Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De sørgelige sandheder

Med Rachel Weisz som virkelighedens Kathryn Bolkovac har 'Forbrydelsen's Sarah Lund fået en seværdig 'soul sister' i en benhård thriller om afsløringen af menneskehandel i Bosnien efter krigen
Nikolaj Lie Kaas puster charmerende liv i sine få scener som Kathryn Bolkovacs (Rachel Weisz) hollandske kæreste i en politisk thriller, der har et tungt emne som trafficking som omdrejningspunkt.

Nikolaj Lie Kaas puster charmerende liv i sine få scener som Kathryn Bolkovacs (Rachel Weisz) hollandske kæreste i en politisk thriller, der har et tungt emne som trafficking som omdrejningspunkt.

Kultur
23. juni 2011

Baseret på virkelige begivenheder. Det er altid svært at vide, at en hård nyser af en film ikke bare har skrabet sin barske historie sammen på baggrund af frit valg i den dramaturgiske værktøjskasse. Dramaet på lærredet er ikke ren fiktion, og når det gælder menneskehandel og korruption kan det nemt skabe en deprimerende grundstemning.

Larysa Kondrackis imponerende debut The Whistleblower bygger på den slags materiale, som burde kunne få mange op af sæderne. Den viger ikke tilbage for uhyrlighederne, men man har hele tiden tillid til, at de barske scener er med for at tegne et retfærdigt billede af de autentiske begivenheder frem for at svælge i det ubehagelige. Eilis Kirwan og Larysa Kondrackis manuskript over Kathryn Bolkovacs oplevelser som udsendt i Bosnien i 1999 efter krigen fremstår ikke effektjagende, men præsenterer effektivt og samtidig elementært spændende de skandaler, som hun i 2000 fortalte verden om som whistleblower.

Kvinder i mandemiljøer

Rachel Weisz er fremragende som Kathryn Bolkovac. Weisz har tidligere haft rollen som den forargede vesterlænding på tvivlsom udenlandsk mark i The Constant Gardener (som skaffede hende en Oscar), men her får vi en mere kompleks karakter. Bolkovac har kanter og fejl. Som politikvinde fra Nebraska rejser hun til Bosnien, fordi hun har mistet forældremyndigheden over sin teenagedatter og har brug for den høje løn til at finansiere en flytning, så hun kan være tættere på eks-manden og datteren.

Hun har tidligere fungeret godt i politiverdenens mandsdominerende miljøer, men i Bosnien får hun sin sag for. Da ingen vil reagere over for voldtægt og hustruvold, tager hun affære. Det skaffer hende opmærksomhed fra en FN-overordnet (Vanessa Redgrave), som sætter hende i spidsen for sager med kvinder. Den post leder til en undersøgelse af de lokale barer/bordeller, hvor lokale entreprenører viser sig at have gang i organiseret trafficking i samarbejde med udsendte fra fredsstyrkerne.

Rå, grå græsmarker

Trafficking-verdenen skildres gennem to ukrainske piger, som har ladet sig lokke af løfter om grønnere græsgange. Vi følger deres tragiske skæbner og får samtidig det lokale drama, da den enes mor konfronterer den kvinde, som har ladet sin mand sende pigerne af sted.

Filmen tegner et deprimerende portræt af trafficking som et tillidsbaseret foretagende, hvor folk svigter deres nærmeste. På lignende vis er en af Bolkovacs erkendelser, at hun kendte alle sine kolleger i sit lille distrikt i Nebraska; hun kendte deres baggrund og familier. I Bosnien er de en sammenbragt flok uden kontekst, og mens filmen i stil med Route Irish problematiserer diplomatisk immunitet, sidder man især tilbage med følelsen af, at ansvarsløsheden er en følge af ikke at behøve at se de mennesker, som betyder noget for én, i øjnene.

Dansk indslag

The Whistleblowerhar en tydelig dagorden og klinger ud på deprimerende traffickingtal. Heldigvis er den mere end en problemfilm ved at formidle sit relevante drama tempofyldt og byde på både spænding og seværdige skuespillere. Vanessa Redgrave og David Strathairn er begge lune som samvittighedsfulde repræsentanter i et råddent system, og Nikolaj Lie Kaas puster charmerende liv i sine få scener som Bolkovacs hollandske kæreste.

Filmen vil gerne være i familie med 70'ernes politiske thrillere, men der savner den noget i både plot og stemning. Skønt der er overraskende tvist, er scenen for Bolkovacs projekt sat fra start, og frem for at være interesseret i konspirationerne og korruptionen udspringer handlingen af hendes Sarah Lundske stædighed. Mens hun har nuancer, er resten af persongalleriet mere sort/hvidt, og visuelt bliver filmen en noget dyster affære med de mange mørke locations. Som helhed er The Whisteblower imidlertid en veldrejet thriller med en stor præstation i centrum og en vigtig historie, som gør de ubehagelige sekvenser meningsfulde at sidde igennem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her