Læsetid: 3 min.

Kairo – en by ude af kontrol

Byplanlæggeren David Sims har begået et læseværdigt værk om Afrikas største by, som i virkeligheden er ukendt af de fleste
Byplanlæggeren David Sims har begået et læseværdigt værk om Afrikas største by, som i virkeligheden er ukendt af de fleste
13. august 2011

I sidste uge kom jeg hjem fra Kairo igen. En by, der er under konstant forandring. Kairo er et larmende og forurenet inferno. Nærmest anarkistisk. Det er også en by, som har vokseværk. Indbyggertallet er fordoblet over de seneste 20 år. 20 millioner indbyggere. Det er en by, jeg personligt elsker og samtidigt alligevel helst kun skal have i små doser men gerne hele tiden.

Når man opholder sig i det koloniale Kairo eller i det islamiske Kairo nær Al-Azhar, som de fleste besøgende gør, er forandringen ikke tydelig. Det er nemlig først og fremmest periferien, som er under forandring. Uformelt byggeri skyder op i både øst og vest, samtidigt med at nye luksuriøse gated communities bliver skabt. Derfor er det ikke underligt, at den amerikanske økonom og byplanlægger David Sims i sit nye værk Understanding Cairo. The Logic of a City out of Control især har fokus rettet mod disse dele af byen.

Den uformelle by

Det er byens historie efter revolutionen i 1952, som er i fokus, og indledningsvis introducerer Sims læseren for en række forestillinger om Kairo. Siden anbringer han Kairo i en egyptisk kontekst. Byen er hjertet af Egypten. Herfra begynder det for alvor at blive interessant. Sims lægger i bogens tredje kapitel an til de mere indgående beskrivelser af det moderne Kairo, som han betragter som tre byer i én: Den formelle by, som er det centrale Kairo den koloniale del samt det islamiske Kairo; den uformelle by, der er skudt op i periferien siden især 1960erne; samt de nye ørkenforstæder initieret af staten.

Den formelle del af byens historie er kendt af mange. Anderledes forholder det sig med den uformelle del af byen, hvor hele 65 procent af Kairo indbyggere bor. Sims bruger store dele af sit velskrevne værk på at skabe forståelse for udviklingen her. Han er en mester i at dekonstruere forestillinger om disse uformelle bydele, hvor absolut ingen statslig byplanlægning finder sted. Han er af den opfattelse, at ikke alene er byggekvaliteten ganske god, men også at infrastrukturen ganske hurtigt kommer op at stå, i takt med at kvarterer udvikler sig. 98 procent af beboerne i de uformelle bydele har således rindende vand, elektricitet og kloakering. Men da kvarterene er i konstant vækst, er områderne under stærkt pres, og i langt de fleste tilfælde er der store problemer f.eks i forhold til renovation. Også ganske interessant er det, at der i gennemsnit ingen forskel er på indkomstniveauet i de uformelle dele af Kairo sammenholdt med urbane områder i Egypten som helhed. Indbyggerene i disse områder er dog fattigere end i Kairos mere centrale og formelle bydele.

Da Kairos og Egyptens befolkning fortsætter med at vokse eksplosivt de næste 30-40 år, spår Sims at det fortsat vil være de uformelle bydele, som vil vokse og æde de sidste af Kairos frugtbare jorde.

En udfordring

I byens udkant finder ligeledes en helt anden udvikling sted. Store billboards reklamerer mange steder i byen for nye eksklusive gated communities, som for eksempel Rehab City og Medinaty. Der er i alt otte nye byer, som kan betragtes som dele af Kairo, og det er staten, der gennem de seneste 30 år har investeret enorme summer på at trække folk ud af centrum. I takt med privatiseringerne er store private entreprenører nu også på banen. De sidste søger at skabe, hvad nogle har kaldt et globaliseret amerikansk-mediterran livsstilsprojekt i ørkenen. Hidtil har disse satsninger kun tiltrukket ganske få ikke mindst hvis man sammenligner med de uformelle bydeles udvikling i samme periode. Kun seks procent af byens befolkning er rykket ud i disse ørkenforsæder, og derfor mener Sims ikke overraskende, at statens satsninger er en gigantisk fiasko især fordi den ikke har været i stand til at trække den lavere middelklasse ud i ørkenen.

Sims analyse af Kairos udvikling afsluttes med tre kapitler om henholdsvis arbejdsmarkedet, trafikforholdene som er ganske skræmmende, og præget af statens manglende vilje til at fokusere på kollektiv trafik og endelig om hvorledes Kairo administreres (eller måske ikke administreres). Igennem hele bogen får Egyptens ineffektive og korrupte bureaukrati en på hatten.

Det er en praktiker, som skriver. En kender af byen. Én, der respekterer den og dens indbyggere. Sims leverer igennem bogen informationer, som ellers ikke er tilgængelige, og han gør det med en flydende pen. Bogen er spækket med en række gode kort og endnu flere glimrende sort-hvid luftfotos. Alt i alt er værket noget nær et must for den, som ønsker at forstå byens logik og de udfordringer, som landets nye magthavere står overfor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan det gå til, at i den trykte udgave er byens navn stavet "Kario" hele artiklen igennem? Bruger I slet ikke stavekontrol?

Jeppe, læs mit indlæg igen. Det handler om papirudgaven, hvor navnet konsekvent var stavbet "Kario". Se i øvrigt også faktaboksen herover, hvor der guddødemig står "Cario"! Nu MÅ vores avis have ansat et par korrekturlæsere.