Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kvalmeteater med grineflip

Metropolis Biennalen strider sig gennem sommerregnen. Græske guder slås på Refshaleøen. Jacob Morild spidder politikerne i Nyhavn. Og improteater fortolker dagpengereglerne i Pumpehuset, så publikum hviner af grin
Teatret skaber en ny intimitet, når det dukker op i byens gader. Her er det tunnelforestillingen Hide and Seek med teatret Udryk under Metropolis Biennalen.

Teatret skaber en ny intimitet, når det dukker op i byens gader. Her er det tunnelforestillingen Hide and Seek med teatret Udryk under Metropolis Biennalen.

Kultur
18. august 2011

Kunsten ud i gaderne, byen ind i fortællingen, fiktionen ind i virkeligheden ... Det er nogle af drømmene bag Københavns Internationale Teaters festival Metropolis. Gennem fire uger bliver byrummet indtaget af performere med trang til at klatre på mure og de smarte har opfundet koncepter med tag over hovedet i denne allervådeste august.

På Jagtvej har scenekunstforeningen UDRYK smart nok erobret en fodgængertunnel. I søndags plaskede regnen ned oppe på gaden, men folk stod fortrøstningsfulde og ventede på gadehjørnet. En skjorteklædt kvinde tjekkede folk ind til 'underfarten'. Og så var det ellers bare om at følge en hvidpudret musikant med ned i tunnelmørket til Hide and Seek.

Her var der i hvert fald tørvejr. Hygge ville dog være et forkert ord. 'Har du løjet for nogen?' spurgte performerne hinanden. Og så flød svarene, velsagtens lige så heftigt som vandet flød stinkende ved oversvømmelsen for nylig. Gemmelegen viste sig at bestå i betroelser. Steen Haugesen og Stine Eva Jørgensen kæmpede bravt for et skævt parforhold med tre sølvræve som kommentatorer, mens rullegardiner åbnede tunnelen ind gennem hemmelighedernes mange lag. Let og spøjst. Teksten nåede måske ikke himlen. Til gengæld kom vi andre opløftede ud af tunnelen igen.

Slå for fred

Ude i Ragnhildgade på Ydre Østerbro havde Helle Fuglsang indtaget Cph Muay Thai Bokseklub med sine balletdansere. Graffitien på bygningerne var perfekt, månen stod op og mændene var mørkhårede og smukke: Boxlignede en Pasolini-film.

Mødet mellem de perfektionssøgende tåstrækkere og boksere skulle efter sigende skabe en helt særlig fred i betragteren. Fra min plads i den hundekolde hal så jeg dog kun slåfaste fanatikere med kampgejst i øjnene og sitrende værgehænder. At danserne løftede rundt på hinanden i midten hjalp ikke; alene lyden af slagene var kvalmende. Så jeg listede af for at finde freden et andet sted.

Freden indtraf faktisk ude på Refshaleøen. Helt ude ved Lynetten, hvor teatret Asterions Hus har indrettet sig mellem vilde blomster og fancy husbåde. Her var det den græske beretning om Iliaden, der blev gendigtet. Ingen kulisser og ingen musik. Kun tre kroppe, der transformerede den vilde beretning om guder og helte i evig splid. Martin Ammundsen var en liderlig Achilleus, og Thilde Knudsen var en skøn, akrobatisk Helene, mens Peter Kirk tog sig af en hippieudgave af havgudinden Thetis. Topenergisk, fysisk teater med stiliserede kampscener i slowmotion. Uden kvalme.

Bertel for folket

Nede i bunden af Café Liva kunne man til gengæld godt få kvalme. Mest fordi Jacob Morild havde så mange fuldtræffere i sin Nyhavns-cabaret. Både om vores ubehøvlede mobiltelefonbefolkning, men bedst om vores politikere. Morild er efterhånden blevet Danmarks faste cabarethofnar: Han siger det, alle andre kun tænker. Og så kan han få alle politikere til at dirre i one liners, sådan à la 'Bertel Haarder er sur'. Men som det lyder i kabaretens titel: Det går over igen.

Arbejdsløsheden går næppe over. Men det kunne de vanvittige aktiveringskrav jo gøre, hvis man udsatte dem for sund fornuft ... Dramatikerinstruktøren Troels Chr. Jakobsen har skabt den forrygende komedie Win-Winom dagpengesystemets vildveje for det nystartede Teater 770 Grader. Til premieren i Pumpehuset hvinede publikum af grin henover scenografiens parodiske low-budget-flyttekasser, efterhånden som det kafkaske system blev mere og mere intetsigende.

Kafka for Støjberg

Win-Win-konceptet består af seks skuespillere, som spiller hver deres arbejdsløse person over for tre sagsbehandlere og som derudover improviserer handlingen frit frem. Måske er noget overdrevet, men intet er løgn. Og performerne brillerer i en antiheltespillestil med sublim revytiming og beskæftigelsesministeren i ærmet: Pernille Hilgart som naiv katteelsker, Christian Hetland som stivnet bankmand, Maj-Britt Mathiesen som traumatiseret businesskvinde, Jan O. Mogensen som bitter tømrer, Anders Budde som flyvsk egyptolog og Maja Juhlin som hende, der altid snakker og får de andre på kurset til at føle sig godt tilpas ... Casper Sloths sagsbehandlersmil skal ikke røbes her, men veloplagt er det. Ligesom forestillingens politiske kritik.

Sådan kommer augustteatret altså rundt i byen, både Metropolis-forestillingerne og de selvbestaltede 'off-Broadway-shows', som tyvstarter sæsonen. Festivalen har tydeligvis fat i de unge. Men som profil virker storbytemaet for diffust. Publikum kan ikke lige gennemskue, hvad de skal glæde sig til ikke i forhold til legendariske K.I.T.-festivaler som Images of Africa og Dancin' City i 1990'erne.

Men det er skønt, at Metropolis insisterer på at bruge byen. Den skulle bare have haft bedre vejr. Så ja tak: Kunsten ud i gaderne! Men gerne ind under halvtagene.

'Hide and Seek'. Koncept: Steen Haugesen og Stine Eva Jørgensen. Udryk. Performance i tunnel, 20-25. august under Sølvgade 83 ved Østre Anlæg. Kl. 19 og 21.

'Box'. Koncept: Helle Fuglsang. Wilma i Cph Muay Thai Bokseklub, Ragnhildgade, i fredags. 'Metropolis Biennalen, Københavns Internationale Teater. Til 28. august. www.kit.dk

'Iliaden'. Koncept: Peter Kirk. To-fre. kl. 20. Lø-sø kl. 17. Bus fra Christianshavns Torv en halv time før. Til 21. aug. www.asterionshus.dk

'Det går over igen'. Tekst und alles: Jacob Morild. Café Liva i Nyhavn. Kl. 21. Til 20. aug. www.cafeliva.dk

'Win-Win'. Karakterer og instruktion: Troels Christian Jakobsen. Teater 770 grader i Pumpehuset. Halv pris for arbejdsløse. Til 27. august. www.teater770.blogspot.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Der er meget kedeligt teater, og det kan man kamuflere ved at iscenesætte det i uvante omgivelser.

Man kan på denne måde så at sige sløve snarere end skærpe sanserne, og tendensen er slet ikke ny. Den har været der længe. I kunstens verden og i det hele taget.

Kunsten skal ud på caféen og caféen ind på museet. Der skal bokses i koncertsalen og synges opera i parken. For nu bare at tage et par indlysende eksempler.

Denne venden tingene på hovedet og blanden ingredienser er i sit udgangspunkt ikke dårlig, men i længden lidet fornyende.

Hvad sker der andet end mere af det samme? Hvorfor kom man overhovedet? Er der nogen, der ved det?

Rasmus Rosenberg Hansen

Fotokrediteringen er forkert
den korrekte er: rasroshan.com

Der er meget lidt kedeligt teater, faktisk har det i mange år ikke været så sprudlende som nu! Men der er meget blasert publikum.