Læsetid: 5 min.

Kan du klare dig her ...

Med 'Manhattan Transfer', der nu er kommet på dansk, skildrede John Dos Passos som en af de første moderne forfattere frygten for og fascinationen af New York. Samtidig fangede han amerikanernes stadig uafklarede forhold til deres storbyer
Med 'Manhattan Transfer', der nu er kommet på dansk, skildrede John Dos Passos som en af de første moderne forfattere frygten for og fascinationen af New York. Samtidig fangede han amerikanernes stadig uafklarede forhold til deres storbyer
26. august 2011

John Dos Passos skrev meget og vidende om storbyen, men han lærte aldrig at elske den. Selv om størstedelen af USA i hans yngre år han blev født i 1896 lærte at indrette sig i New York, Chicago, Detroit og Los Angeles, anskuede han stædigt urbaniseringen med et skarpt blik fyldt af både undren, nysgerrighed og afsky.

Det kom naturligvis til udtryk i hans store forfatterskab, der er båret af frygten for, at systemet vil kvæle individet. Dos Passos hadede ganske enkelt systemer, og da det første, han lærte at kende, var det kapitalistiske af slagsen, meldte han sig som ung ind i kommunistpartiet. Da han siden erfarede, at det selv samme parti stod bag mordet på en af hans venner under Den Spanske Borgerkrig, konstaterede han med bitterhed, at kommunisterne ikke var spor bedre end fascisterne, kapitalisterne eller for den sags skyld en hvilken som helst anden politisk ideologi.

Frem til sin død i 1970 ændrede Dos Passos af samme grund politisk kurs flere gange, og hurtigt kom han ligeledes til den konklusion, at individet stik imod den amerikanske selvopfattelse overhovedet ikke var herre over sin egen skæbne. Tværtimod: En ny, kompleks og magtfuld dagsorden udstak tidens moralske pejlemærker, og det kunne især mærkes i de hastigt voksende storbyer, hvor en kollektiv, snærende ånd i Dos Passos' øjne indskrænkede individets søgen efter frihed og lykke.

Af samme grund valgte forfatteren ofte at lade sine figurer optræde i urbane miljøer. Det resulterede ikke blot i en af alle tiders mest ambitiøse amerikanske romanværker, trilogien U.S.A.(1936), men også i den første moderne roman om New York, Manhattan Transfer(1925), der netop er udkommet på dansk.

De elendige

Med sit fragmenterede og intense anslag og naturalistiske tone betragtes Manhattan Transfer som et markant bidrag til den litterære modernisme en roman, der finder sit dramatiske brændstof i storbyens dirrende fællessjæl lige så meget som i sine figurers indre psykologi. Heri ligger naturligvis en vægtig forklaring på Dos Passos' indflydelse på forfattere, der siden har forsøgt at portrættere New York på et bredt og broget kanvas, blandt dem eksempelvis E.L. Doctorow i Ragtime(1974), Don DeLillo i Underverden(1997) og Colum McCann i Lad kun verden tumle sig(2009).

En anden væsentlig årsag til, at Manhattan Transferi større eller mindre omfang har fungeret som skabelon for en stor del af de mest ambitiøse romaner om New York, er romanens afsæt. Dos Passos' skepsis over for de amerikanske storbyer har nemlig altid været delt af og deles stadig af en stor del af USA og ikke mindst mange af nationens forfattere.

Eksempelvis er alle Saul Bellows hovedpersoner ulykkelige i storbyen, mest markant måske Sammler, der i Mr. Sammlers planet(1970) netop har overlevet Holocaust blot for at ende i et New York, der langtfra giver ham troen på menneskeheden tilbage, men derimod stinker af råddenskab og repræsenterer »civilisationens kollaps«.

