Læsetid: 2 min.

Kvinden, der blev forladt

Siri Hustvedt har skrevet en lystig og intelligent roman om kvinder og kønsroller
13. maj 2011

Manden, der går ud for købe cigaretter og aldrig vender tilbage, har for længst etableret sig som en vægtig skikkelse i amerikansk litteratur. I sin nye roman, Sommeren uden mænd, fokuserer amerikanske Siri Hustvedt på kvinden, der blev efterladt af den mand.

Efter 30 års ægteskab beslutter digteren Mia Fredericksons mand sig for at tage en pause. Pausen er fransk og 20 år yngre end Mia med glat, blankt, mørkeblondt hår og »bemærkelsesværdige bryster, som var ægte«, som Mia selv udtrykker det, da hun efter et nervesammenbrud og efterfølgende indlæggelse på et hospital flytter fra New York til sin barndomsby i Midtvesten for at få det hele på afstand.

I Bonder, som provinsbyen hedder, begynder Mia at undervise en gruppe teenagepiger i creative writing; hun omgås sin mor og dennes pensionerede veninder og lærer nabokonen, en ung mor med to små børn og en fraværende mand, at kende.

Som før, bare anderledes

Mia er, som titlen antyder, omgivet af kvinder, og i deres selskab finder hun langsomt sig selv og nye sider af sig selv: De glimtvis ondskabsfulde og meget sårbare teenagepiger, der skriver digte, minder hende om, hvad kunsten betyder for hende selv; moren og hendes veninder giver Mia en forståelse for, at kvinder godt kan klare sig uden mænd, og gennem kontakten med nabokonens lille søn vækkes hendes moderlige instinkter atter. Alt dette gradvist selvfølgelig, for Hustvedt er ikke melodramatikker, men en mesterlig formidler af den kvindelige psyke og hverdagens nuancer, og uden at Mia selv lægger mærke til, hvordan ændringerne i hendes selvværd sker.

Indledningsvis citeres blandt andet Cary Grants Jerry, der i filmen Den frygtelige sandhed (1937) fortæller sin ekskone, at han har været et fjols »men det er jeg ikke mere. Så når nu jeg er anderledes, tror du så ikke alt kunne blive som før? Bare lidt anderledes.«

Svaret skal ikke røbes her, hvor det blot skal konstateres, at citatet også er velvalgt, fordi Siri Hustvedt afvikler sin historie med samme lystige anslag, som kendetegner Den frygtelige sandhed og flere andre af 1930'ernes store screwball-komedier om kønsroller og parforhold.

Resultatet er en underholdende og besnærende roman, der er let at læse, men svær at glemme, og som ydermere cementerer Siri Hustvedt position som en af tidens mest intelligente litterære stemmer i kønspolitikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu