Læsetid: 3 min.

En drift mod kløvermarker og støvet erotik

Album fra Jonas Bjerre, Larsen & Furious Janes og Under The Sherry Moon demonstrerer, at hvis man kan tale om en intelligens og en drift på den danske musikscene, så driver den stadig mod det højstemte, men også i utilpassede flugtforsøg væk fra forudsigeligheden
24. august 2011

Kan man tale om intelligens på en musikscene? Eller er det bare ren drift, der får en række musikere til nogenlunde samtidig at stræbe mod det højstemte eller måske ligefrem fromme? Og er det så igen et tegn på manglende intelligens eller selvdestruktiv drift, når musikscenen bliver ved med at forsøge at opdyrke de efterhånden udpinte muligheder i selvsamme højtstemte jorde?

Og præcis hvor sure bliver musikere nu om dage, når de får at vide, at de er en del af en bevægelse eller et temperament eller en grundtone? Har de lige som dengang for længe siden, da jeg var dum nok til i interview at spørge om musikalske tilhørsforhold, en særlig sarkastisk forsvarsreplik klar til den slags ellers ret relevante spørgsmål? Eller forstår de i dag, her midt i skyen af informationer og netværk i lynfart, at det er umuligt at skabe ud af ingenting. At vi alle kan inspirere og helt sikkert inspireres?

Vil danske Jonas Bjerre som vi bedst kender som forsanger i Mew blive knotten over via sit nye soloalbum at blive sat i forbindelse med islandske Sigur Rós' krystallinske melankoli og skamløse stratosfærer? Eller med Efterklang og Choir of Young Believers? Ville han påpege at være ankommet før den slags hedsporer og derfor påkalde sig ret til at gøre, som han altid har gjort? Eller vil han medgive denne anmelder, at hans soloalbum, der er et soundtrack til filmen Skyscraper, præsenterer en mand, der har ladet sig inspirere af de indiesalmer, der er kommet fra yngre danskere det sidste årti?

Det lidt mere uforpligtende i soundtrackformen har i hvert fald tilsyneladende givet Bjerre rum til at levere en yndig popplade fri af de distanceblændende post-progrock-kramper, som Mew så ofte ender i. På Songs and Music From The Movie Skyscraper er der lys og rum, selv om de pludselige knæk, som forsøger at vriste os fri af hverdagen, også forbliver et varemærke og en kliché for Jonas Bjerre og Mew.

Støj

Altså intet afgørende nyt under solen, men fotosyntesen er i fuld firspring. Og hvis man kan lide en solbeskinnet kløvermark i fuld stereo, så er der ingen grund til at undgå Bjerres Skyscraper. Har man det til gengæld svært med bittersød blåøjet pop, så lad dette være en advarsel.

Og driv måske mod landsmændene Larsen & Furious Janes fjerde album, Dolly, der befinder sig i en slags neo-shoegazer-land. Altså dér, hvor støjen er et sikkert styret udtryksmiddel, hvor sangskrivningen leder efter andre, mere indadvendte virkemidler end poppens og tit ad omveje ender tæt på dem alligevel og hvor bandet er forenet i søgen efter ny betydning i bandformatet.

Det kunne selvfølgelig sagtens ende i klicheer, men det sker kun pletvist. Dels går bandet dybere i de dunkle afkroge af deres patos. Dels kan de noget med at vikle guitarerne kunstfærdigt ind i hinanden. Dels har de fået Mikkel Bolding alias den fremragende singlerytter Messy Shelters med ved elektronikken. Og Dolly fremstår således lige så meget i forlængelse af støjmestre som My Bloody Valentine og Swervedriver som indietronica-udforskere som DNTel og The Notwist. Og samtidig som sit eget: Savtakket symfonisk, intimt støjnistret, kværnende lokomotivisk, i færd med at udvide klangpaletten og i perioder svækket af blodfattig sangskrivning og vokal.

Dolly kan downloades legalt gratis, og det er bemærkelsesværdigt, at et band af så høj karat erklærer deres kærlighed til udøvelsen af musik og i samme bevægelse uforbeholdent omfavner den fri og/eller gratis netkultur.

Underspillet magi

Trioen Under The Sherry Moon bygger deres egne pulterkamre et sted i nærheden af CocoRosie og måske Cocteau Twins på deres fine debut 'Pling Pling', der i titlen vist leger med post-rindalistisk udskrab fra Pia Kjærsgaard og med afvisningerne af vores elektroniske pionerers arbejde i 50'erne, der blev kaldt »det rene pling«.

Nå, men det er ellers et ganske intimt udtryk, som Under The Sherry Moon arbejder i. En bekræftelse af, at de fleste innovationer sker i hjemmet. Og mens pladen skrider frem eskalerer indfalden i det intimt klingende, uldent analoge orgie af legesyge. »Bling Blings« marskandiser-dancehall og »Magic Sticks« 8 bit-majestæt er uforlignelige eksempler på trioens lo-fi-feber-fantasier og støvet erotiske menagerier. Pletvist ren underspillet magi.

Både driften og intelligensen på den danske musikscene synes at bekræfte sin eksistens med disse tre udspil. Og det sker med en stræben mod diversitet, identitet og heldigvis ikke for megen tilpasning.

 

 

Jonas Bjerre: Songs and Music From The Movie Skyscraper (A: larm Music)

Larsen & Furious Jane: Dolly (Momowave) momowave.org

Under The Sherry Moon: 'Pling Pling' (Lolita Industri) lolitaindustri.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu