Læsetid: 3 min.

Glemslens partisaner

Peter Laugesen og Singvogel begejstrer med deres tredje album, hvor duoen Bjørst skuffer
25. juli 2011

Så er slænget fra Aarhus atter på spil med deres hokuspokus og fikumdik, så ikke et sæde er tørt. Ja, vi taler om poeten Peter Laugesen (alias Ol' Blue Eyes) og spillebanditterne i Singvogel, dvs. Andreas Hansn (sic), Lotte Maxild, Jens Balder og Jørgen Holm. Tilsammen står de for noget af mest fængende inden for genren Det Talte Ord m/ Musikledsagelse, men er med det fortrinlige Den her planet glemmer vi aldrig så også på banen for tredje gang. For hvem kan glemme Apparatets skygge (2003) eller Hotellet brænder (2005) med samme konstellation? Ikke jeg, i hvert fald. Men så bliver jeg heller aldrig rigtig træt af hverken at læse eller lytte til Ol' Blue Eyes, hans bevidsthedsstrømmende udladninger om stort og småt, liv og død, kultur og natur, Gud og Gokke og alle turene med hunden rammer mig i såvel hypofyse som solar plexus, det er både skarpt og blidt, kritisk og varmt, smukt og grimt og så videre. Laugesen forsøger som tommelfingerregel at få skrevet hele lortet ind i sin poesi, hvilket er prisværdigt og tilmed forbløffende ofte lykkes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu