Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Mahler og tidens elasticitet

Karl Aage Rasmussen med endnu en uafviselig bog, som beskedenheden sat til side er langt mere end tilnærmelser
Kultur
8. juli 2011

Karl Aage Rasmussen er som skribent i den liga, hvor navnet er ren anbefaling. Foreliggende indføring i den store østrigers verden med den uprætentiøse titel: Tilnærmelser til Mahler, dementerer ikke påstanden. Karl Aage Rasmussen mestrer som få den nær umulige kunst at omsætte musik i ord og formidle synspunkter og iagttagelser ved beskrevne nodeeksempler. Ud af Gustav Mahlers enorme partiturer henter forfatteren det ene forklarede forløb efter det andet; anskueliggør med rigere plasticitet og overblik i sprog og disposition end den store Mahler-analytiker Adorno den tese, at Mahler i symfonisk vælde formåede at underlægge sig tiden og bøje, strække og indskrænke dens dimension.

Al musik er ved fremførelsen og som forudsætning for forståelse af kunstarten et formaliseret og naturligvis fastlagt tidsforløb: herfra og dertil; i den klassiske forstand efter formmønstre, hvis brydninger og spændingsfelter som hos Mozart og Beethoven i det store og hele ligger inden for disse. Så og så mange satser, sonateform, fast instrumentation og så videre.

Hos Gustav Mahler både fastholdes og ombrydes formerne, og tiden komprimeres; flere forløb afvikles samtidig, andre tidsforløb sætter i og sætter ud, vævet ind i atter andre, ydermere bygget ind i vældige ofte tonalt indbyrdes modstående strukturer. I ni store symfonier, én ufuldendt og to store symfoniske sangcykler: Das Klagende Lied og Das Lied von der Erde, samt orkestersangene gennemspiller Mahler sit kolossale musikalske erindringsstof og rejser et monument over verden af i går som indgangsportal til den, der kommer: erfaring og forudanelse, tilbageskuende vished og fremadrettet begrundet formodning.

Ikke just et lystspil

Gustav Mahlers tilværelse var ikke nem, hvilket disse livserfaringer for stor symfonisk besætning bestandigt bevidner. Som jøde i det østrig-ungarske under- gangstruede verdensrige med antisemitismen under og over overfladen, faststampede normer, uflyttelig elegance, angst for forandringer og med folk som dagdriveren Adolf Hitler og andre politiske fantaster i Wiens gader færdedes Mahler bestandigt i et farligt grænseland.

På den ene side var denne ustyrligt begavede mand, måske den største dirigent i verden, ikke til at komme uden om. På den anden side gjorde en magtfuld kreds deres yderste for at slippe af med ham. De 10 år, Mahler beklædte chefposten på hofoperaen i Wien, hvor han revolutionerede kunstarten for tid og evighed, var samtidig en daglig kamp mod bagtalelse og intriger og mod en wienerpresse, der gerne og ofte lugtede jødeblod.

Mahler selv var i omgangen med andre ikke just et lystspil. Sammenbidt, kolerisk, nærtagende, uforskammet og totalt uden evner for small talk og almindelig venlighed. Adskillige musikere og sangere hadede ham. Men alle måtte bøje sig for den kompromisløse mands uomtvistelige geni. Mahlers megaberømmelse i tiden var et faktum; en superstar, som wienere kunne finde på at prale af at have set på vej til og fra operaen.

Flere alen til berømmelsen og nyfigenheden blev lagt, da dirigentkomponisten giftede sig med den næsten 20 år yngre skønhed Alma Schindler, Wiens mest feterede fruentimmer, der, som årene skred, gik på omgang hos de toneangivende talenter og giftede sig flere gange efter Mahlers død uden forinden at have været ham udpræget ægteskabelig tro.

Mens Mahler sled sig mere og mere op på dirigentpodiet med et imponerende repertoire og utallige nyopførelser, var hans egen musik selvsagt den absolutte hovedsag for ham. Det var den ikke altid for publikum, om end det var op og ned. Gang på gangs fremhævede han, at hans symfonier tilhørte eftertiden. Han dirigerede fortrinsvis selv disse værker, for det første for at sikre, at de blev opført, men også for at skabe en spilletradition. Uden den ingen fremtid for gesamtwerket af ufattelige dimensioner.

Hudløst nærvær

Karl Aage Rasmussens bog er ikke en egentlig Gustav Mahler-biografi, snarere er de biografiske data vævet ind i de musikalske analyser, idet mand og værk, som her overbevisende påvist ikke et øjeblik kan adskilles. Mindre her end måske for nogen anden komponists vedkommende. Form-sprængningerne udgør selve erindringsstoffet, som igen er hentet ud af barndommens erfaringer og lyde. Tragisk i grundtonen som ophavsmandens på mange måder oprivende opvækst og liv. Nu og da med strejf af lykke, men kun strejf, altid som fortidsfænomen og som en fjern næsten fortonet og forskudt erindring og altid forbigående og forbi, næsten før stemningen er begyndt.

Som med flere andre af de tidligt døde store komponister har myterne hjemsøgt Mahlerskikkelsen: At Mahler døde fordi som hos de unge døde Mozart, Mendelssohn, og Schubert ikke var mere. Men heller ikke for Mahlers vedkommende passer dette for en mere nøgtern betragtning. Alt tyder på, at et skud penicillin eller en hjerteklapoperation, havde den slags været muligt i 1910, ville have betydet en række af symfonier efter den 10. ufuldendte. Det gør ikke følelsen af tragisk uafvendelighed og uafviseligt vemod mindre ved aflytningen af de store fortolkninger af en af musikhistoriens største tilkendegivelser.

Man bliver klogere på både indhold og ophavsmand takket være Karl Aage Rasmussens gode bog, som beskedenheden sat til side er langt mere end tilnærmelser. Snarere hudløst nærvær over for det store emne.

'Tilnærmelser til Gustav Mahler'. Karl Aage Rasmussen. Gyldendal. 205 sider, 199 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her