Læsetid: 3 min.

Madonna fra Mallorca

Flamencoskønheden Selene Muñoz får Bellevue Teatret til at emme af længsel, mens Dansk Danseteaters kropsglæde kæmper med regnen i Politigården
Guldkvinde i gulddragt — og den glimtende stjerne hos Sommerballetten på Bellevue Teatret: Den spansk-danske Selene Muñoz i egen kvindelighedskoreografi.

Guldkvinde i gulddragt — og den glimtende stjerne hos Sommerballetten på Bellevue Teatret: Den spansk-danske Selene Muñoz i egen kvindelighedskoreografi.

Henrik Stenberg

15. august 2011

Sæsonens smukkeste skuldre sidder på Selene Muñoz. En 22-årig, spansk-dansk skønhed, som Alexander Kølpin har gjort til sit ikon under årets sommerballet. Hun er smækkerslank, hun har smalle øjne, og hun gnistrer af frygtløshed. Og så danser hun ikke bare flamenco.

Nej, Selene Muñoz danser kvindedans. Hun bryder med flamencoklichéernes flæser og de medklappende handyr på høje hæle. I stedet danser hun solo som kvinden, der må udtrykke sin passion helt alene sine kropsrytmer, sine længsler, sine svigt.

Hvis hun da får lov. For kontrabassen Miguel Rodrigáñes vogter hende med årvågne øjne og hviskelæber, mens han kradser med sin bue hen over strengene, akkurat som om han krattede på hendes dør for at komme ind. Og machodanseren Alexandre Bourdat rækker hende en robe med drømmeslæb, som han ifører hende med sultne hænder og nobel selvkontrol i et imponerende lynlåssvirp.

Pinligt natklublir

Publikum sukker bjergtaget. For dette eksotiske vidunder stivner i sine positioner som hugget ud af sanselighedssten. Skarpt standser hun sin albue eller hælder sin nakke sekundpræcist og viljestærkt mens hendes hæle flaprer mikrorytmer, som hverken øjet eller øret kan nå at tælle.

Buksedragt i guld med frynser i modrytme? Bodystocking med nøgne skuldre? Divakjole med stofroser i rød overdådighed? Lone Rønn har kreeret de mest udsøgte kostumer, som matcher Selene Muñoz' natur- lige autoritet. Ligesom den, hun udstråler på Sommerballettens plakat, hvor hun hvirvler rundt i røde skørteringe.

Desværre kan resten af programmet ikke holde niveau med gæsten. Alexandre Bourdat har godt nok koreograferet den sympatiske Elle(s)for en mand mellem to kvinder til dramatisk musik af Arvo Pärt. Bourdat viser god sans for at skabe dramatiske situationer i en ellers plotløs dans med sære ildlinjer gennem kroppen fra nakken og hele vejen ned gennem rygsøjlen. Og danserne Tiziana Fracchiolla og Heloise Vellard følger Bourdat med ukuelighed og muskelflow.

Men herudover er programmets koreografi domineret af Anja Gaardbos shownummer Hey Heyog Alexander Kølpins afslutningsballet Point of No Return, som er koreograferet af Tiziana Fracchiolla og Anja Gaardbo. Her kammer Kølpins lyst til at underholde over i natklubklichéer med postuleret liderlighedsorgie og spredte ben. Men i midten står alligevel stjernekvinden Muñoz og stråler: Madonna fra Mallorca.

Regn til Rushton

På Politigården er det Tim Rushton, der er stjernen. Både som koreografen til værker til Dansk Danseteaters spændstigt dansende ensemble, men også som værten for to internationale kompagnier og for det russiske mandskor Arken. Rushton bød selv på en billedstærk premiere på Quartet, der var en dans for to par. Balletten sluttede med en kvinde liggende på siden, mens en mand sad på hendes hofte med kvinden som den stærke og manden som den tænksomme. Eller omvendt?

Derudover danser Scottish Dance Theatre den interessante duet Driftaf James Wilton, hvor de to dansere Naomi Murray og Toby Fitzgibbons kastede sig ned på knæene i vildthvirvlende gummispring tyst og søgende som streetdansere på eksistentiel flugt. Og Noord Nederlandse Dans viser sig som et dynamisk ensemble i Stephen Shropshires lidt uegale Shadow Boxer, hvor alt til sidst samler sig om danseren Aimée Lagranges ærlighedskvinde, hvis overkrop tilsyneladende kan bevæge sig endnu hurtigere end hendes lange ben.

Desværre har augustvejret igen vist sig som dansehader. Regnen forhindrede Politigårdens premiere i mandags, og da programmet blev gennemført tirsdag var det med drivvåde tilskuere. Fremover må Politigården altså få sig en overdækning eller også skal repertoiret kun bestå af gummistøvledans. Ellers må dansen rykke inden døre.

For det er stadig kun Bellevue Teatret, der har et luksustag, der kan åbnes og lukkes alt efter behag. Flamencostjernen foretrak mørket under taget. Heldigvis.

 

 

Copenhagen Summer Dance. Noord Nederladse Dans med Shadow Boxer af Stephen Shopshire. Scottish Dance Theatre med Drift af James Wilton. Dansk Danseteater med bl.a. urpremieren Quartet af Tim Rushton. Musik: Mandskoret Kovcheg/Arken m.fl. Politigården til 14. aug. kl. 20.30, lør-søn også kl. 14.30. www.danskdanseteater.dk

Sommerballet. Koreografier af Anja Gaardbo, Tiziana Fracchiolla, Alexandre Bourdat, Selene Muñoz. Scenografi: Maja Ziska. Kostumer: Lone Rønn. Musik: Jesper Mechlenburg, Irv Johnson, Miguel Rodrigáñes. Kunstnerisk leder: Alexander Kølpin. Bellevue Teatret til 27. august. www.bellevueteatret.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu