Læsetid 3 min.

Kold krig på skakbrættet

Dokumentarfilmen 'Bobby Fischer Against the World' er ikke kun et fascinerende portræt af skakgeniet, men også af det legendariske VM-opgør i 1972, hvor skak blev storpolitik
Dokumentarfilmen 'Bobby Fischer Against the World' er ikke kun et fascinerende portræt af skakgeniet, men også af det legendariske VM-opgør i 1972, hvor skak blev storpolitik
25. august 2011

I don't believe in psychology. I only believe in good moves.

Det kække udsagn falder fra en ung Bobby Fischer under den berusende skildring af hans optur i Liz Garbus' fascinerende dokumentarfilm om den legendariske skakspillers skæbne. Med en titel som amerikansk mester som blot 15-årig var den talentfulde Bobby fra Brooklyn tidligt i mediernes søgelys. Som Bobby Fischer Against the World skildrer, var det ikke mindst et udfordrende sted at være i en tid, hvor skak pludselig blev en arena for storpolitik. Bobby Fischer skulle nok have været en smule mere lydhør over for i hvert fald egne dæmoner mellem de mange gode træk. Filmen tegner et fængslende portræt af hans opstigen til ikonisk rockstjernestatus som verdensmester, indtil det siden gik støt ned ad bakke og endte i neuroser og landflygtighed.

Som gammel skakspiller – jeg har lovet en vis filmredaktør at skrive, at jeg er tidligere danmarksmester i pigeskak – er det en fornøjelse at komme bag en af skakverdenens legender gennem filmens imponerende arkivmateriale. Suppleret med et væld af interview med både Bobby Fischers barndomsbekendte, diverse eksperter og nulevende spillere som Garry Kasparov og Susan Polgar får man et nuanceret portræt af Bobby Fischers betydning på såvel som uden for brættet.

Som ikke-skakspillende behøver man ikke frygte en indforstået film præget af åbningsvarianter og slutspilsfinter. Der er overraskende lidt skak i filmen, som er interesseret i manden og dramaet omkring ham frem for hans spil. Undervejs fornemmer man, hvordan han beriger verden med partier, som er 'symfonier af fredsommelig skønhed' eller 'skoleeksempler på præcision', men vil man vide mere end det, må man selv opsøge dem. Her udforskes legenden på underholdende vis, mens alvorligere røster indimellem diskuterer talentets/geniets natur, og hvorvidt man i en eller anden form omformer sin hjerne for at spille skak på det plan.

Excentrisk opgør

Filmens kerne er det myteomspundne VM-opgør mellem Bobby Fischer og Boris Spasskij i 1972. Opgøret er blevet kaldt århundredets match og har bl.a. været inspirationskilde til musicalen Chess. Spasskij var den forsvarende mester fra Rusland, som betragtede skakbrættet som et godt sted at vise intellektuel overlegenhed i forhold til det dekadente Vesten. Island lagde neutral grund til opgøret over 24 partier. De blev vist live i amerikansk tv og fulgt med spænding af skakgroupier såvel som folkemængder på Times Square.

Der fortælles detaljeret om de mange forviklinger over Bobby Fischers tanker om at udeblive og kamerakrav over Spasskij-lejrens undersøgelser af mulig stråling i lokalet eller fusk med stolene, indtil spillet selv fik lov at triumfere.

Spændende drama

Island med den lokale arrangør, turneringsleder og bodyguard indtager en interessant rolle i fortællingen, og Life-fotografen Harry Bensons billeder af Bobby Fischer i de islandske landskaber er helt enkelt bjergtagende. Benson fotograferede Fischer mange gange i livet, og hans billeder er et scoop for filmen, når vi bl.a. bliver lukket ind i privaten, hvor Bobby Fischer i en periode var optaget af fysisk træning for f.eks. at kunne tilbyde sine russiske modstandere et knusende håndtryk inden grebet om brikkerne.

Bobby Fischer Against the World forstår at skabe spændende drama af sit materiale, som formmæssigt er temmelig traditionelt med en blanding af arkivklip, stills og talende hoveder tilsat 70'er-klassiske musikuddrag.

Men Bobby Fischers liv og omstændighederne omkring titelopgøret i 1972 er af en sådan kaliber, at man ikke behøver store, stilistiske armbevægelser, men en sober tone og en sans for dramaturgi, som Liz Garbus' dokumentar har sikkert greb om.

På skakfronten kan man så selv opsøge parti nr. 6 af de 24 for konkret at opleve, hvad alle var helt lyriske over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Eva Novrup Redvall

Ugle-set?
Hvad er en skakgroupie? Hvad foregik der i omklædningsrum og på hoteller i Reykjavik i 1972? Vi kan godt tåle at høre det.

Hans Jørgen Lassen

Matchen blev ikke som oplyst på 24 partier, men kun 21.

Ikke en uvæsentlig detalje: det viser en del om Fischers styrke, at han kunne afgøre matchen før tid.