Læsetid: 3 min.

Fyrre år med Barney

Paul Giamatti får endnu en gang lov til at være et besværligt, seværdigt menneske i det sjove, smårodede og rørende drama 'Barneys mange liv'
Brylluppet med en jødisk overklassepige fra Montreal bliver Barneys andet, men ikke sidste ægteskab.

Brylluppet med en jødisk overklassepige fra Montreal bliver Barneys andet, men ikke sidste ægteskab.

30. juni 2011

Siden Paul Giamatti som den vinelskende Miles stjal penge fra sin gamle mors kommode for at tage på pinot noir-polter-cruise i Sideways, har han været et frisk bud på en anderledes hovedrolleskuespiller i amerikansk film. Giamatti kan kunsten at skabe håbløst selvcentrerede karakterer med en vifte af underholdende brister. Man elsker at se ham rode sig ud i problemer. Samtidig kan man ikke lade være med at holde af ham, selv om man ligesom de kvindelige karakterer i hans historier kæmper med, at man måske nok burde vide bedre.

Der var god grund til at hive Paul Giamatti fra de skæve biroller frem i rampelyset, som han nu får over to timer til at boltre sig i med Richard J. Lewis' drama Barneys mange liv. Her spiller han den jødiske canadier Barney Panofsky gennem 40 år, fra ungdomslivet i Rom indtil han tre ægteskaber og en mordmistanke senere er en grånende mand i Montreal.

De årtier er man gerne vidne til, selv om Michael Konyves' manuskript baseret på Mordecai Richlers roman Barney's Version ind imellem efterlader nogle pudsige huller under jagten på den store, forløsende fortælling. Barneys mange liv tilbyder til gengæld skønne roller til en række strålende skuespillere. Ikke mindst Rosamund Pike fra bl.a. An Education og senest aktuel i en lille rolle i Det stærke køn har et nærvær og en integritet, som mange film sjældent finder tid eller ro til at lade blomstre på lærredet.

Tre kvinder tre liv

Barneys mange liv er den både humoristiske og dramatiske historie om de afgørende øjeblikke og valg i Barneys tilværelse fra de unge år i 1970'ernes Italien til voksenlivet i Canada. Selv om han på morsom vis bliver tv-producer i selskabet Total Unnecessary Productions, er fokus på de private dramaer frem for på arbejdslivet. Centralt står tre kvinder i hans liv med hans korte ægteskab med en hippiepige i Rom (Rachelle Lefevre), hans andet med en jødisk overklassepige fra Montreal (Minnie Driver) og det tredje med hans livs kærlighed, Miriam (Rosamund Pike).

Vi indvies i hans historie gennem en rammefortælling, hvor den aldrende Barney ser tilbage på sit liv efter mødet med en politimand, som river op i gamle anklager om hans mulige skyld i hans gode ven Boogies død. Som tilskuere går vi derfor først på opdagelse i hans liv for at finde svar på anklagerne, men efterhånden mister både filmen og vi interessen for den del af historien. Efter at have investeret energi i Barneys kantede person går vi mere op i hans jagt på lykken, og da Rosamund Pike dukker op, flytter fokus sig fra det sjove til en uventet kærlighedshistorie.

Den store kærlighed

Inden da har bl.a. Minnie Driver som forkælet tøs og Dustin Hoffman som Barneys livsglade, ligefremme politimandsfar boltret sig på komediefronten, men da Miriam dukker op med sin insisteren på, at betydningen i livet ligger i de små, dagligdags ting, lægger filmen som Barney stilen om. Efterhånden mister man helt interessen for, om Barney er skyldig eller ej, og da filmen til sidst vil runde af med den del af fortællingen, har man fokus et helt andet sted.

Barneys mange liv tager én med på en overraskende livsrejse. Læsere af romanforlægget må indstille sig på forandringer, som at 1950'ernes Paris er blevet til 1970'ernes Rom. Uden kendskab til romanen fremstår helheden noget fragmenteret, men man føler sig løbende i stimulerende selskab og får fine, små scener med sig fra Barneys erfaringer. Tonen og musikken er ved at kamme over til sidst, mens filmen insisterer på, at Barneys liv har været et gribende møde. Heldigvis ødelægger det ikke helhedsindtrykket af en både sjov og rørende fortælling om det rodede liv og om, at kærligheden fylder alt både på den bumlede vej, og måske især, når man ser tilbage.

Har man blik for detaljerne, kan man fange korte biroller af canadiske instruktører som Atom Egoyan, Denys Arcand og David Cronenberg i farten, men det kræver, at man kan tage øjnene fra de stærke navne i front. Paul Giamatti gør det svært.

Barneys mange liv/Barney's Version. Instruktion: Richard J. Lewis. Manuskript: Michael Konyves efter roman af Mordecai Richler. Canadisk/Italiensk. (Vester Vov Vov, Gentofte Kino, Bio Værløse, Biffen i Aalborg, Nicolai Bio i Kolding og Malling Bio)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer