mimer noget, vi kender eller kan forholde os til. Værket,
Me + Uanstrenger sig i hvert fald ikke for at ville os noget, det er snarere kombinationen af materialerne og formen, der skal give os en på sinkadusen.

Rolf Nowotny har to værker med, hver især med titlen
Against the modern world. Det første består af fem lange stolper i træ, der i enderne er forbundet med kæder. Det ser voldsomt ud og kunne nok gøre skade i hænderne på den forkerte kæmpe. På væggen bag dem hænger Nowotnys andet værk: ham selv og en kammerat på vej til at hoppe ud fra en legeborg, der er lavet af nogenlunde de samme stolper, og man aner en pudseløjerlig forbindelse.

Alicja Kwades værk er svært morsomt. I hendes T
eleportation-serie har hun nu anbragt to ens lamper på hver sin side af et stykke glas, den ene tændt, den anden slukket. Men fordi de står lige over for hinanden, selv ledningerne ligger ens, spejler gløden i den enes pære sig over i den anden, og det ser ud, som om de begge lyser. Igen et værk, der meget groft åbner for tanker om alt fra identifikation til naturvidenskab.

Det er de store gestus, der rulles ud på
Lake of Fire. Ulrik Weck har lavet et kors af højtalere, der afspiller støj. Lasse Schmidt Hansen har slået alle rekorder i indadvendthed med værket
Changed Displays,der består af de efterladte huller og skruer fra en ophængning af tre andre værker, han har omhængt.

Andre er så fortænkte, at man skal have en mave af kunst for ikke at brække sig, for eksempel har Ryan Gander bygget en stol af 18 stykker træ fra en stol af Rietveld sammen med Rietvelds tiptip-oldefar.

Og Lars Bent Petersen gakker helt ud i en tekst om regeringens DREAM-model til udregning af fremtiden, som han viser sammen med reproduktioner af en radiatorskjuler fra det rum, hvor Freud havde sin berømte briks.

Lake of Fire. Den Frie, Oslo Plads 1, København Ø. Til den 26. juni

Med mavsen

3/6

Da Stephen Colbert gjorde nar af Bush til en middag, afviste han al sund fornuft, alle meningsmålinger, alle videnskabelige facts og kiggede Bush i øjnene, imens han fortalte, at de to, de havde noget til fælles, for de havde begge evnen til kun at lytte til deres maver.

Ulla Bech-Bruun er dykket endnu længere ned og er skejet helt ud i kødelige lyster. Udstillingen handler om kroppe, kød og begær og viser dyrekroppe stablet og afpelslede kaniner, der kopulerer til lyden af en flue, der er fanget mellem to smukke glas. I et andet rum er væggen malet rød, og der er fjer i klatter bag skulpturen, der forestiller en klov, som om Mikkel Ræv lige har været her og snuppet hønen. Hvilket snildt kunne være en våd Ulla-drøm.

Ulla følger sin mavefornemmelse og er ligeglad med, hvad tidens kunstsyn byder, hvis man vil have succes. Og hey, Bush blev genvalgt!

Konstance Luns Kabinet på Q, Peder Skramsgade 2, København Til den 29. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu