Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Minimaldiva på vulkaner

Sade og hendes otte mandsorkester gav en nydelsesrig og nuanceret koncert i et tætpakket Forum, hvor lyden bizart nok var i top ligesom i øvrigt humøret hos Informations udsendte reporterduo, der også udgør en anmelderduet
Sade og hendes otte mandsorkester gav en nydelsesrig og nuanceret koncert i et tætpakket Forum, hvor lyden bizart nok var i top  ligesom i øvrigt humøret hos Informations udsendte reporterduo, der også udgør en anmelderduet
Kultur
11. maj 2011

Klaus Lynggaard (KL): Summen af Sade er større end enkeltdelene; det kunne Informations udsendte reporterduo den yngre Skyum-Nielsen (vel mødt!) og oldermand Lynggaard da blive enige om.

Og det beviste hun og hendes band med en bjergtagende to timer lang koncert mandag aften i et stopfyldt Forum, og det har hun bevist på hver og én af de seks lp'er (tre i 80'erne og et i hvert årti siden), hun med ujævne mellemrum har udsendt siden debuten Diamond Life i 1984; om dem alle vil jeg sige, at jeg på den ene side aldrig er blevet overrasket, på den anden heller aldrig skuffet.

Fra starten har hun bevæget sig i sin egen boldgade med en stil helt uafhængig af konjunkturer, en blød og indbydende fusion af soul, lounge jazz, latin og poprock, sofistikeret, elegant, men frem for alt hjerteskærende enkel. Her spilles aldrig en tone mere end nødvendigt, og arrangementerne er en sand opvisning i kunsten at gøre plads og skabe luft til alle sider.

Når jeg nu hævder, at hverken hun eller bandet (Sade er teknisk set et band, men de færreste tænker på andet end dets billedskønne sangerinde af samme navn, når talen falder derpå) er verdensmestre i nogen af musikkens mange discipliner, på samme måde som hun ikke ejer et specielt stort (om end dog svært karakteristisk) organ, må der jo være en hemmelig ingrediens. Og det er der. I et ord: glød!

Synger ubevidst med

Rune Skyum-Nielsen (RSN): Det var virkelig hyggeligt at være til koncert med dig, selv i Forum, Klausemand. Vi var jo langt fra det eneste herrepar, der havde sat sig til rette i klapstolene, så i virkeligheden blendede vi fint ind i mængden om end det da også havde været attraktivt at tage en damedate med ind til den kærlige affære. Det umuliggjorde billetprisen på 995 danske dask dog nærmest på forhånd. Det er umiddelbart uhyrligt dyrt.

Men Sade og hendes otte mandlige venner leverede til gengæld smæk for skillingen, ligesom der ikke blev sparet på noget i den overmåde delikate sceneproduktion.

Jeg blev først fan af hende for 10 år siden, da jeg var fyldt 22 og velsagtens var gammel nok til at svøbe i hendes melankolske vokal og de lydefri arrangementer. Umiddelbart kan de jo virke en smule voksenkedelige totalt tæmmet, frataget improvisation og vildskab.

Til gengæld byder især hendes to seneste album, Lovers Rock og Soldier of Love, på så tilpas meget smerte og afsavn, at man uvægerligt af og til ligefrem på autopilot sygner hen i dem og synger med uden at vide af det selv.

Jeg synes altså, at den efterhånden 52-årige britisk-nigerianske minimaldiva er mindst lige så inkluderende som inciterende, mindst lige så fængende emotionelt som sensuelt.

Selv om det modne, friserede, yderst velopdragne (og købestærke) publikum reagerede stærkest på klassikere som »Smooth Operator«, »Your Love Is King« og ekstranummeret »Cherish the Day«, synes jeg således, at der kom mest kant og fremdrift i de nyere sange.

Ikke mindst koncertåbneren »Soldier of Love«, »Skin« og »King of Sorrow«. At dømme fra flere af dine jubelbrøl er du ikke nødvendigvis helt enig?

Møgbeskidte guitarer

KL: Unge Skyum, min gode mand, jo, rart, det var det, men Gud forbyde, at jeg skulle gå hen og være enig med dig. Om noget som helst. Og dog der er, når det store regnskab gøres op, ingen vej uden om at Sade & Co. på deres seneste langspiller fra i fjor har fundet en tyngde, som aldrig har været til stede i deres musik før. Dette skyldes ikke mindst brugen af to møgbeskidte guitarer, som unisont spiller de børnesimpleste, men mest hammereffektive riffs tænkes kan. Og dette fungerede rigtig, rigtig godt live, så jo, de nye og af dig nævnte sange udgjorde helt sikkert højdepunkter.

Dem var der så på den anden side rigtig mange af, personligt kunne jeg mærke det hele stritte under den indfølte tolkning af »Jezebel« samt af den måde, hvorpå det iboende drama i »Is It A Crime?« perfekt forløstes. Sjovt i øvrigt du bemærkede de mange herrepar, på en eller anden måde gjorde de mange venindepar større indtryk her i lejren.

Men lad os tale om hverdagens små mirakler. Lyden var jo god fra først til sidst, ja den var mere end god, den var så perfekt under hele seancen, at man rent faktisk til fulde kunne nyde alle de små nuancer og forskydninger, dette hold til fulde mestrer. Knib mig dog i armen, dude, befinder vi os virkelig i Forum? Og scenografien, hvad synes du om den, Mester? Var den ikke bare something else?

RS: Klausemand, I hear ya, vi var jo oppe og stå i ekstase over lyden i Forum. Det var ikke altid synderligt populært hos vores petitte bagdamer, skulle jeg hilse og sige. Jeg tillægger det Sade-lejren, der gør tingene umanerligt grundigt. Der var ligesom også gået et kvart århundrede siden seneste koncert og et tiår fra seneste album, da Soldier of Love endelig udkom. Det var vildt at forlade en koncert med så dyre billetter uden at høre et kvæk brok.

Ikke hotdogs, men øl!

Hvis jeg nu alligevel skulle have harceleret en smule, ville det nok være over enkelte af de ellers imponerende musikvideoer. Det blev lige klægt nok at se Sade vimse rundt på et skrigende grønt græstæppe med blomster i håret på et kæmpemæssigt bagtæppe når vi rent faktisk havde den gudesmukke kvinde lige foran os i kød og blod.

Omvendt var afslutningen med »Cherish the Day«, hvor hun blev eleveret et pænt stykke op mod loftet, jo decideret magisk komponeret. Op at stå igen.

Du skal i øvrigt have tak for at stå i kø i en halv time inden showstart for at hente mig en enkelt forkølet fadøl til 50 kroner. Det lærer Forum bare aldrig ... at folk ikke vil have hotdogs, men øl, når de går til koncert. Hallo! Bogmessen er først til november.

Klausemand, vi ses på Roskilde. Måske til en gang smadderspade og explicit lyrics? Indtil da må Sade vugge videre i vore taknemmelige legemer.

Sade, Forum, Frederiksberg, mandag aften

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her