Læsetid: 3 min.

Verden ifølge Henrik Dahl

Selv om bogen er letbenet, så har Henrik Dahl grundlæggende ret i sin fortælling 'Spildte kræfter' om, at den danske venstrefløj ikke i tide formåede at forny sig selv
Henrik Dahl sætter sig selv for meget i centrum i sin nye bog, der også har tendens til at være lidt sludrende.

Henrik Dahl sætter sig selv for meget i centrum i sin nye bog, der også har tendens til at være lidt sludrende.

Sofie Amalie Klougart

19. maj 2011

Bogen er godt timet. Valget kan komme hvert et øjeblik. Og muligheden for et historisk skifte, hvor magten igen tipper over til venstresiden af folketinget, er til stede. Men ifølge Henrik Dahl er der slet ikke så meget at glæde sig over, for venstrefløjen har ikke meget at byde på. Hvis den skulle komme til magten efter valget, så skyldes det især, at den står over for en træt og udslidt borgerlig regering, der har siddet på magten i 10 år.

Vi har her i avisen allerede citeret Henrik Dahl for frontalangrebet på Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt: »At hun hverken kan skrive eller improvisere. At hun har en meget begrænset almen viden. At hun ikke har noget nærvær. At hun ikke har nogen større visioner. At hun kort sagt ikke er i stand til at gå blot nogle få meter uden en rollator af stikord og briefinger og talepapirer ...« I den forstand har Henrik Dahl allerede indledt sin valgkamp mod, hvad der er blevet af det parti, han tidligere var dedikeret medlem af.

Hans kritik stikker dybere end angrebet på Thorning. Venstrefløjen har svigtet sin fundamentale opgave at forny sig selv og i tide formulere den tredje vej, inden Fogh Rasmussen gjorde det i 2001. Ifølge Henrik Dahl kan man reducere venstrefløjens misere til tre områder: nemlig velfærdsfundamentalismen, værdipolitikken og indvandringspolitikken.

Først gælder det velfærdsfundamentalismen. Der er opstået en herskende klasse af funktionærer og ansatte i social-, undervisnings- og sundhedssektorerne, der har skaffet sig selv god løn og behagelige arbejdsforhold. Og ifølge Dahls statistikker cirkulerer der en masse forkerte tal og myter om dårligt lønnede job i det offentlige. Og dem er venstrefløjen endnu ikke klar til at gøre op med, ligesom den ikke er klar til et opgør med hele den stadigt voksende offentlige sektor.

Det andet er den grundlæggende værdipolitik, hvor venstrefløjen ifølge Dahl ikke har aflagt sig sin relativisme og kulturalismen. Venstrefløjen burde tilegne sig de tanker, der er formuleret i værker som Lars Olsens Det delte Danmark og Jens-Martin Eriksens og Frederik Stjernfelts Adskillelsens politik ifølge Dahl et absolut hovedværk i 00'ernes danske samfundskritik. Det tredje punkt er for Dahl, at man på venstrefløjen ikke tidligt nok tog indvandringen alvorligt som et reelt problem for det danske samfund.

Personlig fortælling

I Spildte kræfter giver Henrik Dahl sin personlige fortælling om venstrefløjen i Danmark. Han står ikke og betragter samfundsudviklingen på afstand. Han har på godt og ondt i årtier levet som en del af venstrefløjen. Bogen åbner med at besvare spørgsmålet, hvorfor en fredsommelig dreng, der voksede op i en mellemlagsfamilie i provinsen i 60'erne og 70'erne, egentlig blev venstreorienteret?

Det er ikke muligt at besvare det spørgsmål enkelt, men det har at gøre med, at det simpelt hen ikke var smart at være højreorienteret, at der i tiden herskede en automatisme inden for kulturens og undervisningens verden om, at selvfølgelig var man venstreorienteret, hvis man var et fornuftigt menneske. Bogen former sig i takt med Dahls stigende politiske engagement. Fra som sagt at være automatisk venstreorienteret, siden skeptiker og reformist. Han er dygtig til at intervenere i magtfulde politiske kredse, i første omgang leverer han sociologisk materiale og analyser til blandt andet Nyrup-regeringen, siden bliver han særdeles aktiv i politisk arbejde for blandt andet Nyt Europa og er med på sidelinjen i bestræbelsen på at reformere Socialdemokraterne.

Bogen er indimellem sludrende, og hovedpersonen er lidt for meget i centrum. En vis selvtilfredshed og glæde over indflydelse og intervention hos magten kan han slet ikke skjule. Og bogen som helhed er lidt for meget præget af, at hvis bare de andre havde lyttet ordentligt til ham, så var venstrefløjen slet ikke landet i den krise.

Bogen brillerer ikke ved skarpe analyser, men er en slentrende gennemgang af de spildte muligheder. Det hele holdes i generelle termer. Meget generelle termer. Det er ikke en substantiel debatbog. Den beskriver en udvikling og et forløb, men bogen bliver aldrig for alvor selv et vægtigt bidrag til debatten. Bogen peger på problemer, men byder ikke rigtig ind med noget. I stedet for skarpe politiske analyser er bogen mere et produkt af studiekredse, statistiske beregninger og sociologiske skemaer.

Men alt det ændrer ikke ved, at Henrik Dahl i det store hele har ret i sin gennemgang af venstrefløjens fallit og dens spildte muligheder gennem et par årtier, og han får det beskrevet på en overbevisende måde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åge Sørensen

Henrik Dahl er hverken den første eller den sidste, der skifter side i det politiske billede. Karen Jespersen blev belønnet med en ministerpost.
Hold nu godt øje med Henrik Dahl i fremtiden. Jeg tror nemlig, han har prostitueret sig selv.

Ovre på Berlingske er man mindre begejstret for Dahls værk.
Anmelderen noterer sig den megen omtale pamfletten har genereret før sin udgivelse ”… skønt der ikke står meget andet i den om venstrefløjens tanke- og adfærdsmønster, end hvad skribenter knyttet til aviser som Jyllands-Posten og Berlingske har skrevet de sidste ti år.”

Claes Kastholm, der forudser, at Dahl kan ende hos DF, kan ikke strække sig til mere end tre ***

http://www.b.dk/boeger/henrik-dahl-har-skrevet-en-underlig-lille-bog

Tom Paamand

Henrik Dahl er lige så "venstreorienteret" som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Jeg mindes med gru hans serie af radioprogrammer, hvor han slikkede borgerlige tanker om numsen så skummet flød.

Per Møller

Herre Gud - en frafalden socialdemokrat? Hvorfor så meget røre - er han bare god til marketing? Jeg opgav radioprogrammerne - for lidt tankegods

Kristian Rikard

Jeg læste interviewanmeldelsen i Information i sidste uge (og den følgende debat i de fleste medier), og kom til at tænke på Amalie og den rørende historie om hendes (og hendes mors) ønske om at blive berømt. Og egentligt kan jeg ikke se den helt store forskel på Amalie og Henrik Dahl. "Jeg indeholder mere end man tror", "Jeg er nået til den erkendelse",
Tjah, hver fugl pipper jo med sit næb.
Men som tidsportræt finder jeg egentligt Amalie mere interessant end Dahl. Amalie fatter jeg ikke en brik af, medens jeg helt og fuldt forstår Henrik Dahl - men det gør ham desværre endnu mere uinteressant.

Ivan Gullev

Henrik er kommet ulykkelig ud af sin skilsmisse. Indsæt xkonen i stedet for Helle.
Men Helle er en katastrofe. Pæn dame med angst for konfrontation. Men bare det at se nye ansigter, selvom ideerne er de samme - små.
SF er blevet et købmandsparti, og Ole Sohn er en stor købmand - en ny Mærsk?

odd bjertnes

Argumenterne mod er ude i den rene numsesliknings-sniksnak, Amalie er mere interessant fordi hun er kulturelt eksotisk og ikke spor kedelig (dansk venstrefløj), - og Ole Sohn er Mærsk ?
....
..det beviser ihvertfald altsammen at kviden er reel. Dahls 'kritikere' er i knæ.
Hvorfor ikke bare give kejseren hvad kejserens er. Valget er alligevel overstået. RV har fået det mengeleret sådan at DU stemmer på DEM. Resten er formalia.

Jeg tænker, at Henrik Dahl har haft lette vilkår i sin analyse. Hans venstrefløj er en stråmand, han selv har opdigtet. Unuanceret og passende som fod i hose på de synspunkter Henrik Dahl kolporterer. Henrik Dahl's venstrefløj er en tankefigur og ikke nogen betegnelse for nogen politisk bevægelse eller politiske bevægelser som har eksisteret i historien.
Det er utroligt at anmelderen er hoppet på den limpind. Kan hænde, anmenlderen abonnerer på samme tankespin om 'venstrefløjen' som Dahl. Ellers fatter jeg ikke, hvordan konklusionen kan være at Henrik Dahl i det store hele har ret.
Vi må opfordre Information til at satse på en kulturredaktion der som minimum løfter debatten op over og out of the box.

Tom Paamand

"Dahls ‘kritikere’ er i knæ". Nej, vi er blot frustrerede over at Information seriøst serverer den slags platheder. Hvis Dahl, Støvring og Sørlander virkelig er det filosofisk stærkeste, som det borgerlige Danmark pt har at byde på, må de græde sig i søvn over egen åndelige fattigdom. Og jeg holder ellers meget af bliver udfordret, men her er der sgu gået Sarah Palin i den.

David Karlsen

Meget forudsigelige kommentarer. Ikke så meget som i 1 sekund kunne det falde nogen ind, at han måske har en pointe i sin kritik af den selvfede venstrefløj.

Kristian Rikard

Tom Paamand,
Som anarkist vil jeg nok påstå, at venstrefløjen (whatever that is?) nu heller ikke har fostret de helt store tænkere her i Danmark på det seneste :-)

Tom Paamand

@Kristian - jeg har også en gammel sort fane stående, men er i øvrigt helt enig. Der er heller ikke noget fra Villy og Helles side, der funkler for tiden, hvis de ellers er "venstrefløj". Men det gør underligt nok ikke Dahls kritik mindre skinger og forfejlet. Han angriber for manglen på de samme ting, som en anden en beklager fremvæksten af...

odd bjertnes

ang. Paamand : 'Hvis Dahl, Støvring og Sørlander virkelig er det filosofisk stærkeste, som det borgerlige Danmark pt har at byde på, må de græde sig i søvn over egen åndelige fattigdom'.

Det stærkeste ? Det eneste !
Resten er kapitalisme og pengemagtens ret.

Lige i Dahls tilfælde : Det er begrænset hvor 'borgerligt'-aktivistisk det er at pege væsentlige emner ud for venstrefløjen efter bedste evne. Eneste der ikke kan se fløjens alvorlige logiske problemer er den selv. Der har altid været religion i venstrefløjs-positionering. De-fakto-alliancen med islam i bagland og ydre fløj har forværret dette i forvejen problematiske forhold.
Måske man ikke eksplicit har bedt om den alliance, men den besværges i næsten ethvert fløjbåret indlæg i bisætninger, så den er god nok.
Des værre i lyset af at højrefløjens simple logikker ikke har knuder i sammenhængene, som ikke er religiøse heller, men totalt håndfast materiel kapitaltænkning.

Carsten Halvorsen

Jeg har ment, at Henrik Dahl er stærkt overvurderet både som debattør og som sociolog, og socialist har han heller aldrig været.

Bjarke Hansen

Claes Kastholm Hansen fangede noget ganske rigtigt i hans anmeldelse af Dahls bog (i øvrigt et eksempel på en borgerlig intellektuel, som ingen på den danske venstrefløj når til sokkeholderne, hr. Paamand.)

Han påpegede, at Dahl jo ikke siger noget som helst, som danske borgerlige ikke har sagt siden 60´erne. Der er med andre ord ikke det store nye i Dahls tanker, og at han ikke kan samle modenhed nok til bare at formelt "skifte side", det er altså ikke så interessant i sig selv.

Dette peger imidlertid på en kritik af den danske venstrefløj, som Dahl så naturligvis ikke har opfanget: nemlig, at den er så optaget af sig selv, at den ikke har den fjerneste anelse om, hvad der foregår i modstanderlejren (som den så også dæmoniserer på det skammeligste, bl.a. som direkte dårligere mennesker. Mon ikke denne dæmonisering også er én af grundende til, at Dahl ikke tør erklære sig som én af de formastelige?).

Jeg kan egentlig godt lide Henrik Dahl (jeg er jo også borgerlig), men jeg synes det er forfærdeligt at være vidne til ham lufte al sin pseudo-tvivl offentligt, fordi han ikke kan mønstre modet til bare at erkende, hvor han nu står henne.

Bjarke Hansen: sikke en gang borgerlig selvforherligelse, du øser op der. Det er da til at kaste op over.

Jeg vidste ikke at Claes Kastholm havde sokkeholdere - under alle omstændigheder er han uudholdelig at læse.

Kig lidt ind på 'Kritisk Debat' og læs hvad folk har på hjerte.

Bjarke Hansen

@ Ole Thofte

I en tidligere debat, jeg havde med dig på Information, der reagerede du meget hårdt og følelsesladet på et af mig fremført borgerligt argument.

Det var udtryk for rendyrket amoral og afstumpethed fra min side, at jeg kunne mene noget så forrykt.

Lidt længere fremme i debatten fremgik det så, at du bare ikke havde den fjerneste anelse om, hvorfor jeg mente, som jeg gjorde, og derfor tyede til din fordom. Jeg viderekolporterede ellers bare ganske standard borgerligt tankegods om velfærdsstatens virkning på underklassen. Men dette kendte du altså ikke til.

Min påstand er, at dette er ret almindeligt i den danske venstreintelligentsia.

Og hvis nogen fra venstre fløj i en tilsvarende position herhjemme kan måle sig Med Claes Kastholm, så skulle det være Informations Rune Lykkeberg. Men som jeg har forstået det, så betragtes han vist også som lidt af en overløber blandt sine egne. For meget affinitet med virkeligheden måske.

Bjarke Hansen: hej igen :-) Jeg kan ikke huske præcist hvad vi debaterede. Var det om velfærdsstatens påståede passiviserende indflydelse på folk på overførselsindkomster?

Hvad siger du her: at jeg ikke kender nok til det almindelige tankegods blandt borgerlige? Og hvorfor skulle jeg egentlige være forpligtet til det? Endvidere i hvor høj grad føler du dig forpligtet til at sætte dig ind i detailler i det venstreorienterede tankegods?

Du fastslår, at jeg i lighed med andre fra venstrefløjen reagerer følelsesladet på argumenter jeg ikke forstår? Det er muligt du har ret, men det kan da kun være en anekdotisk henvisning, der ikke beviser noget om venstrefløjen som helhed.

Ang Claes Kastholm: det vil nok være mere givende at diskutere noget han konkret har bidraget med. Jeg har ikke læst alverden af ham. Men lidt på Berlingerens hjemmeside er det da blevet til :-)

Ang Rune Lykkeberg: ham læser jeg med stor fornøjelse, men fx hans 'Kampen om værdierne' fandt jeg problematisk i sin pegen på manglende forståelser på venstrefløjen af værdiproblemerne uden nogen anvisning på løsninger, samtidig med at den ikke nævner den neoliberale ideologis sejrsgang over hele den vestlige verden.

Det er osse der, jeg er i forhold til HD: vi er midt under et neoliberalt ideologisk pres fuldt ud så stærkt som kommunismen var i Sovjet og med tilsvarende (selvbestaltede?) kommisærer, der med største selvfølgelighed betragter verden udelukkende fra en neoliberal synsvinkel og forkaster alt andet uden anden argumentation at det ikke er en del af den herskende ideologi. Og HD indtænker på ingen måde denne tilstand i sin kritik af venstrefløjen, selv om han har ret i at osse SDerne var neoliberale i deres økonomiske forståelse og handlinger i 80erne og 90erne. Men det var jo netop en borgerliggørelse af SD og ikke en venstrefløjsproblematik!

Bjarke Hansen

@ Ole Thofte

Diskussionen gik vist på en sammenhæng mellem overførselsindkomsters størrelse og tilgængelighed og underklassens størrelse og beskaffenhed - hvilket har været debatteret i borgerlige kredse siden vel egentlig 30erne, hvor diskussionen først begyndte at blive relevant.

Der reagerede du som om, at alene social afstumpethed kunne ligge til grund for, at nogen kunne ønske sig en mindre stat - hvilket altså ikke er tilfældet.

Og ja, jeg synes faktisk, at man som politisk interesseret er forpligtet til at sætte sig ind i, hvorfor ens modstandere mener, som de gør.

Jeg henviser kun til anekdotisk evidens, ja, men jeg mener også, at denne er overvældende. Borgerlige argumenter affejes med henvisning til deres moralske forkastelighed, uden nogen sætter sig ind i, hvorfor borgerlige fremfører dem.

Ang. Kastholm og Lykkeberg er det skam bare mine egne subjektive meninger.

Mht. det neoliberale pres du nævner, som Lykkeberg og Dahl angiveligt overser, så ville jeg måske give dig lidt ret, hvis du fremhævede hele verden. Men ift. Vesten, så er de seneste snart mange årtiers helt store sejrsherrer altså keynesianismen og socialdemokratismen. Men det er selvfølgelig også en art kapitalisme.

Hvis du tænker på manglende vækstkritik og deslige, så skal svaret nok snarere findes i, at det er en politisk fuldstændig død fisk, end i pres fra borgerlig side.

Bjarke Hansen ja det er nok det vi har diskuteret og det hænger jo sammen med HD diskussionen, men er en meget omfattende disput. Min følelsesladethed hænger sammen med min forargelse over mange borgerliges blindhed over for andres lidelser og vanskeligheder i livet. Jeg synes alle bør have det godt på nogenlunde samme måde. Og jeg synes ikke man skal eje og forbruge mere end man har brug for. Og man kan nemt leve rigtig godt for 12-15.000 pr voksen person om måneden, alt inclusive.

Er man forpligtet til at forstå modstanderens egenforståelse eller gennemtænke modstanderens position ud fra ens egen politiske forståelse? Jeg mener det sidste. Det første kan være nyttigt, men kan jo være overordentligt krævende. Der er mange slags modstandere. Forstå DFernes tankegang osv osv i forhold til deres egen argumentation, som vil være fejlagtig, men dette vil ikke være forstået af DF'eren p gr af den specielle forståelse. Og der er mange andre varianter af borgerlige synspunkter. En endeløs digression af synspunkter.

Det er svært nok at forstå modstanderne ud fra ens egen verdensopfattelse. fx trickle down teorien: at det skulle være en fordel for de fattige at de rige bliver rigere, fordi denne rigdom vil give afkast nedadtil. De undersøgelser der er lavet (refereret hos Naomi Klein 'katastrofekapitalismen') viser at effekten er modsat: de rige bliver rigere og de fattige fattigere. I forhold til den forrige diskussion er det særdeles svært at enes objektivt med en borgerlig om tolkningen at statistikkerne, der ligger til grund for denne konklusion...Videre til næste emne der er lige så svært, tusindvis af emner osv osv.

Mht til keynianismen og socialdemokratismen så hører det 30erne til, klingende af i efterkrigstiden, med de mange vilde strejker i 60erne som tegn på fagbevægelsens/SDs trækken sig tilbage som arbejderklassens ledelse under klassekompromisset.

Neoliberalismen kommer for alvor ind i billedet i starten af 70erne: Reagan, Thatcher, økonomen M. Friedmann, Chilekuppet, benhård neoliberalisme i Sydamerika, IMF, WB osv implementerer principperne flere og flere steder i verden. Globaliseringen er den verdensomspændende udbredelse af denne herskende ideologi. Læs: N. Klein, Chomsky, D. Harvey bla og Manus Marstrand om norske forhold. SDs svigt af arbejderklassen er den væsentligste baggrund for populismen i mange lande, osse DK. Og Sovjets fald, som har opretholdt en vis respekt for arbgejderklassen i de skandinaviske lande. Denne respekt bliver væsentlig mindre...

Venstrefløjen (til venstre for SD) har særdeles dårlige vilkår siden 80erne, fordi arbejderklassen mister sin ledelse og tråden bliver samlet op af de populistiske partier samtidig med at arbejderne bliver købt og splittet med differentierede ydelser og fagbevægelsens kastrering til ekspeditionskontor. Og SD accepterer stort set nyliberalismen og forpligtelsen til pleje af virksomhedernes konkurrenceevne.

I 00erne starter Fogh sit minimalstatsprojekt igang til en langsom udvikling som stadig pågår. Det lykkedes ganske godt for ham - også at skjule sporene så selv hans eget bagland syntes han var for socialdemokratisk. Men nej, hans visioner var der ikke noget i vejen med. Den samlede neoliberale udvikling kunne venstrefløjen ikke klare, selv om EL har gjort ihærdige forsøg i Folketinget og andre steder, men blev totalt nedsablet.

Der står vi idag - og HD har den frækhed at sige at det var venstrefløjens egen skyld. Det er jo historieforfalskning, men et bidrag til de borgerliges forståelse af venstrefløjen - forvrænget til ukendelighed og uden ide om hvad der virkelig skete.

Det var så lidt om forståelsen af modstanderne, lidt ud fra deres egen selvforståelse, ud fra min forståelse af dem og noget om min egen forståelse af hvad der skete. Det sidste træk skal osse med: nemlig finanskrisen som resultat af overmodighed hos neoliberalisterne og symptom på deres manglende forståelse af kapitalismens tilbagevendende kriser. Konkret et eksempel på FED's ekstreme magt i USA og finansverdenens totale grådighed på bekostning af alle andre i det amerikanske samfund. Eksemplet smitter i Europa; danske finansfolk kan osse rage til sig.

Jeg er klar over at det er særdeles svært at diskutere disse ting ud fra forskellige opfattelser, fordi man vel nærmest ikke er enige om noget som helst. Men vi kunne snakke nede ved havnen, hvis du bor i København og tage en dyst der :-) Vi kunne mødes på Informations kontor. Det ville vist være passende...

Bjarke Hansen

@ Ole Thofte

Du skriver;

"Og man kan nemt leve rigtig godt for 12-15.000 pr voksen person om måneden, alt inclusive."

Jeg er fuldstændig enig. I mit dog også stadig ret unge liv har jeg fx aldrig prøvet andet. Men se så hvad et Enhedslistebestyrelsesmedlem uden arbejde mener om den sag:

http://politiken.dk/indland/ECE919974/mange-siger-hun-fejler-sgu-da-ikke...

16.000 kr. foræret om måneden betalt af den arbejderklasse (folk som går på arbejde) hendes parti påstår at repræsentere, og hun kalder sig stadig fattig.

Social indignation er ikke bare én ting - og det er nok her, din følelsesladede reaktion baserer sig mest på fordomme om os til højre. Man kan sagtens komme fra små kår, og så mene, at den enorme danske stat gør mere social skade end gavn. Faktisk kender jeg kun meget få velhavende politisk aktive borgerlige (men jojo, de findes selvfølgelig), og der bliver generelt set ned på snobberi på fløjen.

Se fx den her artikel fra en af 180s gæve liberale gutter:

http://www.180grader.dk/Politik/hverdagens-sande-heltinder-–-netto-kassedamerne

Den passer vel heller ikke så godt ind i billedet af kapitalens onde jernstøvler (borgerlige mennesker), som elsker at trampe nedad?

"Er man forpligtet til at forstå modstanderens egenforståelse eller gennemtænke modstanderens position ud fra ens egen politiske forståelse? " - spørger du.

Ja det er jo et spørgsmål om tid, overskud og interesse, men som udgangspunkt mener jeg, at man af respekt for sin politiske modstander bør forsøge at gøre begge dele. Dette giver i øvrigt også enorme fordele i debatter:-)

I din gennemgang af de seneste decenniers politik er der alt for mange "triggerord" for én som mig til, at jeg på bare nogenlunde spalteplads kan forholde mig til det hele. Jeg kunne skrive en hel fristil om mine aversioner mod Naomi Klein alene fx, og din implicitte tro på, at grådighed er noget, der kan tøjles af andet end udsigten til at gå nedenom og hjem

Og nej, økonomisk liberale anerkender skam den fri økonomis tilbagevendende kriser og det problematiske ved FEDs magt - især de fornuftigste af dem fra den østrigske skole.

"Fear the Boom and Bust"

http://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk

Jeg er fra Odense og har pænt travlt for tiden (internetdebateren er rene overspringshandlinger), men ellers tak for debattilbudet:-)

Niels Mosbak

Bjarke Hansen

Kan du ikke læse indenad - som Ole Tofte forklarede sig - meget omhyggeligt, kan to voksne godt klare sig for 12-15.000 om måneden pr. person.
I det link du så mageligt borgerligt tilbagelænet linker til i dit forsøg på at svine en person til fra dine naturlige modstanderes parti, er der altså tale om en voksen og et barn der skal klare sig for 16.000.
You get it?

Og så vil jeg da gerne tilføje - at når Henrik Dahl kan opnå støtte fra dig der repræsenterer det yderste højre - så understøtter det opfattelsen af at denne mediedarling netop ikke er venstreorienteret.

Bjarke Hansen

@ Mosbak

Din sidste pointe har jeg også selv medgivet. Dahl er borgerlig.

Og 12 - 15.000 per voksen person inkluderer da vist også 16.000 for en voksen person og et barn.

Hvis det er, hvad I kalder fattigdom, så er fattigdommen rigtig nok raserende.

Hej igen Bjarke Hanse:

Jeg så artiklen om kassedamen i Netto, du linkede til. Først var jeg lidt usikker på hvad jeg mente, men blev klar over at det er jo en kvalmende sentimental historie om en arbejdsvillig kvinde (!), der slet ikke handler om hende, men bliver brugt som ammunition mod 'dem der ikke gider arbejde, og nasser på andre mennesker'. Jeg ved ikke hvorfor alle debatdeltagerne, incl artikelforfatteren er så besatte af den tanke, der højst kan møntes på en lille gruppe i samfundet. Min erfaring er modsat, at langt de fleste gerne vil arbejde og at der ofte er andre, alvorlige problemer hos dem der ikke vil eller kan.

Men altså hvis din forfatter på 180grader virkelig bekymrede sig for kassedamen burde han beskæftige sig med hendes arbejdsforhold - fysiske og psykiske belastninger, pausemuligheder, social meningsfuld kontakt i forbindelse med arbejdet, meningsfyldthed i arbejdet osv osv. Og det gjorde han overhovedet ikke.

Mit lidt hurtige eksempel med et bud på hvad man kan klare sig for havde et ganske andet ærinde end nu bruger det til: jeg tænker på forskellen mellem rig og fattig som er taget til overalt i den vestlige verden under neoliberalismen. Bla ved at der gives astronomiske lønninger til lederne. Fx får en direktør for et forsikringsselskab jeg kender 9 mill i løn om året, eller 750.000 om måneden, brutto. Hvorfor dog det: når direktøren faktisk kan leve udmærket for 15.000 om måneden. Men det vil direktøren ikke! Jo, måske den direktør jeg kender, faktisk. Og det er netop princippet om at man kan få det i løn som firmaet vil betale jeg vil til livs - de høje lønninger er jo en slags direktørnepotisme: du gir mig, så gir jeg dig og så finder vi en god undskyldning for udgiften. Jeg finder det utiltalende grådigt, sådan helt naivt, og finder det passende at kassedamen får det samme i løn som direktøren. Gerne noget mere hvis hun har små børn. Hva sir du så :-)

Det var ærgerligt at du ikke ville fyre din kritik mod Naomi Klein af: jeg har læst hendes bog i en studiekreds for politisk interesserede og vi ledte med lys og lygte efter lødig kritik af bogen. Der var ingen: kun en svensk økonom som havde kogt en helt horribel forvanskning af nogle få dele af bogen sammen til noget han svinede til. Der kom så en kritik fra en dansk, tidligere spindoktor, jeg har glemt navnet på. Det viste sig han måtte trække kritikken tilbage, fordi han havde skrevet af efter den først nævnte kritik. Pinligt! Ellers fandt vi intet. Så dine kommentarer er yderst velkomne...

Og 'udsigten til at gå nedom og hjem' - det er jo Friedmanns mantra. Og det virker jo ikke på mange måder. Se hvordan bankerne klarer sig gennem krisen, se hvordan finansfolk og storkapitalister redder hinanden. Se hvordan Busch privatiserede voldsomt, bla dele af hærens forsyningssystemer og sikekrhedsopgaver + produktionsopgaver ved at dele dem ud for en slik til venner og bekendte. Fup og svindel, nepotisme...Nej der er brug for nogle systemer, der kan kontrollere og holde øje. A la Arbejdstilsynet fx. Men ikke ala de kontrolsystemer VKO regeringen plager de offentlige ansatte med for tiden: det er ren overbureaukrati, koster kassen og har ingen positiv funktion for det arbejde der kontrolleres overhovedet. Det kendes osse fra USA, hvor den ene del af samfundet får totalt frie tøjler med milliarderne, mens folk på sygedagpenge bliver overkontrolleret. Hænger det sammen? Nej, vel...

Så der ku være nok at tale om dernede på havnekajen. Det kan du godt se :-)

Bjarke Hansen

Hej igen....

Vil kun lige komme med et par pointer, så indlæggene ikke bliver alt for lange, og tidskrævende.

Jeg ville ønske, at frimarkedskritikere ville holde op med at angribe alverdens statsstøttede former for coorporatisme som om, det skulle være liberalisme. Det er én ud af mine rigtig mange anker mod frk. Klein. Hun klumper alt muligt sammen i én stor pærevælling. Måske fordi hun ved, at hendes fans ved meget lidt om den højrefløj, hun kritiserer, og derfor vil købe alt, der stiller verden op i fattige undertrykte, og onde rige højreorienterede. Måske ved hun bare ikke selv særligt meget om den højrefløj, hvis motiver hun påstår at kende, men det virker nu som om, at hun bare fordrejer mod bedre vidende.

Mest af alt ser jeg hende som det skrevne ords svar på Michael Moore. Dvs. bevidst vildledende og intellektuelt uhæderlig i en grad, så det nærmer sig direkte løgnhistorier, som hun tjener sine (sandsynligvis rigtig mange) penge på. At hun så venter med at udgive sit smædeskrift til umiddelbart efter genstanden for hendes tilsvining - Milton Friedman - er død, mener jeg så ydermere siger en del om hendes karakter.

Ham svenskeren du nævner, er økonomen Johan Norberg fra Cato institute.

Der har været utallige kritikere af Kleins seneste bog, men Norberg har været den mest vedholdende. Han rettede en kritik mod Klein, som denne så svarede på - på hendes vanlige uvederhæftige Michael Moore-facon - og denne har Norberg så svaret på igen. Her:

http://www.cato.org/pub_display.php?pub_id=9626

Det er dejlig nem læsning, og det indeholder også en del faktuelle oplysninger om, hvorfor vi er en del, der mener den fri økonomi er et gode, og hvorfor folk som angriber den (som frk. Klein) aktivt kæmper mod, at mennesker i verden på den mest effektive måde kan kæmpe sig ud af fattigdom. At hun selv påstår noget andet er ligegyldigt. Hun MÅ kende til de relevante data.

@ Bjarke Hansen der reklamerer med sit unge liv - må så medtage at jeg må se det unge uerfarne liv som en diskvalificerende mangel på indsigt i dagligdagens realiteter. 16.000 til en voksen og et barn det må da være det samme som 12-15.000 pr. person for et par voksne.
Som du ser Bjarke, er det der gås efter heller ikke at ramme de, der klager deres nød over 16.000 eller for den sags skyld 18.000 kr. om måneden. MEN netop det faktum at et stort stratum får skattelettelser mens deres indkomster svimler rundt i som der stod over 500.000 brutto om MÅNEDEN.
Så, Bjarke, opfordringen var at vende dit borgerlige hjerte mod disse åbenlyse store problemer - og ikke at bede dig sjoske rundt i smålighedens trakasserier.
Så - hvad tænker du om den ende af samfundspølsen?

Bjarke Hansen

@ Lars Dahl

Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor godt de rige har det.

Hvis du skal være forarget over noget på de riges vegne, så vær dog forarget over, at også de rige modtager en storm af skattefinansierede ydelser, selvom de sagtens kunne klare sig selv.

Hvis de svage (og dem definerer jeg nok anderledes end jer - i hvert fald ikke som halvdelen af befolkningen) har brug for det, så mener jeg bestemt staten skal træde til med tilstrækkelig hjælp. Desuden mener jeg også staten skal sørge for sikkerhed og for at forsøge via folkeligt tilgængelig uddannelse og sundhed at sikre en form for meritokrati, vel vidende, at en sådan aldrig 100% kan opnås, da vi alle fødes med forskelige vilkår - hvilket er helt fint.

Lighedsmageri og bekæmpelse af smålig misundelse via hovedløs omfordeling kan I til gengæld beholde for jer selv.

Peter Jensen

"Hvis du skal være forarget over noget på de riges vegne, så vær dog forarget over, at også de rige modtager en storm af skattefinansierede ydelser, selvom de sagtens kunne klare sig selv."

Princippet om universalitet bag hvad man kunne kalde brede sikringer fra statens side er dels (udfra en primært dydsetisk vurdering) at demonstrere samtlige borgeres retmæssige adkomst til samme civile rettigheder og dels at sikre/fastholde bred opbakning til de givne ordninger.

Som vi kan se går det overvejende én vej med sikringsordninger af ikke-universel karakter når der opstår såkaldt økonomiske kriser, som i parantes bemærket ofte primært er politiske konstruktioner - nemlig reduktion/afvikling. Af bl.a. denne årsag kan det af balancehensyn være (socioøkonomisk)umådeligt givtigt for et samfund at bekoste stærke universelle sikringsordninger - bl.a. fordi praktisk talt ingen ønsker at benytte sig af dem, hvis der er muligheder for at undvære dem (hvilket imidlertid bør være visionen).

Peter Hansen

Smukt, Peter Jensen. Man kan jo bare sammenfatte det med, at alle betaler en pris for de universelle velfærdsydelser, men for nogle er denne pris højere end for andre - fordi de skylder dem, der har dårligere råd, en større andel af det overskud, de har været med til at frembringe.

Bjarke Hansen

@ Peter Jensen

Jeg kender tesen, men finder den utroværdig.

