Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Portræt af et amerikansk lorteliv

Gensyn. Når højrefløjen i Danmark kan udgive dårlige amerikanske romaner, så må venstrefløjen vel også. I hvert fald får vi nu atter Upton Sinclairs 105 år gamle roman om de kummerlige forhold for folk og kvæg i Chicago
Kultur
3. juni 2011
Effektiv. Upton Sinclairs roman om de kummerlige forhold for folk og kvæg i Chicago i begyndelsen af det 20. århundrede var medvirkende til, at de farlige og uhygiejniske forhold blev undersøgt, og at der siden blev indført nye love for at bedre situationen.

Effektiv. Upton Sinclairs roman om de kummerlige forhold for folk og kvæg i Chicago i begyndelsen af det 20. århundrede var medvirkende til, at de farlige og uhygiejniske forhold blev undersøgt, og at der siden blev indført nye love for at bedre situationen.

Det var med en vis undren, at jeg modtog en genudgivelse af Upton Sinclairs Junglen tidligere på foråret. Romanen, der udkom på amerikansk i 1906, er jo i forvejen til at få fat på i dansk oversættelse, i hvert fald på mit lokale bibliotek, hvor jeg lånte den for få år siden. Samtidig er dens litterære kvaliteter noget nær umulige at få øje.

Men på den anden side, når den politiske højrefløj i Danmark udgiver titler af den højreorienterede og håbløse forfatter Ayn Rand, hvorfor skal den politiske venstrefløj i Danmark så ikke have lov at genoptrykke grovkornede værker af socialisten Upton Sinclar?

Ole Sohn står for udgivelsen på forlaget Sohn, hvor Junglen er del af en klassikerserie, der også tæller Graham Greene og John Steinbeck, og mine indledende indvendinger til trods, kan vi ikke komme udenom, at Sinclairs roman er en vaskeægte klassiker.

Historien handler om en litauisk familie, der immigrerer til USA, hvor de slår sig ned i Chicago og får job i slagteridistriktet. Her har den amerikanske drøm udviklet sig til et mareridt for underklassen, der må stå model til både magtmisbrug, udnyttelse, bestikkelse og vold, mens dyrene mishandles, så kapitalisterne kan øge deres i forvejen pæne indtjening.

Tag blot dette eksempel, der drejer sig om, hvordan det går de slagteriarbejdere, der får fornøjelsen af at slagte syge kreaturer:

»Det var kvæg, som var blevet opfedet med affald fra brændevinsbrænderierne, og som var oversået med bylder. Det var modbydeligt at slagte disse okser. Når mændene stak i dem med deres knive, brast bylderne og en ildelugtende materie sprøjtede op i ansigtet på dem og hvordan skulle de bære sig ad med at tørre det bort og få øjnene klaret, når deres hænder og arme var oversmurt med blod?«

Næsten guvernør

Det er tredje gang, jeg læser Junglen, og som forrige gang, da jeg i forbindelse med 100-året for den amerikanske udgivelse lånte den på biblioteket, er jeg ikke nået længere end cirka halvvejs.

Her får hovedpersonen Jurgis 30 dage i spjældet for at have banket den slagterichef, der har tvunget Jurgis' kone til sex mod betaling. Penge har familien nemlig brug for, fordi de er blevet snydt, da de købte et hus. Siden dør konen i barselssengen, og deres lille søn drukner, og Jurgis tager arbejde ude på landet, hvor de fattige bliver behandlet lige så dårligt som i storbyen ...

Første gang, jeg læste romanen, var på universitetet, hvor jeg skrev en opgave om Hollywood i 1930'erne. Hertil var Upton Sinclar (1878-1968) flyttet, fordi han var blevet hyret til at skrive et manuskript til en film om Sovjetunionen. Projektet blev aldrig til noget og kostede oven i købet Sinclair både en masse penge og helbredet. Fattig og på randen af et nervesammenbrud takkede forfatteren derfor ja til at skrive filmmogulen William Fox' erindringer. Også Fox var godt bitter på Hollywood, for han var lige blevet fyret som chef for sin families eget filmstudie. Upton Sinclair Presents William Fox (1933) er derfor båret af en skarp kritik af både Hollywoods hierarki og Los Angeles' økonomiske og politiske strukturer, og den kritik tog Sinclair med sig, da han kort efter stillede op til posten som Californiens guvernør.

Han kaldte sit program EPIC End Powerty in California og endte med få omkring 26 procent af stemmerne ved valget, hvilket ikke var nok til at vælte den siddende guvernør. På et tidspunkt så det imidlertid ud til, at han ville vinde, men så kørte filmbyen anført af mediekongen William Hearst og produceren Irving Thalberg sit skyts i stilling og producerede blandt andet falske nyhedsindslag, der blev kørt i biograferne. I disse fortalte forhutlede mænd med skæv accent, at de støttede Sinclair, for når nu systemet virkede i Rusland, hvorfor så ikke i USA?

En episk fejlbedømmer

Nogenlunde det samme spurgte den amerikanske forfatter Chris Bachelder om for fem år siden. I sin satiriske roman U.S.! (2006) genop- lives Upton Sinclair flere gange i løbet af de seneste 25 år.

Det sker for at lade den indædte amerikanske socialist forsøge at gøre en forskel i en tid, hvor USA og kapitalismen efter Bachelders mening groft sagt har fået lov at udfolde sig uden modspil. Eller som svaret lyder, da Sinclair i 1980, altså lige efter at Ronald Reagan er kommet til magten, spørger, hvorfor han er blevet genoplivet denne gang: »Tingene er ikke retfærdige, derfor.«

Et sted i U.S.! anmeldes Sinclairs 107. roman Pharmaceutical! I virkeligheden skrev han 90 bøger og vurderet ud fra de fem, jeg har læst, vil jeg give den fiktive anmelder af Pharmaceutical! ret, når han konstaterer, at »det fantastiske ved USA er, at du trods alt altid har en chance, mens det rædselsfulde ved en Sinclair-roman er, at du ikke har skyggen af en sådan.«

Bachelder forsøger på ingen måde at lokke os til at kigge på Sinclairs forfatterskab i et nyt og litterært lys, ej heller at heroisere ham. Tværtimod lader han forfatterens unge medsocialister blive udmattede af den stædige gamle mand, om hvem en af dem udbryder:

»Du fejlbedømte det hele. Det er, hvad du er, en fejlbedømmer. En episk amerikansk fejlbedømmer med et dårligt øre for replikker og et problem med udråbstegn ...« udråbstegnene refererer til de 1.539 styk, der dukker op i Sinclairs roman Oil! (1927), som i øvrigt ligger til grund for filmen There Will Be Blood (2009) med Daniel Day-Lewis.

Hurtig glemt

Jeg forstår egentlig godt, hvorfor Junglen udgives nu. Socialismen forsøges jo diskuteret alle steder, og interessen for sundheden i vores madvarer har vel aldrig været større end i disse år, og ja, man skal ganske enkelt være noget af en hård hund, hvis ikke man i disse krisetider spekulerer lidt over, hvor man vil sætte sit kryds ved næste valg, og hvor billigt det kan betale sig at købe kød, efter at have læst denne dystre roman.

Til gengæld er det hele hurtig glemt, for nogen original og litterær dybde har Uptons Sinclairs researchtunge, socialt indignerede og populistiske kritik af kapitalismen altså ikke, hverken her eller tilsyneladende nogen andre steder. Forfatterens Pulitzerpris for Dragon's Teeth (1943) om Hitlers vej til magten ændrer ikke ved, at det er i historietimerne og ikke på universiteternes litteraturstudier, at han læses.

Udover US! udkom der i 100-året for udgivelsen af The Jungle også to store biografier om Upton Sinclair, Radical Innocent og Upton Sinclair and the Other American Century, samt året efter Muckrakers, der fortæller om den amerikanske undersøgende journalistiks fødsel.

Ordet muckraker blev først brugt af præsident Roosevelt til at beskrive de journalister, der i starten af det forrige århundrede undersøgte og skrev om korruption og magtmisbrug blandt specielt politikere og erhvervsfolk.

Det helt erklærede mål for Sinclair og hans kolleger var at ændre samfundet, og det skete med The Jungle. De forfærdelige forhold, hvorunder kvæg bliver slagtet, førte til en strengere sundhedskontrol.

Arbejdernes vilkår forblev derimod uændrede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her