Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Det handler om sex og modetøj

Bøsser er åbenbart usikre, forfængelige og promiskuøse. Elmgreen & Dragsets manipulerede fotografier af Thorvaldsens skulpturer fortæller i hvert fald flere klicheer, end de nedbryder fordomme
Michael Elmgreen & Ingar Dragset: 'Ganymedes (Jockstrap)'   200 x 150 cm. Ørnen vil ifølge myten bortføre Ganymedes om lidt. Senere skal han så voldtages af Jupiter og bliver Zeus' erobring og elsker.

Michael Elmgreen & Ingar Dragset: 'Ganymedes (Jockstrap)' 200 x 150 cm. Ørnen vil ifølge myten bortføre Ganymedes om lidt. Senere skal han så voldtages af Jupiter og bliver Zeus' erobring og elsker.

Galleri Nicolai Wallner

Kultur
26. august 2011

Bedømmelse: 3/6

De er for kunst, hvad penicillin er for betændelse. Effektive. Man fristes næsten til at sige selvfølgelig, selvfølgelig har Elmgreen & Dragset givet de allerlækreste af Thorvaldsens drengekroppe tøj på. Små trusser, fodboldstrømper, en hvid undertrøje, cowboyshorts, der står åbne, et par Conversesko over skulderen. Og fra at være sterile skulpturer fra en svunden tid med symbolske peniser er de blevet forvandlet til begærsobjekter, små liderbukse, der kun venter på, at få de perfekte numsebalders uskyldighed revet fra hinanden og ind i en grim og grufuld voksenverden.

Fra jomfruelighed til trækkerdreng med én enkelt beklædningsgenstand. Det er ligesom at få Ronald Koeman til at skyde straffespark. Netmaskerne blafrer.

Samtidskunstnerisk kan de to meter høje fotografier af skulpturerne i bygningen heller ikke blive bedre, med et enkelt lille greb erstattes én betydning med en anden, ironien er i hus, alle kan ånde lettet op, det er moderne kunst.

Og samtidsironien får opbakning fra skulpturerne. Deres øjne er tomme, de stirrer ud i ingenting som zombier fra en gyserfilm. Deres peniser er små og bløde, de foregiver ikke at være virile, de praler ikke som på 1500-tallets groteske kirkemalerier, hvor alle tosserne havde kæmpepeniser.

Giver ikke mening

Og så er der historierne, de perfekte, perfekte historier, der foregiver stor alvor og visdom uden at betyde noget som helst. Merkur, der for eksempel har fået fodboldsokker og et svedbånd på, lullede uhyret Argus i søvn med sin panfløjte, hvorefter han slog ham ihjel med sit sværd. Nu er han blevet til en homoseksuel sportsmand, og så kan man jo selv finde på noget ... luller han den store grimme småborgerlighed i søvn, hvorefter han penetrerer og opløser den ...?

Det giver ikke mening, men det er jo også en mening. 'Måske er det pjat, måske mener vi det, måske ikke, hvad synes du?'

Ganymedes var Zeus' elsker og den smukkeste af alle guderne. Han har fået cowboyshorts på, der står åbne for oven. De ser todimensionelle ud, fordi der er sløset i photoshoppen. I et andet fotografi af en skulptur af Ganymedes har han fået en jockstrap på, en type sportsunderbukser, hvor numsen er bar.

Ganymedes har skænket vand i et fad, som ørnen foran ham drikker af, den ørn, der ifølge historierne bortfører ham om lidt. Og senere skal han så voldtages af Jupiter.

Men det er alt, alt for søgt at lægge gamle græske historier ned over værkerne. Det er slet ikke dét, det handler om. Det handler om sex og identitet og ikke om andet.

Elmgreen & Dragset er en minoritet, der kæmper for at udbrede deres sandheder, og hver gang de får en chance for at vende noget til deres fordel, så gør de det.

Her er det idealkroppen, den perfekte og idoliserede drengekrop, de med enkelte tricks kan seksualisere i en homoseksuel retning.

Seksualiseret marmor

Man kan tilføje, at modebranchen allerede har været der, men uanset hvad så har Elmgreen & Dragset lettet på et 150 år gammelt tryk, og mon ikke også Thorvaldsen havde lettet på hatten og udstødt et lille opstemt gisp ... ? (Eller var der ikke noget med ham og et barn med en husholderske ...?)

Men så går det også galt. For lige så morsomt det er, at de driller en af de gamle mestre, der dog næppe ville have haft noget imod det, ligeså klichéfyldt er deres fremstilling af bøsser. Det handler om sex og modetøj.

Adonis har fået en rygsæk på. Han er på vej i byen for at score, og man ved jo aldrig, hvor man ender. Men hvor vi andre kan have vores personlige hygiejnegrej i en meget lille inderlomme, har bøsser brug for en hel rygsæk. For de er åbenbart usikre, forfængelige og promiskuøse.

Et andet kedeligt element ved Elmgreen & Dragsets bøsseæstetik er, at den virker endnu mere firkantet, end det heterokodeks, de opponerer imod. De seksualiserer Thorvaldsens drenge, men det er bestemt ikke som i frigørelse, at de gør det. De befrier dem ikke fra deres dydighed, men overfører dem snarere blot fra en klub til en anden, der er præcis ligeså ritualiseret og konform med lige så mange regler og tabuer. Fotografierne er mere klubkunst, end det er stor kunst. Det er flere saunaerkendelser, der står i kø end store nye tanker om køn og identitet. Men som altid med Elmgreen & Dragset er det effektivt. Grebet er enkelt, det er morsomt og alle får en lille ti-hi på opleveren.

 

Michael Elmgreen & Ingar Dragset, Thorvaldsen-serien på Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sybrandt Hansen

Det lyder som en gang hipster-crap.