Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

The Walking Dead

Kultur
19. maj 2011

Zombiegenren er kommet på mode igen, måske fordi den kan bruges til at sige meget om mennesker og en verden fuld af miljøproblemer, overforbrug, krig, ødelæggelse og død. Det seneste skud på stammen er Frank Darabonts excellente tv-dramatisering af Robert Kirkmans tegneserie The Walking Dead, der begynder med, at politimanden Rick Grimes (Andrew Lincoln) vågner op efter længere tid i koma på hospitalet.

Han opdager, at verden er blevet overtaget af levende døde, zombier, og sætter sig for at finde sin kone og søn, som måske, måske ikke stadig er i live. De første afsnit af The Walking Dead skildrer, hvordan han kæmper mod horder af zombier, møder andre overlevende og lærer at begå sig i en verden, hvor den mindste fejltagelse kan koste én livet. Det er især psykologi og persontegning, som gør The Walking Dead til noget særligt. Der er masser af blod og indvolde i serien, som også er virkelig flot og velproduceret, men hovedpersonerne er helt almindelige mennesker, som er havnet i en mildest talt usædvanlig situation. Presset og manglen på lov og orden får dem til at reagere vidt forskelligt, og det spændende er ikke mindst at følge med i, hvordan det går dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her