Sammlers erfaringer matches af den farvede hovedpersons i Ralph Ellison Usynlig mand(1952), der ender på flugt fra masserne og isoleret under jorden i Harlem. Undervejs på sin dannelsesrejse fra det landlige syd til det industrielle nord finder han, som navnet antyder, aldrig sin identitet. I Ellisons øjne ender han derimod, som de mange andre farvede, der tog samme tur i efterkrigstidens USA, langt mere fremmedgjort i det moderne Harlem, end han havde været hjemme i Syden, hvor den farvede race gennem generationer havde lært at overleve ved hjælp af religion, familie, venner, sammenhold og traditioner.

Jeffersons advarsel

Allerede Thomas Jefferson en af nationens founding fathersadvarede sine landsmænd om, hvad de kunne miste, hvis de lod sig lokke fra landet til byen. I hans øjne truede storbyerne med at korrumpere både folket og regeringen: »Masserne i byerne bidrager lige så meget med at støtte en ren regering, som sår er med til at styrke den menneskelige krop,« gav Jefferson blandt andet udtryk for i Notes on the State of Virginia(1784-85).

»Dem, der arbejder med jorden, er Guds udvalgte folk,« mente plantageejeren Jefferson, hvis frygt for storbyer var baseret på erfaringerne fra fire år som ambassadør i Paris. Hans holdninger blev debatteret heftigt i århundredet derefter, hvor forfattere som James Fenimore Cooper, Herman Melville og Nathaniel Hawthorne i litterære værker var stærkt kritiske over for blandt andet Venedig, London og Rom, som de ikke mente, USA skulle lade sig inspirere af.

Da New York i slutningen af 1800-tallet havde etableret sig som USA's primære politiske og sociale scene, begyndte forfatterne at vende blikket indad og mod deres egen metropol. Flere af dem begræd tabet af en enkel og rural livsstil, mens andre var mere fokuseret på, hvordan storbyens grådighed, hedonisme og fattigdom æder folk op. Blandt dem Theodore Dreiser, der ikke tilfældigt lader New York-scenerne i sin store Chicago-roman Sister Carrie(1900) udspille sig i depressionsåret 1894, hvor kapitalismen viser sig fra sin værste side ...

Neonglimtende

John Dos Passos var en af de første, der beskrev, hvorfor det moderne New York også fascinerede og tiltrak folk. Det handlede ikke kun om at finde et arbejde og tjene penge, som det inden da havde gjort i mange romaner om immigranter og om arbejderklassen, men også om at feste, se teater, dyrke sex, drikke champagne natten lang og i det hele taget leve det liv, de foranderligt moderne pejlemærker dikterede på billboards og varieté-teatre og i Hollywoodfilm.

Helt grotesk er spændingen mellem storbyens glæder og sorger endt i romanerne skrevet af de såkaldte Brat Pack-forfattere fra 1980'erne. I Brett Easton Ellis' American Psycho(1991) lever Patrick Bateman og flere af hans rige venner eksempelvis livet i overhalingsbanen, mens indbyggerne omkring dem har det lige så forfærdeligt som figurerne i teaterstykket De elendige,der refereres til flere steder i romanen. Tonen slås an allerede i første sætning: »Abandon all hope ye who enter here«.

Den advarsel kunne Jimmy Herf fra Manhattan Transfergodt have brugt. Det samme kunne de fleste andre af Dos Passos' figurer, der konstant distraheres og mod deres vilje ledes på afveje af New Yorks neurotiske energi, neonglimtende fristelser og massive kaos.

Til slut har ingen af dem kræfter til at kæmpe imod storbyens sociale, uhåndgribelige og destruktive kræfter, og de må enten synke til bunds i tilværelsen eller flygte ud af byen. Det sidste gør Jimmy Herf, der ender med at få et lift hos en lastvogns-chauffør, som spørger Jimmy, hvor han er på vej hen.

»Det ved jeg ikke,« svarer han. »Temmelig langt.«

 

'Manhattan Transfer'. John Dos Passos. Oversat af Claus Bech. Rosenkilde & Bahnhof. 448 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu