Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Insidious

Kultur
9. juni 2011

Parret James Wan-Leigh Whanell, der gav os Saw, har godt fat i de lidt mere subtile gys i første halvdel af denne ferme sommer-shocker. Vi er i en gennemsnitlig ung børnefamilie, og hvad nu hvis f.eks. baby-alarmen begynder at udsende sære, uforklarlige lyde? Jo, parrets villa hjemsøges helt klart af spøgelser, men også af familiens egne mislyde og fortrængninger. Her er oplægget til noget ret interessant i genren, men Wan-Whannell forlader sig mest på et anseligt håndelag for at variere gysene, ikke mindst på lydbåndet ved eksempelvis at gøre den gamle slager »Tiptoe Through the Tulips« voldsomt ildevarslende. Det starter med spøgelser og ender med vilde djævlebesættelser, men mest gyseligt er i sidste ende synet af Barbara Hersheys botox-opsvulmede ansigt i rollen som svigermor. Og en afsluttende plot-twist synes at lægge op til en fortsættelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her