Ydelsernes universalitet fordrer et enormt skattetryk (som er skidt af mange årsager - men for denne diskussion væsentligst denne:), hvilket gør alle danskere, især de 80-90% af os, der lever i middelklassen, rethaveriske, smålige og uansvarlige. Vi forlanger store lunser af en kage vi i bund og grund ikke har brug for, netop fordi vi afleverer en så enorm del af vores indkomst til staten (med alt det spild, det medfører). Det er en egoistisk skrue uden ende.

Var det meget mindre dyrt at være dansker, fordi vores sikkerhedsnet netop kun tog sig af folk, som reelt havde brug for det, så er jeg overbevist om, at danskerne ville have det fint med at betale det nu langt mindre beløb til det.

Hej Bjarke - et veloplagt og crispt indlæg :-) Og jeg øjner en markant uenighed.

1. Du mistænkeliggør M Moore og N Klein og tillægger dem egoistiske økonomiske motiver. Det tror jeg nu ikke på. Det er vist sjældent venstrefløjsfolk får særlig meget profit af deres anstrengelser, det hører vist mere til på højrefløjen.

2. Du bekender dig til 'frimarkedstænkerne' og klager over folks sammenblanding af forskellige former for hybride højrefløjstanker. Det sker sikkert. Omvendt er frimarkedstænkerne en form for religiøse, der ikke på noget tidspunkt har kunnet rationelt retfærdiggøre deres ekstrem-kapitalismeog naive tro på at markedet retter alle skævheder ud. Alt tyder på at jo friere markedet er, des hårdere bliver konsekvenserne for dem, der ikke har success eller skal være arbejdere under systemet. Og din påstand om det frie marked som en effektiv måde for befolkningerne rundt om i verden at kæmpe sig ud af fattigdom tror jeg simpelthen er forkert.

Til det sidste: mange kilder fortæller om fx USA i de sidste 20 år at forskellen mellem rig og fattig er vokset markant. Trickle-down teorien passer ikke og den amerikanske befolkning har bredt oplevet en absolut indtægtsnedgang. I flere lande i Europa har der ligeledes været en vækst i fænomenet 'working poor', altså folk der arbejder, men ikke tjener nok til at leve for ved deres arbejde, fordi lønnen er blevet så lav. Dette fænomen er osse på vej i DK (læs Matthias Tesfays bog: Vi er ikke dyr, men vi er tyskere).

Har du selv læst M Kleins's bog? Jeg kan ikke genkende den i Norbergs beskrivelse. På mig gjorde bogen mest indtryk gennem de mange beskrivelser af menneskelig lidelse, forfølgelse, undertrykkelse, drab som følge af netop 'onde kapitalister' eller deres statsmagts handlinger ud fra egeninteresser. Fx IMFs neoliberale politik gennem mange år som indebar hårde krav om tilbagerulning af sociale ydelser som forudsætning for udviklingslån. (IMF har været domineret af amerikanske neoliberale økonomer siden slutningen af 70erne). Og den amerikanske udenrigspolitik i efterkrigstiden bliver detailleret beskrevet i al sin gru - millioner af mennesker er blevet undertrykt/dræbt på grund af denne over hele verden. M Klein er ikke alene om disse beskrivelser, selv om mange forsøger at ignorere disse kendsgerninger eller bortforklare dem. Læs osse: M Blum: Killing Hope. Den er svær at komme udenom...

Norberg forholder sig ikke til disse væsentlige oplysninger i MK's bog, men vader skolastisk rundt i nogle små detailler omkring M Friedmans person og personlige ansvar omkring Iraqkrig og andre amerikanske uhyrligheder. Det finder jeg irrelevant, ligesom jeg heller ikke har kunnet finde andre kommentarer til de faktiske oplysninger om menneskelig undertrykkelse i MKs bog.

Konkluderende vil jeg sige, at vi nok befinder os i meget forskellige verdener og næsten ikke kan finde fælles forståelse for nogle faktiske forhold. Ta fx den vanvittige beskrivelse af Netto kassedamen som en af hverdagens helte, du linkede til. Men vi står jo ikke alene om dette og er dermed symptomer på en verden der er splittet op. Jeg ser det som bydende nødvendigt at der gøres noget for i det mindste at opnå enighed om visse grundlæggende facts. Men hvordan?

Peter Jensen

Bjarke Hansen:
"hvilket gør alle danskere, især de 80-90% af os, der lever i middelklassen, rethaveriske, smålige og uansvarlige."

Jeg tvivler alvorligt på den romatiske idé om at den brede befolkning i Danmark tidligere var mindre ansvarlig, rethaverisk og smålig end tilfældet er idag - men hvis du sagligt kan godtgøre at det forholder sig sådan, er jeg svært interesseret i at se dit materiale.

"Var det meget mindre dyrt at være dansker, fordi vores sikkerhedsnet netop kun tog sig af folk, som reelt havde brug for det, så er jeg overbevist om, at danskerne ville have det fint med at betale det nu langt mindre beløb til det."

Ud over at det ofte er dyrere at beregne hvem der har 'reelt brug' for sikring - og derpå allokere sikringens materialitet - end det er at operere med universalitet, så kender vi jo dén kombinerede subsidie- og forsikringsmodel du hér præsenterer (og den indebærer typisk et øget samlet udgiftsniveau for staten). En model, som iøvrigt er filosofisk forarmet og videnskabeligt set aldeles anløben.

Peter Hansen

Desværre er middelklassen uvidende om, tilsyneladende, at de gør den langt bedste handel ved at følge den danske model. I samfund, hvor man selv skal forsikre sig, slipper man ikke nær så billigt, og man er ikke nær så sikker på, at forsikringen faktisk dækker.

Bjarke Hansen

@ Peter Jensen

Jah.. øøh..... Nu er ansvarlighed, rethaveriskhed og smålighed jo nogle svære størrelser at måle, men jeg er alligevel slet ikke i tvivl om, at disse størrelser er steget markant (taler du aldrig med gamle mennesker?). Ting man på ingen måde kunne drømme om at bede staten hjælpe én med før i tiden, forlanges i dag som en "velfærdsrettighed".

Det kan dog måles, at folk i langt højere grad end før bruger penge på sig selv i dag, og at de ikke har planer om at lade arven gå videre.

Det kan også statistisk vises, at folk før i tiden ofte takkede nej til sociale ydelser (fx pension), hvis de ikke mente, de havde brug for dem. Det var nok den gamle opdragelse - den før totalstaten - der endnu prægede dem.

Det er også blevet målt, at folks holdning til nødvendigheden af at lære børn værdien af hårdt arbejde, den er faldet meget markant i takt med, at staten er vokset.

Og så er der selvfølgelig også kriminalitetsraterne, som eksploderede fra midten af tredserne til midten af halvfemserne, og har ligget højt lige siden. Det tyder vel også på en hvis stigning i uansvarligheden.

Det samme kan vel også siges om det støt stigende antal skilsmisser i samme periode, og det støt stigende antal misbrugere af enhver slags.

Men jo, det er svære størrelser. Jeg kan varmt anbefale Henrik Gade Jensens 'Ofrets århundrede' og 'Det faderløse samfund' om emnet.

Og utallige andre klassikere i den konservative kanon i øvrigt ...

Og så ved jeg altså ikke, hvad det er for forsikringer, du tænker på? Og dine tanker om øgede administrationsudgifter til staten forstår jeg slet ikke? Jeg tænker på langt færre kategorier af offentlige ydelser, hvilket alt andet lige letter de administrative byrder. Jeg forstår heller ikke, hvad der skulle være "filosofisk forarmet og videnskabeligt anløbent' ved at have en stat, som hjælper dem, der har brug for det, i stedet for at kaste vores alle sammens penge rundt og rundt, sådan ... bare fordi.

Hvis man omregner bare socialministeriets budget og dividerer det med socialministeriets klienter, så kunne du ved ren pengeoverførsel udbetale hver af disse en rimelig mellemlederløn om måneden.

Pengespildet i vores kæmpestat er enormt.

(Ole Thofte - jeg må vende tilbage til dit indlæg på et andet tidspunkt:-))

Bjarke Hansen - det er ok du vender tilbage senere til vores lille, omsiggribende disput.

Det er interessante og rigtige iagttagelser du gør dig i svaret til Peter Jensen. Men din 'årsagsforklaring' er helt ved siden af - eller rettere meget farvet af dine højreopfattelser. Du beskriver individualiseringen og kommercialiseringen af samfundet siden 60erne. Selv sædernes forfald og den faldende arbejdsmoral er du inde omkring :-) Årsagen hænger sammen med velfærdsstaten, som du er inde på. Men der er en helt anden måde at forstå dine iagttagelser på.

Det du har fat i er klassesamarbejdet og dets forfald, altså roen på arbejdspladserne som blev købt af højrefløjen for sociale ydelser, bedre arbejsmiljø og mange andre velfærdsydelser - og som givetvis har været medvirkende til økonomisk vækst i perioder siden 60erne. Samtidig betød klassesamarbejdet at de politiske og kulturelle arbejderorganisationer mistede betydning og funktioner - og venstrefløjen tabte generelt sin styrke.

I den nuværende historiske situation står højrefløjsorganisationerne stærkere og ønsker at opsige klassesamarbejdet, men udtrykker det på helt andre måder: der skal af nødvendige samfundsøkonomiske grunde ske nedskæringer på velfærdsstaten og de sociale ydelser mistænkeliggøres med mange finurlige argumenter (du leverer selv nogle af dem). Men den egentlige årsag er at højrefløjen nu vil styrke sine magtpositioner og nedskære udgifterne til opretholdelse af arbejsstyrken. Men det siges selvfølgelig ikke åbent.

Der vil helt bestemt komme en modreaktion fra arbejderklassen, som i øjeblikket står splittet i diverse venstre- og populistiske grupperinger og tøver. Strejkerne vil vende tilbage, og der vil nødvendigvis opstå organiseringer, der kan forsvare arbejderne og de mindrebemidlede mod højrefløjens stigende aggressive magtudfoldelse.

Hvis S-SF vinder det snarlige valg vil de nok fortsætte med at forsvare klassesamarbejdet og velfærdssamfundet, men jeg tror de snart vil blive tvunget til at føre en mere offensiv venstrefløjspolitik.

ps... undskyld, skal lige have med: hensygningen af aarbejdernes organisationer har endvidere betydet en vis anomi og rodløshed i dele af befolkningen, som ikke har kunnet erstatte de identitetsgivende organisationer på venstrefløjen med uddannelse, forbrug og præstationsræs. Den populistiske udvikling hænger nøje sammen med forvitringen af de folkelige solidaritetsskabende organisationer (læs fx Magnus Marstrand: FRp-koden)

Peter Jensen

Bjarke Hansen:
Du baserer dine antagelser på vilkårlige gæt; hvis vi f.eks. tager kriminalitetsudviklingen, så kan vi ud fra din idé slutte at ansvarligheden steg blandt danskerne fra midten af halvfemserne og frem.

Og i samme boldgade; den markant faldende revselse af børn illustrerer vel så at danskerne er blevet mere ansvarlige siden f.eks. 1950'erne. Mere omsorgsfulde, betænksomme - og midnre rethaveriske overfor vore børn. Mmm?

Vi kan vel så også konkludere efterlønnens faldende popularitet i befolkningen de sidste par år skyldes at danskerne er blevet mere ansvarlige (de frasiger sig jo en velfærdsydelse). Og hellere vil hjælpe sig selv på arbejdsmarkedet eller via private forsikringsordninger.

Og vi kan vel analysere os frem til at den øgede valgdeltagelse i Danmark siden 1930'erne og 40'erne viser at danskerne er blevet mere ansvarlige.

Og så fremdeles. Du fremsætter påstande om labile sammenhænge, som ikke kan eftervises. Og som thofte er inde på, er dine slutninger lineært funderede. Du overser individualiseringsdiskurs, de store fortællingers bortfald og urbaniseringens tendens til at fremprovokere anomi. Altsammen forhold, som stiller store spørgsmålstegn ved om man kan slutte at velfærdsstaten i sig selv har bidraget til at vi idag kan iagttage det senmoderne menneske som i en vis udstrækning krise- og stressramt.

Mht. forsikringer, så vil konsekvensen af bruddet med universalitet betyde at vi står med subsidierende ordninger for udvalgte, kriteriebeskrevne befolkningsgrupper, mens de økonomisk og kulturelt såkaldt selvhjulpne etablerer sig med ordninger, som er rettet den enkelte, betalende forbruger. Vi har set denne udvikling overalt i verden, hvor universalitet er blevet rullet tilbage; der opstår en øget segregering som bevirker at de store interessefællesskaber nedbrydes - også hvad angår social og sundhedsmæssig sikring.

Mht. det filosofiske og videnskabelige bagtæppe, så hviler forestillingen om at mennesker bliver mindre sociale, mindre solidariske og mindre ansvarlige af at have adkomst til en bred velfærdsplatform på en tese om at mennesket ikke vil arbejde, hvis det kan undgå det. Mennesket vil ikke skabe, hvis det kan undgå det. Mennesket vil ikke tage ansvar, hvis det kan undgå det. Mennesket er med andre ord et 'ondt' sindet fænomen, som skal beskyttes mod både sig selv og dets omverden (altså en lige linie tilbage til Hobbes' naturtilstand - og i kølvandet på denne, Pavlov'sk og Skinner'sk og Watson'sk behaviourisme) via stok og gulerod. Mennesket er af natur angst, voldeligt, ærekært og konkurrerende - og skal styres via incitamentgivning (ydre betingning). En filosofisk tilgang til mennesket, som efterlader os i et isoleret, dionysisk mørke - og en videnskabelig forståelse, som ikke holder for nærmere undersøgelse (mennesker vil gerne skabe, socialisere, tage ansvar, udvise solidaritet). Jeg kunne også skrive: Ja, mennesker er øer. Men de er forbunde via både undergrunden og vandet mellem dem.

Peter Jensen - stærkt billede, det med mennesket som øer forbundet af vandet og undergrunden. Man kan osse sejle mellem øerne :-)

Bjarke Hansen

@ Peter Jensen

De ting du oplister som mulige (med)årsager til stigningen i sociale derouter, er jeg ikke nødvendigvis uenig i. Men det er altså begrænset hvor meget tid jeg vil bruge på disse indlæg, og derfor kommer jeg selvfølgelig ikke rundt om alt (af samme årsag springer jeg en del af dine implicitte debatoplæg over her - håber ikke, det fornærmer).

Jeg kunne sågar tilføje et par medårsager selv: overgangen fra primære og sekundære til tertiære erhverv (som jeg formoder generelt er dårligere til at tilfredsstille maskuline behov for selvhævdelse), og den generelle velstandsstigning i perioden, der har gjort det materielt meget sikrere at opføre sig uansvarligt og asocialt - velfærdsstat eller ej.

Men det ændrer altså ikke ved, at der en en voldsom korrellation mellem tidspunkterne i den nyere danmarkshistorie, hvor tilgængeligheden til overførselsindkomster blev gjort nemmere og overførselsindkomsterne blev gjort højere, og så antallet af folk uden for arbejdsmarkedet - helt konjukturuafhængigt i øvrigt.

Det ændrer heller ikke ved den voldsomme korrelation mellem ledighed og alskens former for social deroute - herunder kriminalitet.

Og det taler desuden ganske stærkt for min påståede kausalitet mellem disse forhold, at denne udvikling har fundet sted i samtlige vestlige lande, som har indført universelle velfærdsstater.

Og ja, jeg er ud af en konservativ tradition, der har et noget mørkere syn på menneskets natur, end jer til venstre. Troen på menneskets fejlbarlighed og begrænsethed er nok i det hele taget det tætteste man kommer på en fællesnævner i den konservative kanon. Præcis hvor i traditionen jeg er, ved jeg nu ikke. Om det er Paulus´ og Kristus' syndfulde menneske, Hobbes bestialske menneske, Carl Schmitts dynamiske menneske, der må tæmmes og kultiveres i retning af det humane, eller Burkes irrationelle menneske, jeg helt præcist tror på, ved jeg ikke. En forholdsvis moderne amerikansk konservativ forfatter, økonomen Thomas Sowell, har nok formuleret det konservative menneskesyn på den måde, jeg bedst kan lide, som The constrained/tragic vision. Rent klinisk hedder det antropologisk realisme.

At mennesket af natur ikke er et specielt sympatisk væsen, er jeg altså ikke i tvivl om. Mennesket har dog muligheden for at være et godt væsen, der ønsker det gode, men det kræver (bl.a.) incitamenter i den retning.

At tro andet er naiv, politisk korrekt ønsketænkning, og - undskyld mig - tydeligvis forkert.

Et lille eksempel på hvad der er i vente, nu hvor højrefløjen de facto har opsagt klassesamarbejdet:

Landsdækkende CSC-demonstration 26.5.
Da konflikten startede, var den multinationale it-gigant CSC kun ude efter PROSA. Med den seneste tids optrapning har CSC lagt sig ud med en samlet dansk fagbevægelse. En samlet lønnedgang på 30% - 120 lock-outet i 3 ½ måned – skruebrækkere importeret fra udlandet – straks-fyringer af tillidsfolk uden forhandlinger – brug af lock-outedes personlige adgangskoder til skruebrækkere – adgang for ikke-sikkerhedsgodkendte til politiets systemer – CPR og skattesystemer og mange andre offentlige data, der ikke ajourføres – og senest trusler om at gå helt uden om faglige forhandlingssystemer og erklære CSC fritstillet fra gældende overenskomst. Det er nogen af de overgreb mod ”den danske model” og statens datasikkerhed, der er begået gennem de seneste måneder. Vi opfordrer alle der kan til at deltage i demonstrationen. (Budskab fra Græsrødderne)

Højrefløjen kan forventes at bryde alle aftaler og argumentere med hvad-som-helst. Hvad mon den gode Henrik Dahl har at tilføje om den slags?

Bjarke Hansen

@ Ole Thofte

Jeg tænker nok for meget i individer til helt at kunne følge med. Hvad mener du helt præcist med klassesamarbejdet? (Som nu er opsagt)

Til Bjarke Hansen.

Klassesamarbejdet: det er en lang række af ordninger, der har som formål at skabe fred på arbejdsmarkedet og dæmpe social uro. Virksomhedsejerne får ro på arbejdspladserne og relativt uforstyrret produktion, og arbejderne får sikkerhed, tryghed og relativ økonomisk fremgang. Begrebet kan historisk tilbageføres til Septemberforliget i 1899, hvor Arbejdsgiverne med Hovedaftalen anerkendte Arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger mod til gengæld at anerkende at strejkevåbnet blev forbudft undtagen i forbindelse med overenskomstaftaler. Arbejdsretten skulle afgøre tvister og straffe overenskomststridige strejkende.

Man kan udvide begrebet til osse at gælde sociallovgivning, som har som formål at formindske sociale problemer og være sikkerhedsnet under arbejdsløse og mindrebemidlede. Kort sagt Velfærdsstaten, der har det dobbelte formål at sikre borgerne i sygdom og nød + forebygge social uro, kriminalitet osv bla gennem en udjævning af de sociale forskelle. Dette system har ifølge mange undersøgelser fungeret ganske godt og har skabt en solid økonomisk fremgang især i de skandinaviske lande hvor Klassesamarbejdet under Socialdemokratiets ledelse har været mest udbygget. Flexicurity-systemet, hvor hurtige fyringer kombineres med rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse er et relativt aktuelt virksomhedsnært eksempel på dette samarbejde.

Et af højrefløjens motiver for at fastholde samarbejdet har gennem hele det 20 århundrede har været bekymring for social og politisk afsmitning fra Sovjet, og selvfølgelig osse en mulig støtte fra den kant til eventuel revolution. Med Sovjetimperiets sammenbrud ser højrefløjen nye muligheder for begrænsning af klassesamarbejdet og dermed udvidede profitmuligheder bla i tilbagerulning af sociale rettigheder for befolkningen og privatiseringer af offentlige virksomheder.

Det er min overbevisning, som jeg har skrevet flere gange, at det er umuligt at forstå VKO regeringens mange asociale initiativer uden at inddrage højrefløjens stigende ønske om at indskrænke klassemarbejdet betydeligt. Motiveret bla i stigende vanskeligheder ved passende profitmaksimering i de senere år - skal helst ligge omkring 3% (jfr David Harveys udredninger i en række bøger - google - eller her http://www.youtube.com/watch?v=YYQb0fthNfI). Denne indskrænkning af samarbejdet betyder et fald i arbejdskraftens reproduktionsomkostninger og dermed en mulighed for at forøge profitraten.

Læs mere (kort) her: http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=25018