Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Med flyveren på rette sted

Fremtidsfantasi af Miyazaki har premiere med 27 års forsinkelse
'Nausicaä's styrke ligger i dens visuelle æstetik, som er en nydelse for synet, og den stemningsfulde fantasy-fremtidsvision.

'Nausicaä's styrke ligger i dens visuelle æstetik, som er en nydelse for synet, og den stemningsfulde fantasy-fremtidsvision.

Camera Film

Kultur
23. juni 2011

Den franske science fictiontegneserie Linda og Valentin synes at have været en central inspirationskilde for instruktør Hayao Miyazaki, da han i 1984 lavede Nausicaä fra Vindenes Dal, som først nu, med 27 års forsinkelse, får biografpremiere i Danmark. Filmen er baseret på Miyazakis manga med samme titel, og både visuelt og tematisk er filmen beslægtet med Linda og Valentin-albummer som f.eks. Storbyen, der druknede (1968) og Herskerens fugle (1973).

Miyazaki sender os til en fjern fremtid, hvor apokalyptiske krige og forurening har lagt byer i ruiner og efterladt store landområder giftige og mennesketomme. Men rundtomkring findes små, grønne, rene 'lommer', hvor grupper af mennesker kæmper for overlevelse og strides med andre klaner om ressourcerne. I Vindenes Dal bor prinsesse Nausicaä (opkaldt efter en figur i Homers Odyssé), der kan tale med dyr ikke mindst de enorme, bænkebidderlignende Ohmuer, som med jævne mellemrum truer civilisationen. En dag styrter et fly ned i Vindenes Dal, og nu bliver Nausicaä involveret i en dramatisk fejde mellem to andre klaner en fejde om intet mindre end verdensherredømmet.

Som i Miyazakis øvrige film er handlingen fyldt med uforudsigelige sving og drejninger, og der er et stort persongalleri i spil. Hans forkærlighed for flyvende genstande præger filmen, og her er alt fra vandflyvere og svæveflyvere til flyvende skibe. Samt hav og himmel, skyer, bølger og blæst i håret, fremstillet med Miyazakis karakteristiske elegante, enkle streg og mættede farver. Baggrundene derimod er anderledes løse i streg og farvetæthed og præget af mange detaljer et look, der skiller sig noget ud fra hans senere film.
Nausicaäviser en Miyazaki, der er på vej, men endnu ikke har fundet sit endelige udtryk eller helt raffineret sin produktionsteknik. Når vi ser figurer i flok, er en del ofte 'frosset', fødder afsætter ikke fodspor, og nogle bevægelser er mindre glidende end andre.

Smal tegnefilm

Filmens styrke ligger i dens visuelle æstetik, som det er en nydelse at betragte, og den stemningsfulde fantasy-fremtidsvision f.eks. de dundrende hære af Ohmu'er, der bevæger sig gennem mørket med rødglødende øjne, eller den mystiske, smukke, giftige jungle, der henleder tankerne på Avatar. Til gengæld bliver filmens prækende økomoraler og bastante antikrigsagitation (om end sympatisk) temmelig ensformig i længden, og filmen kunne med fordel have været en halv time kortere.

Nausicaä fra Vindenes Daler ikke synkroniseret til dansk, men vises med japanske stemmer og danske undertekster. Og det er et fornuftigt signal at sende fra distributøren Camera Films side: Her er ikke tale om en familiefilm som f.eks. den fantasifulde Chihiro og heksene (2001) og den søde Ponyo på klippen ved havet (2008). Nausicaä er for unge og voksne, og vi er ovre i den smallere ende af Miyazaki-skalaen, som særlig vil tiltale feinschmeckere og erklærede Miyazaki-fans.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Lund

Det er en rigtig fin og præcis anmeldelse, men hvis der skal refereres til værker der har inspireret, er det sært ikke at nævne Frank Herbert...

Nausicaä har ganske vist visse ligheder med Avatar - men det er kun fordi Avatar også har taget sine mest seriøse science fiction idéer direkte fra Herbert's mesterværk Dune og The Jesus Incident.

Anne Marie Pedersen

Glæder mig til at se den. Alle skulle unde sig selv at se hans film - og den fuldstændig uvante tilgang til modsætninger rigtig/forkert god/ond.