Læsetid: 3 min.

Populærkunsten på Tahrir-pladsen

Det seneste nummer af kunstmagasinet Shahadat fokuserer på kulturproduktion og politisk forandring i forbindelse med revolutionen i Egypten
Det seneste nummer af kunstmagasinet Shahadat fokuserer på kulturproduktion og politisk forandring i forbindelse med revolutionen i Egypten
4. juni 2011

Forleden sad jeg igen og surfede på et af mine nye favoritsites på nettet: jadaliyya.com. Siden er uovertruffen, og indeholder ikke alene højaktuelle kritiske analyser af de revolutionære processer, der udspiller sig i de fleste arabiske lande i disse uger og måneder, men har også en markant kulturprofil, som sætter fokus på dele af den kunstproduktion som finder sted lige nu. Fra et review på jadaliyya.com røg jeg over på arteeast.org og et spændende ezine Shahadat, om kunsten på Tahrir i forbindelse med den egyptiske revolution.

Arteeast.org er et flot opsat site, der præsenterer moderne kunstnere fra Mellemøsten med henblik på at skabe mere komplekse forståelser af regionen, samt at fostre øget kunstnerisk udfoldelse. Arteeast.org har fokus på kinematografi, litteratur og billedkunst. Arteeast udgiver tillige ezine'et Shahadat fire gange årligt. Det sidste nummer udkom i april med titlen Signs of the Times: The Popular Literature of Tahrir: Protest Signs, Graffiti & Street Art.

Revolutionær energi

Aprilnummeret af Shahadat er ganske smukt opsat, og har som omdrejningspunkt relationen mellem kulturproduktion og politisk forandrings proces. Nummeret er et tilbageblik på den helt unikke revolutionære energi, der blev udtrykt gennem bannere, skilte og ikke mindst graffiti i de 18 dage, 'revolutionen' i Egypten udspillede sig tidligere på året, og som 11. februar førte til en symbolsk sejr i form af Mubaraks afgang. Det, som præsenteres, er tekster og billeder skabt i de 18 historiske dage, de udtrykker populærkulturen og den frygt, det håb, den vrede, de krav og den energi som egypterne udfoldede, med henblik på at nedbryde det politiske system, som indtil i år hærgede Egypten og dets folk.

Den konstruktive energi og kreativitet, der blev lagt for dagen, er fortsat den væske der danner håb for nyskabelse og forandring i Egypten, og som har virket som inspirationsgrundlag for forandring andre steder i den arabiske verden, men senest også udenfor regionen. I forbindelse med mega-demonstrationerne i Spanien er inspirationen fra Tahrir tydelig, og mange har sammenlignet Puerta del Sol med netop Tahrir.

Fotografierne, som er det bærende element, er taget af syv egyptiske fotografer: Kodak Agfa, Jehan Agha, Sarah Carr, Jano Charbel, Hossam el-Hamalawy, Gilad Lotan, and Ramy Raoo. De har øjensynligt været en del af processen. De var på gaden. På Tahrir. De har fanget ånden. Signs of the Times fungerer som en slags arkiv for aspekter af revolutionen.

Præsentationen er ikke kronologisk, men tematisk. Der sættes fokus på 'masseproduktion', til illustration af antallet af mennesker aktivt engageret med skilte og tegn.

Til live igen

Et andet afsnit bærer titlen Changing the Narrative. Den mest lysende illustration viser en mand med et vejskilt, hvor han har ændret teksten fra 'Folkeforsamlingens gade' til 'Folkets gade', ved blot at strege et ord ud. Egypterne var ikke bare opfindsomme, men også humoristiske. Utallige skilte var yderst morsomme, og flere af disse er inkluderet i Signs of the Times. Et par eksemplar: En herre står på Tahrir med et banner med ordlyden »Gå nu. Jeg savner min kone. Vi har kun været gift i 21 dage«. Eller denne: »Gå. Jeg bliver træt i armene«. Andre afsnit i tidsskriftet har omdrejningspunkter som »Word and Images«, »Productive Memory«, hvor der især ses på graffiti der ihukommer revolutionens martyrer, og endelig »translating the revolution«, hvor det på fin vis illustreres, hvorledes egypterne talte ind i et globalt publikum, i et globalt sprog. Signs of the Times er et fint arkiv over de 18 historiske dage.

Selvom Egypten i dag godt tre måneder efter Mubaraks afgang både er præget af et ønske om fundamentale forandringer, og en præ-25. januar normalitet, er det svært at forestille sig, at de kreative kræfter og den energi, egypterne lagde for dagen i de 18 historiske dage, ikke kan genoplives hvis den præ-revolutionære 'normalitet' bliver for fremherskende. Under alle omstændigheder vil der i lyset af den politiske forandringsproces blive skabt et rum for kunstnerisk udfoldelse, som bliver mere end almindeligt spændende at følge i de kommende år. Sign of the Times er blot begyndelsen, vi må vente et par år endnu, førend vi kan kaste os over en egentlig historie over Egyptens kulturelle produktion i relation til den politiske protestbevægelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu