Læsetid: 3 min.

Dengang amerikanernes yndlingsmus var racist

De færreste kender den tidlige Mickey Mouse. Og det er der gode grunde til, for Disney-koncernen har i mange år forbudt genoptryk af tegneserien, som i sit udspring var racistisk, og hvis helt var mindre heroisk
De færreste kender den tidlige Mickey Mouse. Og det er der gode grunde til, for Disney-koncernen har i mange år forbudt genoptryk af tegneserien, som i sit udspring var racistisk, og hvis helt var mindre heroisk
21. juli 2011

Sortsmudskede sigøjnere, der kidnapper og slår ihjel for et godt ord. Overtroiske afrikanere med store læber, ring i næsen og en umættelig appetit på hvidt kød. Og en hovedperson, der gentagne gange forsøger at begå selvmord, men hver gang er for uheldig eller klodset til at gennemføre det.

Der er et godt stykke vej fra den tidlige Mickey Mouse og frem til den renskurede helt, vi i dag kender som symbolet på en amerikansk underholdningsindustri, der har sejret over hele verden. Men der går en lige linje fra mellemkrigstidens racistiske serie til nutidens Disneyworld, hvad man kan forvisse sig om i en ny udgave af de første historier om den eventyrlystne mus.

Det var Walt Disney, der sammen med animatoren Ub Iwerks i 1928 fandt på tegnefilmfiguren Mickey Mouse, som på kort tid kom til at overstråle alle konkurrenter tegnede såvel som levende og endte som et amerikansk ikon.

Måske fordi figuren inkarnerer en række ærkeamerikanske værdier. Mickey Mouse er den evigt unge og optimistiske mand uden en bekymring i verden, som naturligt hører hjemme i en mindre provinsby, hvor alle kommer hinanden ved. Det afspejlede selve den amerikanske idealforestilling om de sunde værdier i det lille samfund fjernt fra modernitetens dekadente storbyer. En verden, hvor ondskaben kommer udefra i form af korrupte individer og aldrig på grund af samfundets strukturer og klasseforskelle.

Vikaren blev siddende

Mickey Mouse fik sin debut som tegneseriefigur i januar 1931. Det første par måneder skrevet af Walt Disney selv, men snart blev den nyansatte tegner Floyd Gottfredson bedt om at vikariere i et par uger. Og så talte de ikke mere om dét, erindrede han ved sin pension fra serien i 1975.

Det var med Floyd Gottfredson, at serien fandt sin endelige form og med den i virkeligheden også Mickey Mouses karakter. For mens tegnefilmene var korte og fulde af slapstick, der ikke rummede megen plads til karakterisering, udviklede Gottfredson den daglige avisstribe til fortsatte historier, der kunne strække sig op til et halvt år ad gangen med plads til at udvikle et helt univers. Han blev med andre ord for Mickey Mouse, hvad Carl Barks var for Anders And.

Alligevel kender kun de færreste mellemkrigstidens Mickey Mouse, og det er der en god grund til. I årevis har Disney-koncernen forbudt genoptryk af serien, og årsagen er indlysende. Selv om Floyds Gottfredsons striber må betragtes som mesterværker inden for det 20. århundreds avistegneserier, ligger de også meget langt fra det billede af Mickey Mouse, som senere tider har vænnet sig til. Og som en hel koncerns økonomiske grundlag hviler på.

Ikke så meget fordi musens karakter har forandret sig, men fordi serien afspejler sin tid på en lang række punkter, som har været svære at æde senere. Racisme, fremmedhad, homofobi, intolerance og generelt fordomsfulde opfattelser af det anderledes var almindeligt udbredte fænomener i hele den vestlige kultur. Ligesom våben og trusler om vold var en naturlig del af underholdningen. Faktisk i en grad så heller ikke de samtidige danske læsere stiftede bekendtskab med andet end en velfriseret udgave af Mikkel Mus, som han kom til at hedde.

Danske overspring

Herhjemme sørgede man pænt for at springe de mest racistiske og voldelige striber over. Den almindelige opfattelse var endnu, at USA var et ungt og dynamisk land, men også primitivt og udannet. Derfor omskrev man desuden al tekst og placerede den under billederne, så det kom til at ligne en sund europæisk billedfortælling frem for at være fortalt med noget så barbarisk amerikansk som talebobler.

Den unge Mickey Mouse er på godt og ondt et barn af sin tid, men også et fantastisk stykke kulturhistorie og en fremragende tegneserie, som nu efter et par generationer i kulden igen er tilgængelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Det er en latterlig artikel. Man kan selvfølgelig ikke anlægge nutidens holdninger og synspunkter på fortidens litteratur. I U.S.A. har man sågar talt om at censurere Mark Twains klassiker Huckleberry Finn, fordi man mente at den var 'racistisk'. Sådan noget ævl.

Karsten Aaen

Mht. Tintin i Congo, så omtegnede Hergé jo rent faktisk dette album 2 eller 3 gange, netop for at blive racismen kvit. Han omtegnede også flere af de andre Tintin albums.

Og ang. Mickey Mouse - Steamboat Willie hed musen jo i sine unge år, indtil en gang i 1930erne, vel...

Mht. tigrene i lille sorte sambo er det altså dem, der bliver til de pandekager som han spiser.

-eh-
Så vist jeg ved har Bjørnen Sover altid været med i sangbogen 'de små synger.' - børnene synger er vist en andne sangbog?

Det er da ikke artiklen der er latterlig. Nærmere den konfliktskyhed der fører til censur. Man kan jo ikke bortcensurere fortiden. Vor tid og kultur er på godt og ondt vidnesbyrd, om hvad vi har lært af vores fejlfyldte fortid. Det burde jo være glædeligt om man ved at læse Tintin i Kongo smilende kan tænke:"Tænk at man mente sådan den gang".

Man skal da ikke skamme sig over at være blevet klogere. Skal man?

odd bjertnes

Lidt porno til anti-race-hade-snakkerne i agurketiden ?
Man var tidligere mere overbærende med etniske særheder, og tog dem lidt mere humoristisk, men 'racisme' var det nu meget sjældent.
Og :
stort set alle negre her til lands før 1950 var både høvdingesønner og spillede i jazzorkestre - FAKT.
Og :
selvfølgelig skal kioskejeren i en moderne dansk film spilles af en araber og han skal have let til det kriminelle. Ligegyldigt hvad snerper mener derom om 100 år.

@odd bjertnes

ofre for fejl- og mangelfulde beskrivelser af verden, er vel mest den "egne" befolkning som udsættes for det; medmindre df-ere ( eller nazister, eller.. ) beskriver verden på nogenlunde sande og tilstrækkelig vise, er det jo danskere og df's evt. vælgere som bliver mest bedraget.

odd bjertnes

Bedraget er Kim - at det er ved at blive lige lovlig problemfrit at bilde smukke unge mennesker med de bedste intentioner ind, at Josephine Baker er man nødsaget til at forbyde posthumt alligevel, for hun er - 'viser nyere forskning på området' - pornografisk og 'racistisk'.
Shake yer booty...;-)

Tom W. Petersen

Torben Skov (altså, hvor du dog ligner Elizabeth Taylor!):
Jeg er enig med dig. Men: Jo; man kan godt bortcensurere fortiden. I hvert fald kan man, som det er sket i dette tilfælde, bortcensurere den så længe, at de grimme tendenser (her: racisme) forbliver ukendte, indtil de 70 år senere bare synes at være pudsige historiske kuriosa. Utallige sager fra fortiden, som er uønskede, er bortcensurerede. Somme tider findes de frem af vågne historikere eller journalister, og så er der ingen ende på forbavselsen.
Alle og enhver var racister før anden verdenskrig; det var da klart for enhver, at "den hvide race" var de øvrige "racer" overlegen; det var ikke noget, man tænkte videre over - sådan var det bare. Og det er det jo stadig; man må bare ikke sige det; og det har taget en drejning fra fokus på det biologisk racemæssige til fokus på kultur - f.eks. islamisk.
Den store idioti er at forfalske ældre tekster etc., så vi ikke stødes af, hvad man engang mente - som om vi var umyndige børn, der skal skånes for upassende viden. (Se også "N-ordet bortcensureres fra Huck Finn" i Information 6. januar.)
Noget helt andet er, at kritikken af "Tintin i Kongo" i sin skyldbetyngede enøjethed ganske overser, at de "hvide" i serien er lige så karikerede og latterlige som de "sorte".
P.s.:
Mickey Mouse hed oprindelig Mortimer Mouse. Og i en film Steamboat Willie, som Karsten Aaen oply-ser.