Læsetid: 3 min.

Civilisationer kan ikke bestige bjerge

Luften er ikke det eneste, der bliver tyndere på afstand af havets overflade. I højderne har også statsmagten altid haft svært ved at få overtaget, skriver antropologen James C. Scott
16. juli 2011

Grupper af mennesker samledes om landbrug, opdagede at samarbejde i bysamfund gav større fordele end det ensomme og udsatte jæger/samlerliv, og tiltrak med tiden flere, som sammen skabte nye, statslige niveauer af civilisation og efterlod ikke-civiliserede folk under primitive forhold i klodens udkantsområder. Sådan cirka lyder standardfortællingen om, hvordan verden er blevet civiliseret, altid skrevet af statsmagternes historikere.

Men historikerne er blændet af den stat, der er deres egen ramme, hævder Yale-antropologen James C. Scott. For de overser, at lige så mange gennem tiden er flygtet fra eller undveget staten, som andre er blevet tiltrukket af den i hvert fald indtil de seneste cirka 60 år, hvor staternes magt over befolkningerne har nærmet sig det totale.

De, der undveg statsmagten, er fokus for James Scotts nye bog The Art of Not Being Governed. Emnet er befolkningerne i det 2,5 mio. kvadratkilometer store bjergregion, der rejser sig over dele af vest-Kina, nordøst-Indien, Myanmar, Thailand, Cambodja, Vietnam og Laos cirka 100 millioner mennesker, der lever i bjergene og typisk betragtes som primitive, »oprindelige« stammefolk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu