Læsetid: 3 min.

Flamboyant trompet i Valby

Benjamin Koppels rolle som koncertarrangør er atter i fokus
8. juli 2011

I og med altsaxofonisten Bunky Green i sin tidlige karriere har spillet med Charles Mingus og Andrew Hill, har været forbillede for avancerede musikere som Steve Coleman og Greg Osby og til sin sene debut på en dansk scene Green er 76 var sat sammen med andre avancerede musikere (Jacob Anderskov, Nils Davidsen og Kresten Osgood), kom det muligvis bag på en del af Jazzhouse-publikummet tirsdag aften, at Green stadig og umiskendeligt tager sit udgangspunkt i Charlie Parker og beboppens sprog.

Overraskelsen blev dog hurtigt, i hvert fald for mit vedkommende, afløst af betagelse af Greens ret spinkle, men alligevel meget stofligt udtryksfulde tone på instrumentet, hans evne til hver gang med et helt personligt og lynrapt figurspil at tage også standardmaterialet langt ud i harmonierne og hans usvækkede passion for temaer, han har spillet i så mange årtier.

Man kunne nemt affærdige Green som én, man har hørt, hvis man også har hørt Art Pepper eller Jackie McLean, men hans spils indre glød og den afslappede måde, hvorpå han nød den ikoniske status, han har hos de meget yngre danskere, der ledsagede ham, var hele aftenen værd.

Og danskerne afstedkom selv fryd: Jakob Anderskovs let jomfrunalske forhold til standardmelodierne, der alligevel blev til ret uhæmmet elskov, Davidsens stoiske ro i midten, hvor der et par gange var stærkt brug for at vise, hvor ét-slaget lå, og Osgoods mange fine opfordringer til Green om også at komme helt derud, hvor man ikke ved, om man kan bunde.

Indfanget fra gaden

Så langt ud lod Green sig dog ikke lokke selv om vi ikke var ikke tvivl om, at han ville have kunnet bunde men det er der i disse dage mange andre musikere, der gør. I det hele taget er det karakteristisk for festivalen, at man også ved de mange gratis koncerter, der jo kan ses som en invitation til et forudsætningsløst publikum om i fremtiden at skifte pop og tapetmusik ud med jazz måske endda aktivt at opsøge den kan møde meget avanceret og pr. definition 'svær' musik.

Således kunne man tirsdag i genbrugsbutikken FISK opleve kunder, der ellers var på vej ind i et helt andet ærinde, standse op og lade sig fange af saxofonisten Torben Snekkestad, bassisten Adam Melbye og guitaristen Hasse Poulsens forsøg på at tage dem ud på den intuitive musiks usikre og ret krappe bølger vi fik, inte-ressant nok, et forløb, der syntes at bevæge sig fra kaos mod noget mere struktureret eller man kunne dagen efter på Gråbrødretorv iagttage et stort publikum, der ikke lod sig skræmme af, at tenorsaxofonisten Christina Dahl i to sæt afprøvede samtlige instrumentets lydmuligheder uden at have noget harmoniinstrument i sin trio.

Med tanke på, at det er den almindeligvis meget, meget maskulint spillende festivalgæst Sonny Rollins, der først og mest konsekvent af de store tenorer afprøvede denne trioform, kunne man sige, at Christina Dahl hermed var oppe til den store jazzmanddomsprøve og bestod.

Uafslappede fraseringer

Som koncertarrangør består Benjamin Koppel ikke helt med sit stort anlagte projekt i Prøvehallen i Valby, hvor han har inviteret en lang række mere eller mindre prominente danske og udenlandske navne til ved to daglige sessionlignende koncerter at spille med sig selv og en på papiret attraktiv international rytmegruppe ledet af pianisten Kenny Werner.

Tirsdag var der ret tyndt besat til trompetisten Alex Sipiagin og guitaristen Ben Monders første koncert af to og onsdag kun lidt mindre tyndt til trompetisten Dave Douglas' første af fire, men at publikum har svært ved at finde ud til hallen bag det skrækkelige og om aftenen øde butikscenter ved Valby Station, har Koppel i vanlig stil allerede tilskrevet en række af ham selv helt upåvirkelige faktorer.

Dét kommer vi helt sikkert til at høre mere om senere.

Her kan oplyses, at der tirsdag også oppe på scenen herskede mangel på entusiasme, da Sipiagin, Monder og Koppel/Werner-teamet spillede sig gennem seks-syv stykker af de to sidstnævnte, og at især kombinationen af den indadvendte Monder og den udadvendte rytmegruppe med Jonathan Blake ved trommerne forekom uheldig.

Placeringen af Douglas samme sted var meget bedre. Douglas' spil bliver stadig mere flamboyant i disse år, og selv om han fremdeles fraserer noget uafslappet og lander sine fraser på 'mærkelige' slutnoder, så åbnede han på fornem vis flere af temaerne, både egne og især Werners hurtige, Monk-agtige »Ivoronics«.

Genbrugsbutikken FISK, tirsdag: Snekkestad/Melbye/Poulsen

Prøvehallen, Valby, tirsdag: Alex Sipiagin & Ben Monder m. Werner & Koppel

Jazzhouse, tirsdag: Bunky Green Quartet

Gråbrødretorv, onsdag: Christina Dahl Trio

Prøvehallen, Valby, onsdag: Da-ve Douglas m. Werner & Koppel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu