Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Edderkoppemandens dyrtkøbte kys

Pas på! På Broadway bliver du let fanget ind i Spidermans net, for den nye musical er både fængende og humoristisk. Men dens avancerede flyveteknik har ført til voldsomme ulykker. Her er skrækhistorien om verdens dyreste musical
Pas på! På Broadway bliver du let fanget ind i Spidermans net, for den nye musical er både fængende og humoristisk. Men dens avancerede flyveteknik har ført til voldsomme ulykker. Her er skrækhistorien om verdens dyreste musical
Kultur
10. juni 2011

NEW YORK
Spidermanhar altid haft travlt med at lande på hustagene i New York. Men fra på tirsdag lander han også inde på balkonerne i Foxwood Theatre, når musicalen omsider får officiel Broadway-premiere efter et halvt år med forpremierer.

For denne
Spidermankommer op at flyve i et luftdesign, som inddrager både scenen og tilskuerrummet til nogle hasarderede flyveture med landinger med en fodbreddes nøjagtighed.

Glem alt om Mary Poppins-musicalens nydelige flyvetur med paraplyen og den usynlige line, der ellers nok kunne få publikum til at måbe.

Spidermanflyver i 3D og med svulmemuskler simultant i ni forskellige stuntmankroppe foruden hovedrolleindehaverens skuespillerkrop. Denne superhelt kan dukke op hvor som helst og når som helst.

Da jeg oplevede en forpremiere forleden, landede Spiderman bare to meter fra mit plyssæde i teatret så hurtigt, at han måtte gribe kontant fat om skulderen på nærmeste kvinde for ikke at vælte. Men hun smilede såmænd bare saligt over nærkontakten med helten ...

Imens var vi andre rundt om hende bare glade for, at vi ikke havde fået manden i hovedet.

Ulykkesmusical

Rygtet fortæller nemlig, at musicalen har været plaget af en række ulykker. Så alvorlige, at newyorkerne joker med, at skuespillerne i
Spidermankun hyres som 'engangsperformere' ...

Ved den første offentlige forpremiere i november blev den kvindelige skuespiller skadet.

Og i december skete så den værste ulykke, hvor stuntmanden Christopher Tierney i en scene skulle redde heltinden, der var ved at blive hængt under en bro af skurken. Heltinden blev firet ned i dybet som planlagt, men da
Spidermanville kaste sig efter hende, sprang hans wire tilsyneladende og han styrtede i hvert fald over otte meter ned på bunden af scenegulvet, hvorefter der lød skrig.

Læseren kan betragte virkelighedsgyset på skærmen. En tilskuer lagde nemlig straks sin hemmelige mobilvideostump på nettet, hvor man nu kan betragte det gyselige sekund, hvor hans stunt forvandler sig til frit fald.

Siden er den 31-årige Christopher Tierneys skader blevet opremset på diverse nyhedssites: Kraniebrud, brækket skulder, punkteret lunge, indre blødninger, fire brækkede ribben, tre brud på rygsøjlen ... Men hans smilende billede er stadig trykt i programmet.

65 millioner dollar

Men
the show must go on, som man fortsat siger på Broadway. Mere end 65 millioner dollar (over 325 millioner kr.) har investeringen kostet. Og den skal nok betale sig. Også selv om kritikeren Ben Brantley i februar skrev i New York Times:

»
Spidermaner ikke alene den dyreste musical på Broadway nogensinde den er også den værste«.

Det er instruktøren Julie Taymor, der har instrueret showet. Som kvinden bag det gigantiske musicalhit
Løvernes Kongevar hun tilsyneladende selvskreven til også at knække musicalkoden for
Spiderman;
Løvernes Kongegav hende faktisk den første Tony Award, der nogensinde er tildelt en kvindelig instruktør. Men så blev Julie Taymor kritiseret for at være for visionær hvilket oversat fra showbiz-amerikansk vil sige for samfundskritisk og psykologisk.

Hun var tilsyneladende alt for optaget af Spidermans overgang fra at være superman til almindelig mand og af den mytiske transformation fra teenager til voksen. Der var åbenbart gået for meget græsk myte i forestillingen, der har fået sin egen edderkoppegudinde i himmelhøjde. For mange billeder og for lidt action til Broadway.

I april forlød det i hvert fald, at Julie Taymor var fjernet som instruktør. Hun fortsatte med at have sit navn på plakaten for sin dramatisering sammen med Glen Berger og Roberto Aguirre-Sacasa. Men hendes bidrag til forestillingen hedder nu 'originaliscenesættelse', hvorefter
The Boy from Oz-instruktøren Philip McKinley er angivet som
creative consultant. Han blev med andre ord hevet ind som en redningsmand, der skulle gøre forestillingen mere gruopvækkende. Og dermed fik han paradoksalt nok rollen som endnu en skurk, der skulle gøre livet besværligt for
Spiderman.

Musikalsk har showet hittet ved at få Bono and the Edge til at stå for musikken til showet.

Bono med kant

Bonos navn sælger billetter, og jo, musikken har et noget råt og besnærende over sig. Den både drømmer og dunker derudad med skønne ørehængerrim. Men der er altså lige så meget spændingssovs over Bonos musik som over alle andre musicals, der skal have sceneskift og dansenumre til at passe med takterne. Kapelmesteren Kimberly Grigsby har dog et ualmindeligt sejt greb om musikken, så den ikke kun lyder som drengehørm ...

Den tidligere Pilobolus-danser Daniel Ezralow har skabt koreografien som den sejeste fusion af street dance, hiphop og rockjazz tilsat rå stunts og springfinesser. Spidermans flyveture er selvfølgelig noget af det mest heftige i koreografien med flyvende dueller og rasende hurtige landinger.

Dansen for de andre dansere ligner dog de sædvanlige Broadway-
moves, men danserne er gode og castet med en forfriskende forskellighed.

Satire i rød-blå

Historisk er
Spidermanparat til at fylde 50 år næste år, så timingen er perfekt. Marvel Comics udgav tegneserien allerede i august 1962 skrevet og tegnet af Stan Lee og Steve Ditko. I mellemtiden er superhelte dukket op i adskillige farver. Batman har haft patent på den gulsorte lige siden 1939, mens Spiderman har holdt sig til den rød-blå-dragt med hætten. Og en danskerlokal superhelt opstod i grøn dragt, da Edward Lloyd Pierce udlevede sine machofantasier på Husets Teater sidste efterår i
Greenboy. Der var scenografien en skævvreden tegneseriedekoration, hvor performere og dukker fløj side om side ikke ulig scenografien i
Spiderman.

Faktisk var det netop George Tsypins scenografi, der betog mig allermest ved
Spiderman. Fordi scenebilleder og videoprojektioner indeholdt en skøn dobbelthed, der var både loyal over for historien om superhelten, men som samtidig rummede en heftig satire over det amerikanske middelklasseliv. Bilen, som velsagtens er amerikanerens kæreste eje, er her reduceret til pap eller et par lysende diodelygter.

Et lille modeltog i det fjerne gør det ud for storbyens trafikale selvhøjtidelighed mellem skrånende skyskrabermodeller. Og den amerikanske highschools selvforherligende ungdomsdyrkelse bliver her præsenteret som et foldeud-univers uden jordforbindelse. Her er visuelt stof til enhver med trang til analyse af USA.

Ikke for børn

Musicalen er politisk korrekt. Den er for farlig for børnehavebørn, men den er teenagemoralsk med hænderne over dynen: Sex er ikke en del af Spidermans opdaterede superheltebillede. Til gengæld kysser han ganske godt af en begynder at være.

Da jeg så forestillingen, blev hovedrollen som Peter Parker/Spiderman spillet af den britiske Matthew James Thomas, og han havde i hvert fald et godt greb om den Harry Potter-agtige nørd, der pludselig bliver til machohelt.

I want to be anyone but me / I want to be anywhere but here,synger han.

Og så er det, at han forvandler sig og flyver væk og lidt efter redder sin Mary Jane, som Jennifer Damiano gav fint jordnære girlfriend-manerer.

Musicalens bærende skuespillerpræstation var dog Patrick Page som
Green Goblin. Han var så ekstremt veloplagt i sin voksne skurkerolle. Musikalsk, uforskammet og med en imponerende direkte kontakt til publikum i det kæmpestore teaterrum. Indrømmet. Hans overleverglæde som skurken virkede betydeligt mere smittende end Spidermans godhedstrang ...

Både Green Goblin og edderkoppemanden kan findes i musicalens merchandisekiosker. Her ligger selv babybodystockings i stakke. Men visse størrelser er dog allerede udsolgt. For hvor en typisk Broadway-musical får omkring 30 forpremierer, så vil Spiderman have været opført ved ikke mindre end 180 forpremierer, når musicalen omsider får sin officielle premiere, to dage efter uddelingen af Tony Awards på Broadway.

Så nu gælder det om at krydse fingre for, at
Spidermanlander rigtigt på tirsdag. Og at han kysser godt.

Spiderman Turn Off the Dark. Musik: Bono and the Edge. Tekst: Julie Taymor, Glen Berger og Roberto Aguirre-Sacasa. Original iscenesættelse: Julie Taymor. Foxwoods Theatre, 213 W 42nd Street, New York. Billetpris: 67-135 dollar. Premiere den 14. juni.

Chrysler-bygningen ligger på skrå, og ni forskellige stuntmen trækker i Spiderman-dragten og farer ophængt i wirer på kryds og tværs i salen helt ud til de bageste balkoner. Her er helten i flyvende nærkamp med den grønne Goblin i den meget spekta-kulære forestilling i New York. Premieren er blevet udskudt flere gange siden november pga. uheld. Foto: sara Krulwich

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her