Læsetid: 1 min.

Abernes planet: Oprindelsen

4. august 2011

En katastrofefilm med intellektuelle tilbøjeligheder kunne man kalde Abernes planet: Oprindelsen, der opruller forhistorien til den kendte filmserie, hvori menneskene som bekendt er abernes slaver.

Den fysiske magtkamp udgør nemlig kun filmens sidste femtedel, resten vies blandt andet til en fundamental etisk overvejelse: I hvor vid udstrækning bør vi mennesker gå i rette med den måde tingene fra naturens hånd er indrettet?

James Franco spiller videnskabsmanden Will, der tager babychimpansen Cæsar til sig for at redde ham fra aflivning på laboratoriet. Snart står det klart, at adoptivaben er usædvanlig godt begavet takket være et stof, Will har udviklet for at kurere Alzheimers, som hans far lider af.

Senere i Cæsars liv introduceres aben for menneskets potentiale for ondskab, hvilket planter revolutionstanker i hans lyse hoved.

Den voksne abe spilles af Andy ’Gollum’ Serkis og er skabt via den såkaldte performance capture-teknik. Særlig imponerende er en tidlig sekvens, hvor kameraet følger Cæsar i en kåd svingtur gennem Wills stuer.

Det er dog især filmens måde at bruge effektekspertisen til at uddybe historiens følelsesmæssige dimension, der udløser en anbefaling herfra.

’Abernes planet: Oprindelsen’. Instruktion: Rupert Wyatt Manuskript: Rick Jaffa og Amanda Silver Amerikansk 65 biografer landet over

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu