Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kongerne klæber til hiphoptronen

Mere er mest på Kanye West og Jay-Z's længe ventede, tætte og fortættede parløb, der lyder som alt andet end et sideprojekt og introducerer soulsangeren Frank Ocean fra OFWGKTA-kollektivet til masserne
Kultur
9. august 2011

Der findes ikke nogen i den globale blærebusiness hiphop, der slår større brød op end Kanye West og Jay-Z. Set over det seneste årti har de to rappere dog været blandt de få, der rent faktisk fulgte de gigantiske ord op med resultater.

Det er derfor med en vis forventning og bæven, at jeg i går kunne downloade makkerparrets netop udgivne fællesprojekt Watch the Throne fra iTunes. Det har givetvis holdt hårdt at holde albummet fra piratkopisternes fildelingsbaser, og nu hvor det endelig holder fest i øregangene efter 10 måneders spekulationer og kontrameldinger, holder deluxe-udgavens 16 skæringer til gengæld hele vejen til banken.

Først skulle Watch the Throne have været en ep-sag på fem numre. Siden færdiggjorde de to produktive herrer et helt album, som blev kasseret. Og så rykkede de ambitiøse homiesindspilningerne til et par luksushoteller i New York. Her blev gæstesolister og -producere isoleret på hver deres værelse, og dernæst fik de deres mulige bidrag scannet, kasseret eller korrigeret af den kontrolglade Kanye West.

Watch the Throne bærer præg af to ærgerrige rappere, som holder hinanden glubske. De fedter ikke for hinanden, men slås om mikrofonen i svært forudsigelige forløb. Der er ikke millimeterdemokrati med 16 takter til hver. Og på tekstsiden hører man både Jay-Z's stadig mere imponerende evne til at destillere et tema, mens Kanye West giver gamle, men fortsat aktuelle travere som racediskrimination, opdragelse, ydmyghed og mangel på samme et fur med sit stadig sikrere flipflow. Produktionsmæssigt er alle typer af vokal i spil, og Odd Future Kill Them All-kollektivets Frank Oceans ferme, ferske røst lader til at være kongernes nye soulyndling. Andre steder får operasekvenser lov til at dominere.

Ordklynger

Intensiteten i de mange fortættede virkemidler forplanter sig i lytteren. Der er lag at skrælle af, ordklynger at udrede, og det fornemmes umuligt at danne sig en sammenhængende rød tråd gennem det digre beatværk. Og da slet ikke på en lille håndfuld timer.

Da Watch the Throne i høj grad er et værk på singleformatets præmisser med en række sange, der kan stå alene, vil jeg fremhæve tre af de alle som én topproducerede numre, som har gjort størst indtryk:

•»Lift Off« (feat. Beyoncé), prod. af Kanye West, Jeff Bhasker m.fl.

Kanye West slipper effekterne løs med reminiscenser af sit 808's & Heartbreak- album. En sammenbragt flok balstyriske synthstrygere bygger dramaet op, og Kanye rapper som en overspændt fjeder. Beyoncé leverer samme energiske overdrive i sin gæstevokal. Et stort opsat og tungt lastet nummer i den ånd, som fans formentlig har forventet af projektet.

•»New Day«, prod. af RZA, Kanye West m.fl.

Kanye lægger ud med heftig racelyrik om børne- opdragelse, som i bund og grund handler om ikke at gentage alle beatgeniets egne idiosynkrasier. Jay-Z holder sig omvendt lidt tilbage, måske fordi han ikke har noget afkom at opdrage på.

•»Murder to Excellence«, prod. af Swizz Beatz

Det her er den storladne fortælling om amerikanske sorte, der fortsat er hinandens største fjender og dræber i flæng. Kanye presser den og antyder en slags sammensværgelse bag folkemordet, mens Jay-Z prædiker næstekærlighed. »Jeg elsker os,« som han siger til sine brødre. Swizz Beatz skramlede guitarakkorder klamrer sig klaustrofobisk til Jay-Z's indledende mumlen. Alvorlige sager, indeed.

Jay-Z & Kanye West: Watch the Throne, Deluxe Edition (Roc-A-Fella/Universal). Udkom i går på iTunes, udkommer på cd på fredag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her