Læsetid: 1 min.

Conan the Barbarian

18. august 2011

I 1982 fik elite-bodybuilderen Arnold Schwarzenegger sit store gennembrud i John Milius' fantasy-film Conan the Barbarian. Denne genfortolkning er primært faldet ud som et forudsigeligt voldsorgie drevet frem af en velkendt reaktionær våd drøm, nemlig den om den virile og kampkompetente søns hunger efter at hævne sin virile og kampkompetente fader.

Action-scenerne er udmærket skruet sammen, men også så talrige, at effekten hurtigt bliver bedøvende. Ganske som sin forgænger i titelrollen kan Jason Momoa ikke spille med ret meget andet end musklerne, mens stakkels Stephen Lang ofte er ligeså ufrivilligt komisk i skurkerollen, skønt den involverer knap så meget selvbevidst olm skulen.

Heldigvis er der udover kamp også camp, primært repræsenteret ved den kvindelige skurk, en skruppel- og hæmningsløs SM-bitch, som sætter ord på en for filmen central metafor (et stk. stålsværd = et stk. stor, stiv pik) og vimser rundt i hvad der ligner en forløber for push-up bh'en.

Mange af filmens kvindelige statister er iført betragteligt mindre end det, og takket være kronisk halvnøgne Conans besynderlige aversion mod at bære rustning har projektet et forsonende strejf af ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu